Studerende giver kortere kandidatuddannelser dumpekarakter

Mens der på Christiansborg er panik før ferietid i bestræbelserne på at få afsluttet forhandlingerne om en af historiens største uddannelsesreformer, giver de studerende hele projektet karakteren ”ikke bestået”. 

I en ny undersøgelse fortaget blandt godt 2.500 studiemedlemmer hos Ingeniørforeningen, IDA svarer syv ud ti, at de er negative eller meget negative over for forslaget. Blot otte procent er positive, og tre procent er meget positive. 

IDAs formand Laura Klitgaard er heller ikke begejstret over grundtanken om at halvere kandidatuddannelserne, og slet ikke hvis der også bliver tale om en generel dimensionering rammer de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 

”Hvis vi forkorter de specialiserede kandidatuddannelser, piller vi ved et helt centralt tandhjul i vores velfærdssamfund, der indiskutabelt bygger på viden og know-how. Vi har som nation ikke brug for færre eller dårligere uddannede specialister og eksperter på it- og ingeniørområdet eller på det naturvidenskabelige område. Kommer der en generel dimensionering, som fører til et loft over antallet af studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil det være ualmindeligt dårligt købmandskab,” siger hun.

Et lækket notat fra forhandlingerne viser, ifølge Børsen, at en sådan generel dimensionering på den lange bane vil svække velstanden med 12 mia. kr. om året. Dertil kommer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Der viser en analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for IDA og Danske Gymnasier, og ifølge IDAs formand burde fokus derfor hellere rettes mod, hvordan vi imødekommer den efterspørgsel. 

”De tekniske og naturvidenskabelige kandidaternes ekspertviden er i høj grad en medvirkende faktor til Danmarks position som videnssamfund. Vores internationale styrkepositioner på blandt andet digitalisering, life-science og grønne løsninger bygger på de solide og videnstunge uddannelser, som danske specialister får i dag,” siger hun. 

I undersøgelsen medvirker også 265 internationale studerende fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. På spørgsmålet om hvorvidt de ville tage en kandidatuddannelse i Danmark, hvis den ikke var to-årig, efterlader besvarelserne et noget dystert billede. 

Kun tre ud af ti internationale studerende ville tage en halveret kandidatuddannelse i Danmark, og det burde få de politiske alarmklokker til at ringe, mener Laura Klitgaard. 

”Ender det med, at internationale studerende fravælger Danmark, har vi jokket i spinaten. Med udsigt til faldende ungdomsårgange vil de internationale studerende komme til at udgøre en endnu mere vital del af fødekæden og være med til at sikre, at vi kan opretholde STEM-uddannelser rundt om i hele landet. Hvis vi ikke længere er et attraktivt studieland i deres optik, bliver der færre at fastholde til job i erhvervslivet, og dermed bliver bidraget til det danske samfund mindre,” siger hun. 

En analyse, som Damvad Analytics har lavet for Ingeniørforeningen, IDA dokumenterer, at internationale studerende er milliarder værd for vores samfundsøkonomi. 

 

Der er et politisk forslag om at lave en del af de nuværende kandidatuddannelser om til 1-årige kandidatuddannelser.  Er du alt i alt positiv eller negativt indstillet overfor dette forslag?  

	Antal	Procent
Meget negativ	1.043	44 %
Negativ	581	25 %
Hverken eller	346	15 %
Positiv	181	8 %
Meget positiv	88	3 %
Ved ikke	108	5 %
Total	2.347	100 %

Kilde: IDAs Studenterundersøgelse 2023

Ville du tage en kandidatuddannelse i Danmark, hvis den var 1-årig? (Kun svar fra internationale studerende)

	Antal	Procent
Ja	81	30 %
Nej	110	42 %
Ved ikke	74	28 %
Total	265	100 %

Kilde: IDAs Studenterundersøgelse 2023