Solstole og larmende børn: Her er de tre ting der irriterer danske charterrejsende mest
29.6.2023 07:34:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Reserverede solstole, larmende børn og bar mave er alle ting, der får danske chartergæster op i det røde felt. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

Charterferie er en af danskernes foretrukne rejseformer, og det med god grund.
Men selvom charterferierne typisk byder på afslapning, all inclusive og lange dage under sydens sol, så er der dele af chartergæsternes adfærd, der i den grad kan få danskernes temperament i kog. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
Og der er en klar vinder, når det kommer til det største irritationsmoment for danske chartergæster. Hver tredje chartergæst svarer nemlig i undersøgelsen, at det der irriterer dem mest på ferien, er når folk reserverer solstole ved poolen med deres håndklæder, og dermed gør dem utilgængelige for andre gæster.
I resten af den irriterende top tre finder man 15 procent, der bliver mest irriteret over, når folk ikke er opmærksomme på deres børns opførsel, mens 10 procent er trætte af personer, der ikke har tøj på overkroppen, når de opholder sig på restauranter.
Spørger man chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen, så er der én klar fællesnævner mellem de ting, der særligt går de danske chartergæster på.
“Det er tydeligt for mig, at noget af det der irriterer chartergæsterne mest er, når folk ikke tager hensyn til de mange andre gæster, der er på ferie. Særligt i højsæsonen, hvor der er et stort tryk på de mest populære destinationer, er det altså vigtigt, at man er god til at vise hensyn. Samtidig ser vi også flere steder, at der bliver indført regler mod eksempelvis spærring af solstole, eller dresscode i restauranter. Så problemerne er nogle, som mange hoteller og restauranter er opmærksomme på.”
Videre nede af listen over irritationsmomenter på ferien finder man dårlig hygiejne i restauranter samt folk der er støjende på fællesområder.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i februar og marts 2023.
|
Hvilken vane fra andre chartergæster irriterer dig mest når du er på charterferie? |
|
|
Folk der reserverer solstole med håndklæder ved poolen |
33% |
|
Folk der har dårlig hygiejne på restauranter |
8% |
|
Folk der ikke har tøj på overkroppen på restauranter |
10% |
|
Folk der er synligt berusede i dagtimerne |
2% |
|
Folk der spiller høj musik på fællesområder |
4% |
|
Folk der er støjende i fællesområder |
6% |
|
Folk der ikke er opmærksomme på deres børns opførsel |
15% |
|
Folk der ryger på fællesområder |
4% |
|
Andre chartergæster irriterer mig ikke |
12% |
|
Andet, notér |
3% |
|
Ved ikke |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum