13 talentfulde unge forskere får mulighed for ophold i de bedste internationale forskningsmiljøer
Med en International postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond er 13 unge forskere nu klar til at rejse ud i verden for at fordybe sig i deres forskning og udbygge deres forskerkarrierer.

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget næsten 24 millioner kroner til 13 internationale postdoc-stipendiater, der skal styrke dansk forskning gennem internationalt samarbejde.
Se listen med de 13 bevillingsmodtagere
Formålet med postdoc-bevillingen er at udvikle forskerkompetencer hos yngre forskere i begyndelsen af deres forskerkarriere og samtidig styrke deres internationale mobilitet. De 13 unge talenter rejser ud for at fordybe sig i deres forskningsfelt, bl.a. skal nogle talenter forske i elevers mentale sundhed i skolen, behandling af rygmarvsskader, menneskerettigheder i krig og interaktionen mellem giftige dyr og deres bytte.
Modtagerne af de internationale postdoc-bevillinger kommer fra Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitetshospital og fordeler sig over alle videnskabelige hovedområder.
Turen går til Afrika, Amerika, Europa og Oceanien
Syv af de dygtige unge forskere rejser ud i Europa, bl.a. til University of Cambridge i England og Instituto Cajal i Spanien. Fire unge forskere tager turen til USA, hvor de fordeler sig på Princeton University i New Jersey, til The University of Utah og til to universiteter i Californien. To af bevillingsmodtagerne tager turen hele vejen til Oceanien og Afrika, hvor den ene skal til University of Melbourne i Australien, og den anden skal til KEMRI-Wellcome Trust Research Programme i Kenya.
Udlandsopholdet kan vare i op til to år. Bevillingerne uddeles af fondens fem faglige forskningsråd til forskere, som har opnået en ph.d.-grad på en dansk institution.
Med postdoc-bevillingerne ønsker Danmarks Frie Forskningsfond at styrke og videreudvikle internationaliseringen af dansk forskning, så talentfulde forskere får mulighed for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere i udlandet.
Kontakter
Lisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkKaren Marie Bjørnstrup VølundKommunikation og presse
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye forskningsprojekter skal sætte skub i den grønne omstilling4.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
21 nye forskningsprojekter ser dagens lys med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under teamet ’Grøn forskning’. 145 mio. kr. er uddelt og går bl.a. til projekter inden for forskning i økolandsbyer og udvikling af mere effektive og robuste afgrøder.
53 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens29.10.2025 09:00:23 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter otte nye forskningsprojekter inden for temaet ’Forskning i kunstig intelligens’. 53,4 mio. kr. går til forskning med fokus på ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens, som skal stille Danmark stærkere i den internationale konkurrence om udvikling af kunstig intelligens.
Presseinvitation: Forskningens rolle i et Europa under forandring – H.M. Dronningen deltager28.10.2025 10:05:12 CET | Presseinvitation
Hvordan styrker vi Europas modstandskraft og innovationsevne gennem uafhængig forskning? Og hvad betyder de aktuelle forslag om ændringer i det europæiske forskningslandskab for dansk forskning? Det sætter Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til debat ved sin årlige forskningskonference fredag den 7. november 2025 i København.
182 nye idéer og originale forskningsprojekter går på vingerne23.10.2025 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum