Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister
Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

Tilbage i 2019 lancerede DOT en ny hjemmeside målrettet turister, publictransport.dk, der skulle gøre det nemmere for turister at opleve de mange turistmål på Sjælland med bus, tog og metro. Nu har hjemmesiden fået en kraftig opdatering, så den er blevet langt mere overskuelig og brugervenlig for udenlandske turister, og det er nemmere for dem at navigere rundt i bus, tog og metro.
Som noget helt nyt er der også udviklet en ruteplanlægger målrettet turister, der fungerer ligesom Rejseplanen. Dermed kan turister nemmere finde den bedste og mest relevante rute for dem, samt hvilken billettype der vil passe bedst til deres behov.
Skræddersyede links til turistorganisationerne
Med opdateringen gør DOT det også nemmere for hele turistmarkedet at anbefale bæredygtig transport. Turistattraktioner, hoteller og campingpladser får et skræddersyet link til deres hjemmesider, der viser vejen med offentlig transport direkte hen til netop deres lokation. Publictransport.dk er desuden tilgængelig på både tysk og engelsk.
Når turisterne har fundet den bedste rute til deres destination, vejleder et interaktivt kort om valg af den rigtige type billet - Single Ticket eller City Pass.
Ambitionen med den nye version af publictransport.dk er at få endnu flere turister til at benytte sig af den offentlige transport på Sjælland.
”Vi er rigtig stolte af forbedringerne af publictransport.dk, som forhåbentlig kan være med til at mange flere turister vælger den kollektive transport til, når de besøger Danmark.”, siger Jens Visholm, bestyrelsesformand i DOT og kommerciel direktør for DSB
Publictransport.dk er lavet i samarbejde med turistorganisationerne Wonderful Copenhagen, VisitNordsjælland, VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme, der kender turisterne allerbedst.
Læs mere på The official tourist guide to public transport
Kontakter
For mere information: https://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressekontakt/
DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.
Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Rejs frit i 12 timer for 60 kr. med bus, tog og metro21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra sidste uge i november sætter DOT - Din Offentlige Transport- igen en 12-timers billet til salg, hvor du for 60 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Tilbuddet gælder i tre måneder.
Takst 25: Nye billetpriser i den offentlige transport19.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De årlige justeringer af priserne for bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn træder i kraft den 19. januar 2025. Ændringerne skal sikre enkle og harmoniserede priser på tværs af billetprodukter og dække omkostninger.
Turister får nemmere adgang til kollektiv transport4.7.2024 10:34:41 CEST | Pressemeddelelse
Turister og besøgende i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland tilbydes nu lettere adgang til kollektiv transport. Med ”Scan og Rejs” kan turisterne via en QR-kode nemt købe et City Pass, som er Din Offentlige Transports turistpas.
Pensionistrabat på rejser med tog, bus og metro stiger til 30 procent26.4.2024 12:19:25 CEST | Pressemeddelelse
For pensionister, der rejser med tog, bus og metro, er der mere rabat på vej. Til maj stiger rabatten fra 25 til 30 procent. Rabatten vil gælde i hele DOTs område og på alle rejser på rejsekort som pensionist.
Rejs frit i 12 timer for 50 kr. med bus, tog og metro i weekenden8.12.2023 09:26:50 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender i december sætter DOT en 12-timers billet til salg, hvor du for 50 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage. Tilbuddet gælder de kommende tre måneder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum