Erfarne chefer valgt til velfærdscentre i Furesø
Sara Birch Claces og Helle Winther Dahl er fra 1. august nye centerchefer i Furesø Kommune. De bliver chefer for hhv. Center for Børn og Voksne og Center for Sundhed og Seniorliv.

Velfærdsdirektør i Furesø Kommune Karen Nørskov Toke byder velkommen til to erfarne centerchefer, der begynder i Furesø Kommune den 1. august.
Sara Birch Claces bliver chef for Center for Børn og Voksne, der bl.a. har ansvar for specialiserede indsatser for både børn, unge og voksne og myndighedssager fx anbringelser. Helle Winther Dahl bliver chef for Center for Sundhed og Seniorliv, der varetager opgaver inden for hele ældre- og sundhedsområdet, herunder plejecentre, hjemmepleje og genoptræning.
”Vi er glade for at byde Sara Birch Claces velkommen som chef for Center for Børn og Voksne. Sarahar bred erfaring fra chefstillinger inden for det specialiserede børne- og voksenområde. Hun har den viden og drive, der skal til for at stå i spidsen den nødvendige udvikling af det specialiserede område” siger Karen Nørskov Toke.
Sara Birch Claces er uddannet socialrådgiver, cand.scient.adm fra RUC og har en master in Public Governance. Hun kommer fra en stilling som leder af PPR i Solrød Kommune og har tidligere været socialchef i Rødovre og Dragør kommuner.
”Jeg glæder mig meget til at starte i Furesø og til at lære ledere og medarbejdere at kende. Vi er i en tid, hvor vi skal levere velfærd ud fra mottoet ”mere for mindre”. For mig handler det meget om faglig og økonomisk bæredygtighed, at turde prioritere og dermed sige ”det skal vi ikke”. Desuden handler det for mig ikke kun om individuelle kompetencer, men om rummelige fællesskaber. For mig som leder lægger jeg meget vægt på dialog og at være inddragende. Jeg tror på, at sammen er vi stærkest,” siger Sara Birch Claces.
“Samtidig er vi så heldige, at vi får Helle Winther Dahl med på holdet som ny centerchef i Center for Sundhed og Seniorliv. Helle har lang ledelseserfaring og stor viden om faglighed og organisering af sundheds- og ældreområdet. Ældreområdet står over for udfordringer i de kommende år, hvor vi får flere ældre og samtidig har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt personale. Så jeg er glad for at få en stærk og erfaren chef ombord, som kan sikre, at vi også i fremtiden kan tage godt vare på kommunens ældre,” siger Karen Nørskov Toke.
Helle Winther Dahl er uddannet sygeplejerske, har en master i offentlig ledelse og kommer fra en stilling som professionschef i Dansk Sygeplejeråd. Hun har tidligere bl.a. været ældrechef i Nordfyns Kommune.
”Efter 4 år i Dansk Sygeplejeråd glæder jeg mig til at komme tilbage til en stilling tæt på borgerne. Sundheds- og seniorområdet står overfor nogle spændende forandringer i fremtiden. Jeg glæder mig til sammen med ledere og medarbejdere at være med til at etablere de borgernære teams, omstille det nære sundhedsvæsen og implementere velfærdsteknologi. Som leder lægger jeg stor vægt på, at der er kvalitet i de ydelser borgerne modtager, høj grad af patientsikkerhed, og at vi har et godt arbejdsmiljø”, siger Helle Winther Dahl.
Begge centerchefer begynder i Furesø Kommune den 1. august 2023.
Kontakter
Karen Nørskov TokeVelfærdsdirektør i Furesø Kommune
Tlf:24947384knt3@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum