Vikingesommer på Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg inviterer dig og din familie til en rejse tilbage til vikingetiden. Fra nu og helt indtil søndag den 6. august er der Vikingesommer på Trelleborg. Oplev vikingetiden på Trelleborg og gå i vikingernes fodspor henover sommeren.

Giv dine børn en sommer, de aldrig vil glemme på Vikingeborgen Trelleborg. Prøv sjove aktiviteter, tag med på daglige gratis rundvisninger eller mærk suset fra vikingetiden i de historiske omgivelser.
Vikingeaktiviteter og Udgaard
Hver dag fra kl. 11.00 til kl. 16.30 vil Trelleborgs vikingelandsby summe af aktiviteter. Prøv vikingernes langbue, smag på lækre fladbrød, mal med vikingernes farver, rist dit eget navn med runer eller lav din helt eget læderpung. Til aktiviteterne i vikingelandsbyen kan der købes aktivitetsmønter i museumsbutikken.
Hvis du er modig nok, kan du også besøge Udgaard, hvor der er gratis legeaktiviteter i vikingelandet. Prøv kræfter med Tre på Stribe, Helhesten, Kæmpepuslespil, Jættekast, Hammerkast, Borgspil eller Tvekamp. Der er sjov for både store som små.
Café med Ristet Rug
Igen i år kan man finde Ristet Rug i Café Trelleborg under Vikingesommeren. Indtil søndag den 13. august kan du prøve deres lækre, økologiske streetfood koncept. Ristet Rug har fokus på bæredygtighed, og al deres brød er økologisk. Her kan du smage på lækre smørrebrødsburgere, friskbrygget kaffe/te eller få lidt godt til den søde tand. Ristet Rug har åbent fra 11 – 16.
Bemærk: Vikingeborgen Trelleborg har lukket mandage, undtagen under Vikingefestival mandag den 17. juli.
Program for Vikingesommer
11.00 – 16.30: Vikingeaktiviteter: bag et fladbrød, slyng et vikingearmbånd, rist runer, mal med vikingernes farver eller lav en skindpung (kræver aktivitetsmønter)
11.00 – 16.30: Prøv det gratis udendørs legeland, Udgaard
11.00 – 11.30: Gratis krigertræning ved indgangen til Vikingelandsbyen
13.00 – 13.45: Gratis rundvisning
14.00 – 16.30: Skyd med vikingernes buer (kræver aktivitetsmønter)
Entré
Vikingesommer:
Gratis for børn under 18 år, og det koster 100,- for voksne. Aktivitetsmønter til vikingeaktiviteterne koster 25,- pr. mønt, og de kan købes i museumsbutikken. De forskellige aktiviteter koster alt fra 1 – 6 aktivitetsmønster.
Vikingefestival:
Bemærk: Under Vikingefestival på Trelleborg den 15. juli – 23 juli koster entré for børn under 18 år 50,- og 150,- for voksne.
Læs mere om Vikingesommer på vikingeborgen-trelleborg.dk
Facebook: Vikingeborgen Trelleborg
Instagram: @trelleborgvikingeborg
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Om Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Sommer på Trelleborg2.7.2025 13:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra den 28. juni til den 11. juli og igen fra den 22. juli til den 10. august 2025. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
Frivillige fra hele verden indtager ringborgene12.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdensomspændende UNESCO-initiativ samler udenlandske frivillige på Fyrkat og Trelleborg. I september 2023 udnævnte UNESCO de fem danske ringborge bygget af Harald Blåtand til Verdensarv. Nu to år senere bringer et særligt projekt en række udenlandske frivillige til de fem ringborge, hvor de skal lære om den danske verdensarv. Temaet for dette år er Working on The Future.
Vikingernes Verdensarv er kun en bustur væk og rejsen koster 0 kr.2.6.2025 14:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny gratis busrute gør det nemt at rejse tilbage til vikingetiden hele sommeren. Fra den 31. maj til 31. august 2025 bliver det lettere end nogensinde at besøge Harald Blåtands vikingeborg Trelleborg.
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus24.3.2025 10:13:58 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus21.3.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum