Populær uddannelse slår fast: Mobiltelefoner forbudt
I debatten om skærme i undervisningen har Skoleskibet Georg Stage i snart tyve år haft en effektiv løsning: Her er mobiler forbudt. Det har ikke rokket ved uddannelsens popularitet, der tvært imod er steget de seneste år.

”Det er overhoved ikke til debat hos os” siger Skoleskibets direktør Asser Amdisen. ”Hvis man skal koncentrere sig om noget vigtigt, kan man ikke have en telefon til at ligge og brumme i lommen imens. Det er ikke sikkert, det er den rigtige løsning for alle uddannelser, og der er nok steder, hvor man kan bruge mobilen i undervisningen, men på Georg Stage afleverer eleverne deres telefoner”
Skoleskibets 63 elever er afsted tyve uger ad gangen, og allerede på første dag afleverer de deres telefoner. Det er nemlig ikke kun, når de er på vagt eller modtager undervisning, at de kommende søfolk er afskåret fra deres skærme. Også i den sparsomme fritid ombord ligger deres mobiler låst inde i et skab. Kun ved landlov, eller hvis der er særlige omstændigheder i familie eller lignende, kan en elev få sin telefon udleveret.
På Georg Stage klatrer eleverne op i de 30 meter høje master i al slags vejr, når de skal sætte eller bjærge sejl. De er spændt fast, men det er et arbejde, der kræver fokus og gode nerver. På skibet går en historie, som ikke kan præciseres nærmere: Det siges, at da mobiltelefonerne blev udbredte i starten af nullerne, var der en elev, der blev ringet op, mens vedkommende var i masten. Her står man på et enkelt reb mellem himmel og hav, mens man hiver i sejl og tovværk, men alligevel stak eleven hånden i lommen, fiskede telefonen frem, og holdt den med den ene hånd op til øret.
Det blev set af en af skibets officerer, der knap troede sine egne øjne, og straks på langvarigt og tydeligt sømandssprog gjorde det klart for eleven, at det ikke var en god ide. Og siden da har mobiltelefoner været forbudt på Georg Stage.
Selv om mange nok har svært ved at forestille sig at være uden mobil i 20 uger, afskrækker det ikke de unge, der søger ind på Georg Stage. Antallet af ansøgere er steget siden 2019, og der er nu over tre gange så mange ansøgere, som der er pladser til på skibet.
For yderligere oplysninger kontakt direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52, som også kan arrangere kontakt til eleverne.
Nøgleord
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkLinks
Om Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Snart løber Georg Stages Jubilæum af stablen: fest, farver og kæmpe kagedyst24.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på torsdag kan man opleve Skoleskibet Georg Stage, når det i løbet af tre dage besøger København.
Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.
Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark14.4.2025 14:53:22 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.
Sejlads og søredningsøvelser i Isefjorden. Skoleskibet Georg Stage gør klar til at sætte kurs mod Holbæk.3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I lørdags stak Georg Stage mod Isefjorden med 63 nye elever på det første af årets to togter, hvor der blandt andet blev foretaget øvelser med redningshelikopter. Om få dage sejler skibet mod Holbæk.
Ti års jubilæum for Danmarks mest erfarne skoleskibskaptajn23.9.2024 16:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Georg Stages anløb 23.-25. september benyttes også til at fejre, at Kaptajn Bjarke Wahlqvist har ført skibet i til år. Fejringen sker ved arrangementer for inviterede ombord på skibet i løbet af den 25. september, hvor der alene er adgang for inviterede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum