Uligheden i pensionsmuligheder stiger: Flere og flere akademikere har råd til at trække sig tilbage før tid
Knap hver femte akademiker har råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fem år før folkepensionsalderen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til sammenligning gælder det hver tiende faglærte.

ULIGHED
En stor formue kan veksles til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for egen regning. Men det er et mindretal af arbejdsstyrken, der har den mulighed.
Knap hver femte akademiker har råd til selvpension fem år før folkepensionsalderen, mens det kun gælder hver tiende faglærte og endnu færre ufaglærte.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Samtidig viser analysen, at det er blandt akademikere, at der er sket den kraftigste stigning i andelen, der har fået mulighed for selvpension.
I 2014 var det således kun hver tiende akademiker, der havde råd til selvpension fem år før folkepensionsalderen. Stigningen svarer næsten til en fordobling. Der har ikke været de samme stigninger for de andre uddannelsesgrupper.
”Vi ser en tendens til stigende ulighed i mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Nogle grupper er meget afhængige af, hvilke tilbagetrækningsordninger politikerne beslutter, at der skal være, mens akademikerne i højere og højere grad har råd til at tage sagen i egen hånd,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Analysen kan også læses som en bekymrende tendens for de offentlige finanser. Hvis akademikerne i høj grad gør brug af deres mulighed for at trække sig før tid via deres private opsparinger, mister vi skatteindtægter, der igen vil betyde mindre velfærd og potentielt øget ulighed,” siger Sune Caspersen.
Analysen opgør muligheden for selvpension med afsæt i den løn, man er vant til at få, ud fra en tommelfingerregel om, at man skal have en bruttodækningsgrad på mindst 80 procent af sin løn. Det vil sige, at tjener man 35.000 kroner om måneden før skat ekskl. pensionsindbetalinger, så skal formuen kunne dække et beløb svarende til mindst 28.000 kroner om måneden før skat, før man regnes for at have råd til selvpensionering.
Analysens hovedkonklusioner
- Muligheden for selvpension er forbeholdt et mindretal af arbejdsstyrken. Kun 11 procent af arbejdsstyrken har råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen. Selvpensionering kræver nemlig en stor formue, da man ikke modtager offentlig understøttelse.
- Det er blot to procent, der har råd til selvpensionering alene på baggrund af pensionsopsparingen fem år før folkepensionsalderen. Når den finansielle formue i form af bankindestående og værdipapirer samt muligheden for at belåne friværdien medregnes, stiger andelen, der har råd til selvpension, kraftigt.
- Knap hver femte akademiker har råd til selvpension fem år før folkepensionsalderen, mens det kun gælder hver tiende faglærte og endnu færre ufaglærte.
- Det er blandt akademikere, at den største stigning i andelen, der har råd til selvpension er sket, mens ufaglærte ikke i højere grad har fået råd til at trække sig tilbage for egen regning.
Tabel: Hvem har råd til selvpension hvornår?
Tabellen viser, hvor stor en andel af de erhvervsaktive med et givent antal år til folkepensionsalderen, der kan trække sig tilbage for egen regning. Opgørelsen er opdelt på højest fuldførte uddannelsesniveau.
For eksempel har 19,4 procent af akademikerne (LVU) råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen, mens det gælder 40,0 procent af akademikerne ét år før folkepensionsalderen.
Blandt de faglærte (EUD) har 10,0 procent råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen, mens det gælder 18,0 procent af de faglærte ét år før folkepensionsalderen.
Højest fuldførte uddannelse |
År til folkepensionsalder |
||||
Fem år |
Fire år |
Tre år |
To år |
Ét år |
|
Grundskole |
7,2 pct. |
8,6 pct. |
11,3 pct. |
12,9 |
14,3 pct. |
EUD |
10,0 pct. |
11,9 pct. |
13,5 pct. |
16,2 |
18,0 pct. |
KVU |
14,3 pct. |
16,9 pct. |
20,0 pct. |
24,4 |
27,0 pct. |
MVU |
11,5 pct. |
15,4 pct. |
19,0 pct. |
23,0 |
27,9 pct. |
LVU |
19,4 pct. |
24,7 pct. |
28,6 pct. |
33,9 |
40,0 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anm.: Opgjort på baggrund af formuedata pr. 31. december 2021. Personer med uoplyst uddannelse, gymnasial uddannelse eller en bacheloruddannelse som højest fuldførte niveau er udeladt.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum