Årsrapport: Færre midtjyder endte med benamputation i 2022
30.6.2023 12:27:27 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
I 2022 fik flere patienter med dårligt blodomløb til benene forebyggende behandling og færre en benamputation i Region Midtjylland end året før. Det viser årsrapport 2022 for Landsregisteret Karbase

Patienter med dårlig blodforsyning til benene bør tilbydes mere ens behandling på tværs af landet. Det konkluderede Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, sidste år på baggrund af en analyse af antal amputationer per 100.000 borgere, såkaldte amputationsrater.
Årsrapport 2022 for Landsregisteret Karbase viser, at flere patienter i Region Midtjylland blev behandlet med amputationsforebyggende indgreb i 2022 end året før. Og at amputationsraten er faldende.
- Vi har sat mange initiativer i gang og samlet ekspertise fra mange lægefaglige specialer om at sikre, at vi opsporer og hjælper patienter med dårligt blodomløb bedre. Vi er ikke i mål, men godt på vej, siger Troels Fogh Pedersen, formand for karkirurgisk specialeråd og cheflæge på hjerte-, lunge- og karkirurgi, Aarhus Universitetshospital, AUH.
Udviklingsplan for karkirurgien
Regionsrådet vedtog i oktober 2022 en udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland.
Planen indeholder en række indsatser der skal styrke karkirurgien, herunder øget kapacitet til udredning og behandling, kompetenceudvikling og etablering af en selvstændig Karkirurgisk Afdeling på Hospitalsenhed Midt, Viborg.
Desuden indeholder planen bredere amputationsforebyggende indsatser. Region Midtjylland er ved at udarbejde en retningslinje, der skal understøtte hurtig udredning af patienterne, ligesom der i det tværsektorielle samarbejde med kommuner og almen praksis arbejdes på at styrke den tidlige opsporing og indsats for at forebygge amputationer.
- Årsrapporten afdækker geografiske forskelle i bl.a. amputationsrater, som vi ikke kender de bagvedliggende årsager til endnu. Vi har stort fokus på at drage læring af årsrapporten og andre data. Vi har intensiveret samarbejdet om at give patienterne den rette hjælp til rette tid, siger Steen Olesen, formand for ortopædkirurgisk specialeråd og cheflæge på ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.
I januar 2023 nedsatte regionen en arbejdsgruppe af ortopædkirurger, karkirurger, endokrinologer og radiologer, der har til opgave at udarbejde en ny faglig retningslinje for behandling af svær åreforkalkning i benene.
Desuden arbejder kommuner, almen praksis og region på at effektivisere samarbejdet om at opspore patienter og henvise til hurtig undersøgelse og behandling på et hospital, når fagpersoner får mistanke om kritisk åreforkalkning og øget risiko for amputation.
- Det er rigtigt godt at vi kan se, at de indsatser vi har sat i gang, begynder at virke. Medarbejderne på de to hospitaler, og i kommuner og almen praksis, skal have stor ros for at intensivere deres samarbejde om at forebygge og opspore patienterne tidligt, siger Purnima Erichsen, formand for hospitalsudvalget.
Fakta
- Årsrapport 2022 for Landsregisteret Karbase viser faldende amputationsrater og flere amputationsforebyggende indgreb i Region Midtjylland i 2022 end i 2021.
|
Benamputationer (Major amputations) per 100.000 indbyggere på 50 år eller derover |
2021 |
2022 |
|
AUH |
38,8 |
29,9 |
|
RH Viborg |
64,9 |
60,2 |
|
Amputationsforebyggende indgreb per 100.000 indbyggere på 50 år eller derover |
2021 |
2022 |
|
AUH |
47,6 |
51,7 |
|
RH Viborg |
32,6 |
43,4 |
Kilde: Årsrapport 2022 for Landsregisteret Karbase
Kontakter
Steen OlesenFormand ortopædkirurgisk specialeråd og cheflæge, ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg
Tlf:7844 6501Tlf:2618 8695Troels Fogh PedersenFormand for karkirurgisk specialeråd og cheflæge på hjerte-, lunge- og karkirurgi, Aarhus Universitetshospital, AUH
Tlf:2479 2436Tlf:2977 7658TROPED@rm.dkPurnima Erichsen (C)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Hospitalsudvalget (formand) og Udvalg for lighed i sundhed
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny målrettet indsats skal få flere unge til at vælge samkørsel25.6.2026 09:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har bevilliget fire millioner kroner til at indsatsen for at få unge til køre sammen, der hvor der ikke går bus til uddannelserne.
Fremtidens ungdomsuddannelser tager form i Region Midtjylland25.6.2026 09:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har sammen med ungdomsuddannelserne taget de første vigtige skridt mod etablering af et nyt uddannelseslandskab i regionen.
Sådan vil regionsrådet styrke psykiatrien i Region Midtjylland24.6.2026 17:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Overbelægning, lange ventetider og pressede rammer i psykiatrien kræver handling. Regionsrådet har derfor vedtaget en målrettet plan, der markerer en af de største samlede indsatser for psykiatrien i Region Midtjylland i flere år.
Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud24.6.2026 14:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Fra nytår får bl.a. borgere med svær, erhvervet hjerneskade adgang til et mere ensartet og specialiseret tilbud i Region Midtjylland. Regionsrådet har besluttet at etablere tre døgnenheder, matrikelløse forløb og en fælles regional visitation – forankret i et af landets førende neurorehabiliteringsmiljøer. Opgaven overgår fra kommunerne til regionen som led i Sundhedsreformen.
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital går på pension22.6.2026 12:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fratræder sin stilling på Aarhus Universitetshospital. Der sker efter, at der er indgået en gensidig fratrædelsesaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum