Bøder på 10.000 kr. til virksomheder der ikke anmelder asbestarbejde
Virksomheder, der ikke anmelder deres asbestarbejde til myndighederne, får fremover bøder på 10.000 kr. Ændringen træder i kraft den 1. juli og er en følge af den nye arbejdsmiljøaftale fra marts i år.
Arbejdstilsynet får fra 1. juli mulighed for at udstede bøder på 10.000 kr. til virksomheder, der ikke har anmeldt deres asbestarbejde uanset, at virksomheden efterfølgende anmelder arbejdet. Arbejdstilsynet har foretaget en omskrivning af asbestbekendtgørelsen, så den nu har en mere enkel struktur med tydelige krav.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Asbest slår ihjel. Det véd vi. Derfor er det helt afgørende, at asbestarbejde bliver anmeldt, så Arbejdstilsynet kan kontrollere, at arbejdet udføres forsvarligt, og at virksomhederne beskytter deres medarbejdere mod det farlige materiale. For det gør alle virksomheder desværre ikke i dag.
- Samtidig har vi med arbejdsmiljøaftalen aftalt, at virksomheder der arbejder med asbest, skal autoriseres. Også dét skal bidrage til at øge beskyttelsen af dem, der sørger for at sikre de bygninger og boliger, vi alle sammen færdes i.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Afskaffelse af modregning får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet5.11.2025 08:22:09 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsindkomster bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Nu viser en effektanalyse, at de nye modregningsregler får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
Enklere regler og fjernet forbud om brug af maskiner skal få flere unge i fritidsjob3.11.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og ophæver blandt andet forbudslisten mod maskiner. I stedet skal arbejdsgiveren vurdere, hvilke maskiner de unge må arbejde med. Det åbner for, at unge kan udføre langt flere typer arbejdsopgaver, fx betjene en gulvvaskemaskine eller græsslåmaskine.
Markant forhøjelse af den skattefri seniorpræmie8.10.2025 14:50:41 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år er der ekstra mange penge at hente ved at arbejde efter folkepensionsalderen. Et nyt lovforslag vil hæve udbetalingerne af seniorpræmien markant.
Politisk opbakning til krav om ID-kort8.10.2025 13:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejde i Danmark skal foregå under ordnede danske forhold. Et bredt flertal vil derfor styrke kampen mod social dumping og blandt andet indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum