Beskæftigelsesministeriet

Fra 1. juli fritages sundhedsansatte for modregning i efterløn i to år

Del

Ansatte i sundhedsvæsenet fritages for modregning i efterløn. Fritagelsen gælder for efterlønnere ansat fra den 1. januar 2023 til og med udgangen af 2024. Formålet er at skaffe mere arbejdskraft til sundhedsvæsenet.

Afskaffelsen af modregningen er en del af Aftale om Akutplan for Sygehusvæsenet, som regeringen og Danske Regioner indgik tidligere i år. Aftalen indebærer, at ansatte i sundhedsvæsenet, der er gået på efterløn, med en økonomisk fordel kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Fritagelse for modregning i efterløn omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt, ambulancepersonale, arbejde inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen omfatter også arbejde udført af ansatte hos private leverandører til sundhedsvæsenet. Afgrænsningen er sket i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er en betingelse, at man er gået på efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Er man allerede ansat i sundhedsvæsenet, bliver man fritaget for modregning i efterløn for merarbejde. Ordningen er midlertidig og løber i perioden 2023 og 2024.

Fritagelsen har tilbagevirkende kraft for udbetalt efterløn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Afskaffelsen af modregningen for efterlønnere er et vigtigt bidrag til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

- Vi har brug for flere dygtige hænder og kloge hoveder generelt i samfundet, men bestemt også i sundhedsvæsnet. Forhåbentlig vil mange af dem, der er gået på efterløn og stadig har mulighed og lyst til at arbejde, benytte sig af den nye økonomiske fordel her i 2023 og 2024.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 51 23 28 30.

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

Tæt på uændret ledighed i maj 202519.6.2025 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.300 fuldtidsledige i maj 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed tæt på uændret i forhold til måneden før med et lille fald på 300 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Det er virkelig opsigtsvækkende, at vi fortsat formår at holde ledigheden på under tre procent i Danmark. Det er ikke nogen selvfølge i betragtning af, at vi lever i en verden med stigende politisk uforudsigelighed og økonomisk utryghed. - Vi skal dog være opmærksomme på, at ledigheden udvikler sig forskelligt i landet, og at det i nogle områder er sværere at skaffe jobs til alle end andre. Jeg ser frem til, at kommuner landet over lancerer Ungeløftet, så de alt for mange unge uden job og uddannelse får bedre hjælp til at komme tættere på et meningsfuldt fællesskab. Jeg er stolt af, at alle kommuner har sagt ja til Ungeløftet, og sammen med virksomheder og civilsamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye