Forbuddet mod at rockere mødes på Brolæggervej udløber
29.6.2023 18:20:43 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Loven giver ikke Esbjerg Kommune mulighed for at forlænge rockergruppen Comanches MC (tidligere Satudarah) samlingsstedsforbud på Brolæggervej.
Rocker- bandegrupperingen Comanches MC (tidligere Satudarah) har de seneste tre måneder haft forbud mod at bruge ejendommen på Brolæggervej i Sædding som samlingssted efter at have skabt væsentlig utryghed i nabolaget. Dette forbud udløber den 29. juni 2023.
Kommunen har i samråd med Syd- og Sønderjyllands politi vurderet, at det ikke er muligt at forlænge samlingsstedsforbuddet på Brolæggervej, da en forlængelse ville kræve, at ejendommen fortsat havde været anvendt som samlingssted i forbudsperioden, hvilket ikke er tilfældet.
Følger situationen tæt
At samlingsstedsforbuddet ikke forlænges, ændrer dog ikke ved, at politiet og Esbjerg
Kommune fortsat vil følge situationen meget tæt og være opmærksomme på eventuel utryghedsskabende adfærd omkring Brolæggervej.
”Borgerne skal ikke være i tvivl om, at vi vil være meget opmærksomme på eventuel utryghedsskabende adfærd og konsekvent skride til handling, hvis det bliver nødvendigt”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller utryghed, kan kommunalbestyrelsen nedlægge et samlingsstedsforbud, der er gældende indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.
”Syd- og Sønderjyllands Politi følger rocker- og bandemiljøet tæt og bekæmper bandegrupperingerne intensivt i samarbejde med andre myndigheder. Vi vurderer løbende mulighederne for at benytte de værkstøjer, vi har til rådighed. Det vil vi fortsat gøre i forhold til Comanches MC i samarbejde med kommunen”, siger politidirektør Frits Kjeldsen.
Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag holdt et fælles møde med naboerne til Brolæggervej 12 for at gøre opmærksom på situationen og svare på spørgsmål.
Advarsel forkyndt
Esbjerg Kommune og politiet er ydermere opmærksomme på en adresse i Frodesgade, som har fungeret som midlertidigt samlingssted. Der er registreret hændelser, som Esbjerg Kommune ikke vurderer er nok til et samlingsstedsforbud, men er nok til, at der torsdag blev forkyndt en advarsel. Advarslen betyder, at hvis der forekommer hændelser til væsentlig ulempe og utryghed på adressen, vil Esbjerg Kommune kunne nedlægge et samlingsstedsforbud.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, mail: jesra@esbjerg.dk,
mobil: 2724 1800
Frits Kjeldsen, politidirektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Kontakt via Kommunikationen: 2052 6460
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kunstmuseum i fokus: Tv-program skaber stor interesse for kunsten ved Vadehavet12.3.2026 09:11:59 CET | Pressemeddelelse
DR-programmet Kunstnerkolonien får rekordmange gæster til at lægge vejen forbi Esbjerg Kunstmuseum for at opleve kunstnernes værker fra Fanø. Den store opmærksomhed styrker områdets position som et fyrtårn for oplevelser og kultur.
Esbjerg Kommune trækker del af politianmeldelse tilbage efter registreringsfejl10.3.2026 17:40:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har besluttet at trække den del af politianmeldelsen tilbage, som vedrører tre fældede egetræer ved Saturnvænget i Sønderris. Træerne er fældet af kommunen, men uden korrekt registrering.
Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen10.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.
Borgmesterkontoret rykker ud: Mød borgmesteren til kaffemøde6.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Kaffe på kanden og tid til dialog. I 2026 byttes rammerne på Esbjerg Rådhus ud med lokale mødesteder, når borgmesterkontoret med Jesper Frost Rasmussen i spidsen for første gang inviterer til en række kaffemøde.
Nyt skoleforløb giver SOSU-hjælpere mod på mere3.3.2026 09:45:09 CET | Pressemeddelelse
18 ud af 19 deltagere i Esbjerg Kommunes nye skoleforberedende forløb for social- og sundhedshjælpere ønsker nu at videreuddanne sig til social- og sundhedsassistenter. Forløbet styrker deltagernes tro på egne evner og giver dem et realistisk billede af kravene på uddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum