5 gode råd, når du rejser med gigt
Lad ikke din gigtsygdom stå i vejen for en god ferie! Gigtforeningens rådgivere kommer med fem gode råd, så du har styr på blandt andet forsikring og medicin til ferien.
Det er sommer, det er sol, og det er tid til ferie for mange af os. Vores rådgivere hos Gigtforeningen kommer her med gode råd, når du er på ferie.
1. Husk engelsk lægeerklæring og pillepas
Det er en god idé at få lavet en lægeerklæring på engelsk, der fortæller, at du har gigt, og om de eventuelle følger af din sygdom. Den kan være brugbar som dokumentation for, at du har lov til at medbringe medicin og ved sikkerhedskontrol, hvor kunstige led kan udløse metaldetektoren. I forhold til medicin kræver nogle præparater et såkaldt pillepas. Du kan spørge din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
2. Hav en god forsikring
Får du brug for behandling på et offentligt eller privat sygehus, kan en privat rejseforsikring hjælpe dig med at dække regningen, og forsikringen kan dække hjemtransport ved sygdom og død. Hvad angår forsikringer er det vigtigt, at du henvender dig til dit forsikringsselskab – eller til SOS International – og spørger om en medicinsk forhåndsvurdering, når du har en kronisk sygdom. Forhåndsvurderingen kan svare på, om det, du fejler, inden du rejser, er dækket af forsikringen, hvis du får behov for behandling på din rejse.
3. Tøv ikke med at spørge om benplads eller assistance
Du kan med fordel fortælle dit rejseselskab, om du gerne vil have ekstra benplads i flyet eller har brug for hjælp i lufthavnen, hvis der for eksempel er langt fra check-in til gaten. Du har desuden ret til assistance, når du er i lufthavnen og rejser i et EU- eller EØS-land. Husk i øvrigt ved længere flyrejser at bevæge alle led med jævne mellemrum for at mindske risikoen for blodpropper. Mange flyselskaber har øvelsesprogrammer, som du kan spørge efter.
4. Husk det blå sygesikringskort
Når du rejser i et EU- eller EØS-land, skal du huske det blå EU-sygesikringskort. Får du brug for sygebehandling, giver kortet dig mulighed for at få dækket udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår, som borgere i det land, hvor du opholder dig. Det betyder, at hvis landets egne borgere skal betale for eksempelvis et lægebesøg, gælder det også for dig.
5. Kontakt dit hotel på forhånd
En del hoteller skriver om tilgængelighed på deres hjemmeside, men det kan alligevel være en god idé at kontakte hotellet og høre nærmere. Har du gigt i hænderne, vil du måske også vide, om dørene er tunge, og om det er nemt at bruge vandhanerne.
Nøgleord
Kontakter
Marie Kristensen, pressechef i Gigtforeningen, tlf. 2485 4054, mail: MKristensen@Gigtforeningen.dk
Om Gigtforneningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Mød professoren, der kan lære dig at håndtere træthed11.9.2025 13:29:58 CEST | Pressemeddelelse
Er du træt af at være træt? Så kom med til inspirationsaften med Gigtforeningen på Rigshospitalet Glostrup, hvor du kan få gode råd til at leve med fatigue i hverdagen.
Førende gigtforskere forelæste for Dronning Margrethe3.9.2025 17:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Dronning Margrethe besøgte i dag Dansk Gigthospital og lyttede til de nyeste resultater inden for dansk gigtforskning.
Dronning Margrethe overrækker Gigtforeningens æresmedalje til Peter Mads Clausen3.9.2025 16:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Danfoss-arvingen og erhvervsmanden Peter Mads Clausen modtager’Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten’. H.M. Dronning Margrethe overrakte medaljen ved et gigtforskningsseminar på Dansk Gigthospital i Sønderborg den 3. september
H.M. Dronning Margrethe besøger Dansk Gigthospital21.8.2025 13:44:28 CEST | Pressemeddelelse
Gigtforskning er i fokus, når H.M. Dronning Margrethe den 3. september besøger Dansk Gigthospital og overrækker Gigtforeningens æresmedalje.
Frirum i naturen for mænd med gigt18.8.2025 11:16:02 CEST | Pressemeddelelse
For mange mænd med gigt er smerter, træthed og begrænset bevægelighed en daglig udfordring. Men det skal ikke stå i vejen for et aktivt liv. Derfor inviterer Gigtforeningen og DGI mænd med gigt og andre skavanker til at komme og prøve kræfter med Naturtræning i uge 35. Og der er plads til alle - også bagtroppen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum