Folketingets Ombudsmand

Temarapport 2022: Private opholdssteder skal være bedre til at dokumentere magtanvendelse

Del

Når børn og unge er anbragt på opholdssteder, har personalet inden for voksenansvarslovens rammer adgang til at anvende fysisk magt og foretage andre indgreb i børnenes og de unges selvbestemmelsesret som f.eks. undersøgelser af person eller opholdsrum.

Ombudsmandens Børnekontor har i 2022 gennemført en række tilsynsbesøg på mindre, private opholdssteder for at undersøge personalets kendskab til reglerne og brugen af de beføjelser, som loven giver dem.

Ombudsmanden besøgte primært steder, hvor der bor unge med alkohol- og stofmisbrug, selvskadende adfærd eller lignende alvorlige problemer.

Tilsynsbesøgene viste, at opholdsstederne kun i begrænset omfang anvender fysisk magt og så vidt muligt søger at undgå det eller at foretage andre indgreb i de unges selvbestemmelsesret. Men besøgene viste også, at de ansatte flere steder kun havde et mere overordnet kendskab til reglerne, og at der på nogle af opholdsstederne var problemer med dokumentation af magtanvendelserne.

Således indberettede flere af opholdsstederne hændelserne for sent, ligesom de relevante indberetningsskemaer ofte var mangelfuldt udfyldt.

På den baggrund har ombudsmanden givet anbefalinger til flere af opholdsstederne om, at de skal sikre, at indberetningsskemaerne om fysisk magtanvendelse indeholder en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet, og at fristerne for indberetning til og orientering af myndigheder og forældremyndighedsindehavere overholdes. Ombudsmanden har også givet anbefalinger om at sikre, at de ansatte har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i voksenansvarsloven, herunder til hvordan fysisk magt i praksis bør udføres.

”Det var positivt at konstatere, at opholdsstederne som udgangspunkt arbejder med pædagogiske redskaber i forhold til at håndtere konflikter. Når personalet alligevel beslutter at skride til fysisk magt, skal det sikres, at hændelsen indberettes inden for de fastsatte frister og dokumenteres fyldestgørende – ikke kun som et formelt papirkrav, men af hensyn til de unges retssikkerhed”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Tilsynsbesøgene efterlod det indtryk, at opholdsstederne i relevant omfang havde fokus på forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug samt selvskadende adfærd. En særskilt problematik om brug af rusmiddeltest i forhold til de unge har givet anledning til, at ombudsmanden har rejst en sag af egen drift over for Social-, Bolig- og Ældreministeriet om anvendelsesområdet for reglerne om rusmiddeltest.

Læs hele temarapport 2022 om mindre, private opholdssteder for unge

Læs nyhed om temaet for børnekontorets tilsynsbesøg i 2022. 

FAKTA

Temaet for børneområdets tilsyn i 2022 var mindre, private opholdssteder for unge. Under tilsynsbesøgene var der især fokus på:

  • Fysisk magtanvendelse samt undersøgelse af person eller opholdsrum
  • Tilbageførsel ved rømning og tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
  • Rusmiddeltest
  • Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug, seksuelle overgreb og selvskadende adfærd
  • Sundhedsmæssige forhold.

Ombudsmandens Børnekontor gennemførte som led i temaet tilsynsbesøg på otte mindre, private opholdssteder, der som udgangspunkt havde otte til ti pladser til unge mellem 13 og 17 år. Her talte besøgsholdene med i alt 41 unge i denne aldersgruppe. Besøgsholdene talte også med forældre til unge samt med personale og ledelse på opholdsstederne.

Anbefalinger

På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at private opholdssteder

  • sikrer, at fristen for at registrere fysisk magtanvendelse og undersøgelser af person og opholdsrum samt fristerne for indberetning til og orientering af de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere overholdes.
  • sikrer, at indberetningsskemaer om fysisk magtanvendelse indeholder en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en beskrivelse af, hvordan barnet eller den unge konkret blev ført eller fastholdt, og en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt.
  • sikrer, at indberetningsskemaer om undersøgelse af person og opholdsrum indeholder en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en angivelse af, om barnet eller den unge er gjort bekendt med grunden til undersøgelsen og er opfordret til frivilligt at aflevere eventuelle effekter.
  • sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i voksenansvarslovgivningen, herunder om anvendelse af fysisk magt, og at opholdsstederne har skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
  • sikrer, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere – i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at opholdssteder overvejer at udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres ved anbringelsen.
  • sikrer, at rusmiddeltest anvendes i overensstemmelse med reglerne herom, herunder at et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest indhentes enten i forbindelse med anbringelsen eller undervejs i anbringelsesforløbet, hvis der opstår behov for at kunne anvende test, og at den anbringende kommune og forældremyndighedsindehavere orienteres om anvendelsen af en rusmiddeltest og om testens resultat.
  • sikrer, at medicinhåndtering foregår i henhold til de gældende regler, og at medicininstrukser er udfærdiget i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser.

Ombudsmandens tilsynsbesøg

  • Folketingets Ombudsmand gennemfører tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, især hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.
  • Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, der bidrager med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise.
  • Ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s børnekonvention.
  • Ombudsmandens Børnekontor foretager tilsynsbesøg på børneområdet.
  • Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Souschef Kristine Holst Hedegaard, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Afslutter undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning om tillægslån4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om tillægslån. I undersøgelsen bad ombudsmanden styrelsen om at redegøre for dens overvejelser om bl.a. vejledningsindsatsen i forbindelse med udsendelse af breve til boligejerne. Herunder bad han om at få svar på, hvorfor brevene om tillægslån ikke blev sendt til alle berørte boligejere på samme tid, og hvorfor indholdet af brevene var ændret, efter de første breve var udsendt. Ombudsmanden bad også Vurderingsstyrelsen oplyse om dens vejledningsindsats om tillægslån for 2025. Styrelsen har svaret bl.a., at beslutningen om at udsende brevene på forskellige tidspunkter tog udgangspunkt i en vurdering af størrelsen på den restskat eller det tillægslån, som den enkelte boligejer kunne forvente. Styrelsen har også oplyst, at brevenes indhold i løbet af 2024 blev justeret ud fra en kommunikationsfaglig vurdering på baggrund af henvendelser fra boligejere. I lyset af det, som Vurderingsstyrelsen har

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2024 – blandt andet med artikel om Børnekontorets samtaler med børn ved tilsynsbesøg1.4.2025 10:15:53 CEST | Pressemeddelelse

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor udsatte børn og unge bor og opholder sig. Det kan for eksempel være børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede døgninstitutioner eller private opholdssteder for børn og unge. Børnene og de unges rettigheder er i fokus, når Børnekontoret er på besøg. Det er også et vigtigt formål med tilsynene at sikre, at børnene og de unge trives på institutionerne, og at de har gode og trygge relationer til de voksne, som arbejder dér. Derfor er et af hovedelementerne ved Børnekontorets tilsyn samtalerne med de børn og unge, der bor på stederne. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning handler en af artiklerne om, hvordan Børnekontoret gennemfører samtaler med udsatte børn og unge i forbindelse med tilsynsbesøg. Herunder ikke mindst hvordan man opbygger en uformel og tryg ramme om en samtale med et barn eller ungt menneske, som man ikke har mødt før. Flere tusind klik på Myndighedsguiden Bere

Undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-system til sager om udsatte børn og unge12.3.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

Hillerød Forsyning er omfattet af ombudsmandens kompetence3.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har bestemt, at Hillerød Forsyning i form af moderselskabet Hillerød Forsyning Holding A/S og datterselskabet Hillerød Service A/S skal være omfattet af hans virksomhed i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Selskaberne er 100 pct. ejet af Hillerød Kommune og omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Det er almindelig praksis, at ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemmer, at selskaber er omfattet af ombudsmandens kompetence i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Det gælder også for så vidt angår kommunalt ejede forsyningsselskaber. Hensigten med ombudsmandslovens § 7 er at skabe overensstemmelse mellem ombudsmandens kompetence og anvendelsesområdet for bl.a. offentlighedsloven. Ombudsmanden har truffet sin beslutning i forbindelse med behandlingen af en klage fra en borger, der har fået delvist afslag på aktindsigt. Ombudsmanden har orienteret Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Folk

Ombudsmanden undersøger besøgsforhold i Vestre Fængsel27.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af de indsattes muligheder for at få besøg i Vestre Fængsel. I forbindelse med undersøgelsen beder ombudsmanden myndighederne om at redegøre for bl.a.: Om besøgskapaciteten i Vestre Fængsel kan anses for at være tilstrækkelig Om der er forhold af strukturel karakter i fængslet, der gør det vanskeligt at sikre de indsatte adgang til besøg Prioriteringen af afsonere over varetægtsarrestanter ved tilrettelæggelsen af besøg Forsvarsadvokaters mulighed for at besøge deres klienter i fængslet Tiltag for at forbedre besøgsbestillingssystemet, herunder indførelsen af et eventuelt digitalt bookingsystem. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse efter at have været på uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel i september 2024. Et af formålene med tilsynsbesøget var netop at se på de indsattes muligheder for at få besøg af deres pårørende. Ombudsmanden har således tidligere modtaget en række klager over besøgsforholdene i Vestre Fængs

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye