Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden anbefaler tiltag for at sikre bedre forhold for børn i Jyderup Fængsel

Del

Ombudsmandens Børnekontor har været på tilsynsbesøg i Jyderup Fængsel, der siden 2021 har været kvindefængsel. Enkelte mindre børn har i perioder opholdt sig i fængslet sammen med deres mødre.

Som indsat har man under visse betingelser mulighed for at have sit mindre barn med sig under afsoning. Det forudsætter blandt andet, at man kan passe barnet, og at de sociale myndigheder vurderer, at opholdet i fængslet er foreneligt med hensynet til barnet.

Tilsynsbesøget viste imidlertid, at behandlingen af anmodninger fra indsatte om at have deres barn hos sig i fængslet ikke er sket i overensstemmelse med reglerne. Ombudsmanden kunne således konstatere, at der i ingen af de tre sager, der indtil nu har været behandlet, forelå de nødvendige vurderinger fra myndighederne, og at ansvarsfordelingen internt i kriminalforsorgen fremstod uklar.

”Det kan være forbundet med store udfordringer at have et lille barn inden for de snævre rammer, som et fængsel helt naturligt giver. Reglerne indeholder derfor retssikkerhedsgarantier for børnene og deres mødre, der blandt andet skal sikre, at ophold i fængslet er foreneligt med hensynet til barnet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. ”Jeg anbefaler, at Jyderup Fængsel laver retningslinjer om sagsbehandlingen og sikrer, at anmodninger fra mødrene behandles efter reglerne.”

Rammer og tiltag for sikring af omsorg for børnene bør styrkes

Besøget viste, at de ansatte i Jyderup Fængsel har opmærksomhed på børnenes trivsel, men også at de oplever, at det kan være vanskeligt at vurdere dette forhold, og at der er usikkerhed om personalets opgaver i forhold til indsatte med børn. De forskellige retningslinjer i fængslet er desuden ikke ensrettet eller kendt af alle blandt personalet.   

Ombudsmanden anbefaler derfor forskellige tiltag for at sikre, at personalet har den nødvendige viden på området, så de kan støtte bedst muligt op om børnenes situation.

De fysiske rammer for børnene er endnu ikke gode nok

Besøget viste desuden, at Jyderup Fængsel i alle tre afdelinger har etableret indendørs forhold, der gør det muligt for en indsat at have sit barn hos sig.

Men der er endnu ikke fuldt ud adgang til alderssvarende indendørs og udendørs faciliteter for børn. Blandt andet er der i arresten blot et grusbelagt gårdareal uden legeredskaber til børnene.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden, at Jyderup Fængsel sikrer, at børn, uanset hvilken afdeling af fængslet de opholder sig i, har adgang til alderssvarende faciliteter både indendørs og udendørs.

Tilsynet blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur.

Læs ombudsmandens brev til Jyderup Fængsel.

FAKTA

Om Jyderup Fængsel

Ombudsmandens Børnekontor gennemførte et tilsynsbesøg den 9. februar 2023 i Jyderup Fængsel med fokus på forholdene for børn, der opholder sig i fængslet sammen med deres mødre.

Jyderup Fængsel har været et kvindefængsel siden oktober 2021. Fængslet modtager kvindelige indsatte fra hele landet.

Fængslet har 143 pladser, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åbne pladser og 40 er lukkede pladser. Der er i den åbne og den lukkede afdeling etableret familiepladser (to sammenhængende celler) til indsatte med børn i institutionen. I arresten er cellerne tilnærmelsesvis på størrelse med familiepladserne.

Jyderup Fængsel hører under Kriminalforsorgen Sjælland med områdekontor i Ringsted.

Tilsynsbesøget omfattede børns forhold på alle afdelinger i fængslet.

Siden oktober 2021 har tre indsatte haft deres barn hos sig i Jyderup Fængsels arrest eller i den åbne afdeling.

Retsgrundlaget for behandling af anmodninger om at have sit barn hos sig

Regler om retten for indsatte (afsonere) til under visse betingelser at have deres barn hos sig fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 54 og §§ 16-18 i bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni 2022 (besøgsbekendtgørelsen).

Varetægtsarrestanters ret til at have et barn hos sig er fastsat i §§ 54 og 55 i bekendtgørelse nr. 173 af 31. januar 2022 (varetægtsbekendtgørelsen), jf. bl.a. retsplejelovens § 776.

Af reglerne fremgår i hovedtræk følgende:

  • Hvis der er tale om et barn under 1 år, har såvel en afsoner som en varetægtsarrestant ret til at have sit barn hos sig, hvis den pågældende selv er i stand til at passe barnet, og de sociale myndigheder mener, at ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet.
  • Hvis barnet er fyldt 1 år, kan en varetægtsarrestant alene få tilladelse til at beholde barnet hos sig i en begrænset periode, hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor.
  • En indsat, der afsoner straf, har ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men ikke 3 år, hos sig, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet, og kriminalforsorgen og de sociale myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet. I de sociale myndigheders vurdering skal der, når barnet er fyldt 1 år, indgå en udtalelse fra kriminalforsorgen om forholdene i den pågældende institution, herunder de bygningsmæssige forhold og den aktuelle sammensætning af indsatte.
  • Det er kriminalforsorgen, der foretager den endelige vurdering af, om der kan gives tilladelse til, at en indsat eller en varetægtsarrestant har sit barn hos sig.
  • Kriminalforsorgen skal løbende påse, at det fortsatte ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet og om nødvendigt tage fornyet kontakt til de sociale myndigheder.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel

Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav. Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste. Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet hav

Afslutter undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning om tillægslån4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om tillægslån. I undersøgelsen bad ombudsmanden styrelsen om at redegøre for dens overvejelser om bl.a. vejledningsindsatsen i forbindelse med udsendelse af breve til boligejerne. Herunder bad han om at få svar på, hvorfor brevene om tillægslån ikke blev sendt til alle berørte boligejere på samme tid, og hvorfor indholdet af brevene var ændret, efter de første breve var udsendt. Ombudsmanden bad også Vurderingsstyrelsen oplyse om dens vejledningsindsats om tillægslån for 2025. Styrelsen har svaret bl.a., at beslutningen om at udsende brevene på forskellige tidspunkter tog udgangspunkt i en vurdering af størrelsen på den restskat eller det tillægslån, som den enkelte boligejer kunne forvente. Styrelsen har også oplyst, at brevenes indhold i løbet af 2024 blev justeret ud fra en kommunikationsfaglig vurdering på baggrund af henvendelser fra boligejere. I lyset af det, som Vurderingsstyrelsen har

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2024 – blandt andet med artikel om Børnekontorets samtaler med børn ved tilsynsbesøg1.4.2025 10:15:53 CEST | Pressemeddelelse

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor udsatte børn og unge bor og opholder sig. Det kan for eksempel være børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede døgninstitutioner eller private opholdssteder for børn og unge. Børnene og de unges rettigheder er i fokus, når Børnekontoret er på besøg. Det er også et vigtigt formål med tilsynene at sikre, at børnene og de unge trives på institutionerne, og at de har gode og trygge relationer til de voksne, som arbejder dér. Derfor er et af hovedelementerne ved Børnekontorets tilsyn samtalerne med de børn og unge, der bor på stederne. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning handler en af artiklerne om, hvordan Børnekontoret gennemfører samtaler med udsatte børn og unge i forbindelse med tilsynsbesøg. Herunder ikke mindst hvordan man opbygger en uformel og tryg ramme om en samtale med et barn eller ungt menneske, som man ikke har mødt før. Flere tusind klik på Myndighedsguiden Bere

Undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-system til sager om udsatte børn og unge12.3.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye