Forskere vil undersøge danskernes holdninger til klimavenlig mad

Hvad motiverer danskerne til at købe klimavenlige fødevarer? Og hvilke barrierer står i vejen for det bæredygtige valg? Det og meget andre skal en gruppe forskere fra Aarhus Universitets MAPP Centre, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund, nu undersøge.  

Kvalitetsindekset udføres årligt, og hvert år vælges der et tema. Indenfor det tema udarbejdes der en række spørgsmål, der stilles udover de allerede fastlagte spørgsmål i spørgeskemaet.

Årets tema handler om, hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Spørgeskemaet besvares hvert år af over 1000 danskere.

Nulpunktsmåling

Professor Tino Bech-Larsen står i spidsen for Kvalitetsindekset 2023, og ser frem til at undersøge danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer.

”Årets tema-del har dels til formål at sammenligne klima med andre bæredygtighedsmål i forhold til forbrugernes holdninger og præferencer, når de køber fødevarer”

Udover at blive klogere på danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer, er det også meningen, at tema-delen af spørgeskemaet skal fungere som en slags nulpunktsmåling for det klimamærke, som regeringen forventer at indføre i 2025.

Klimamærket forventes at blive indført som en skalamodel, hvor en fødevare kan få karaktererne A-E, som forbrugerne kender fra fx energimærkning. De forskellige karakterer får også en farve på en farveskala fra grøn til rød, for at forsøge at gøre mærket let at afkode for forbrugeren.

Viden og mulighed er vigtige

Tino Bech-Larsen forventer, at klimamærket kan have en effekt, men hvilken er det svært at spå om, forklarer han.

”Jeg vil forvente, at folk efter introduktionen af et klimamærke oplever at have en bedre mulighed for at vælge mindre klimabelastende produkter – om de så gør det, er en helt anden sag”, siger han, og uddyber:

”Men viden og mulighed kan påvirke forbrugernes ansvarsfølelse, for hvis man ikke ved noget om klimaeffekter, så ændrer man heller ikke sit forbrug efter det”, siger professoren.   

Det er meningen, at spørgsmålene om klimamærket skal gentages, når mærkningsordningen er indført.

”Det kan være en hjælp til at vurdere, hvad effekten af sådan et klimamærke kan være. Men allerede nu kan målingen give os en større forståelse for, hvad klima betyder i forhold til andre bæredygtighedsmål som fx dyrevelfærd og økologi,” siger Tino Bech-Larsen. 

Nyt rotationsprincip

Samtidig bliver der i Kvalitetsindekset 2023 som noget nyt taget nogle spørgsmål ud af spørgeskemaet.

”I år indfører vi et rotationsprincip, hvor nogle af de spørgsmål, hvor svarene varierer mindst, udgår, og fremover måske kun bliver stillet hvert andet eller hvert tredje år,” forklarer Tino Bech-Larsen.

Det giver fremadrettet forskerne bedre mulighed for at dykke dybere ned i det enkelte års tema-spørgsmål, forklarer han.

Undersøgelsens resultater udgives i en DCA-rapport, der forventes at udkomme i 2024. 

FAKTABOKS: Bliv klogere på Kvalitetsindekset

Kvalitetsindekset er en årlig undersøgelse af forbrugernes opfattelse af fødevare- og madkvalitet. Årets rapport fortsætter kortlægningen af danskernes opfattelser om og forbrug af kvalitetsfødevarer. Formålet med rapporternes undersøgelser er at skabe viden, der kan bidrage til politikudvikling, der kan fremme danskernes forbrug af kvalitetsfødevarer. Rapporten består af det faste Kvalitetsindeks og siden 2016 har den også indeholdt et årligt skiftende tema, som i år omhandler hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Tidligere års temaer har fx været motiver og opfattede barrierer i forhold til kødreduktion (2020), klimaanprisninger (2021) og danskernes holdninger til de officielle Kostråd (2022). Undersøgelsen er en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.  Resultaterne udgives hvert år som en DCA-rapport. Se et tidligere eksempel her.