Paradoks: Velintegrerede indvandrere føler sig mere diskriminerede
Immigranter og deres efterkommere er mere tilbøjelige til at berette om diskrimination, hvis de er godt uddannede og socialt velintegrerede. Et nyt internationalt metastudie bekræfter og afdækker årsager bag det såkaldte integrationsparadoks.
De er blevet en del af deres nye hjemlands middelklasse og har gode uddannelser, arbejde og solide sprogfærdigheder. Mange bor måske samtidig i et land, der har ry for at sikre immigranters rettigheder og succes med at integrere nye medborgere.
Alligevel beretter disse på papiret succesfulde immigrantgrupper og deres efterkommere hyppigere om diskrimination end andre indvandrere, når de bliver spurgt om deres hverdagsliv.
Det bekræfter et nyt metastudie, der har samlet og analyseret ikke mindre end 42 undersøgelser fra en lang række lande. Samtidig tegner det nye metastudie et klarere billede af faktorerne bag det, der også er kendt som ’integrationsparadokset’.
”Bedre integration ser ud til at gå hånd i hånd med flere meldinger om diskrimination og eksklusion. Vi ser, at mennesker, som faktisk har god adgang til det omgivende samfund, oplever at være mere ekskluderede. Det er kontraintuitivt og på en måde paradoksalt,” siger professor Merlin Schaeffer, der står bag studiet sammen med Judith Kas fra WZB Berlin Social Science Center.
Uddannelse og social integration åbner øjne for ulighed
Ved at kombinere 42 undersøgelser kan metaanalysen give langt sikrere bud på, hvad der skaber integrationsparadokset.
Analyserne viser, at jo bedre uddannede immigranter og deres efterkommere er, jo mere vil de opleve diskrimination. Til gengæld har deres tilknytning til arbejdsmarkedet lille eller ingen betydning.
En anden vigtig faktor er indvandreres deltagelse og engagement i det offentlige liv. Har de gode sprogfærdigheder og et højt medieforbrug, vil de hyppigere opleve diskrimination. Det samme gælder, hvis de i hverdagen har tæt kontakt med majoritetsbefolkningen, f.eks. gennem foreningslivet eller i boligområder.
I virkeligheden handler det om, hvorvidt den enkelte immigrant eller efterkommer er i stand til at registrere og berette om forskelsbehandling i hverdagen. Den evne vokser med bedre uddannelse, gode sprogfærdigheder og flere kontaktflader til det omgivende samfund. Samtidig vil indvandrere opleve mere diskrimination, hvis de skiller sig tydelig ud fra majoriteten, f.eks. gennem påklædning.
”Der er efter min mening ikke tale om klynkeri i disse grupper. Med den bedre integration får de derimod en bedre forståelse af den ulighed, som stadig findes i samfundet. Den bliver mere synlig, ligesom de selv bliver mere følsomme over for uligheder, der engang virkede mindre vigtige,” siger Merlin Schaeffer.
”Endelig kan det handle om selvtillid. Hvis folk generelt er bedre etableret i samfundet, vil de også være mere tilbøjelige til at sige fra over for diskrimination.”
Det kan man også registrere på tværs af landegrænser. I det nye studie sammenligner forskerne immigranters diskriminationsoplevelser med deres nye hjemlandes placeringer på det såkaldte ’Migrant Integration Policy Index’ (MIPEX), som måler, hvor inkluderende et lands politik er over for indvandrere.
Mønstret er tydeligt: Bedre etablerede immigranter er mere tilbøjelige til at berette om diskrimination i lande, som fører en aktiv politik for integration og mod diskrimination.
Politikerne bør forstå baggrund for oplevet diskrimination
Altså endnu en variant af integrationsparadokset, som ifølge Merlin Schaeffer skaber særlige politiske udfordringer
For hvordan skal politikere reagere på klager over diskrimination, hvis de blot tager til i styrke efter politiske reformer på integrationsområdet, som skulle tage hånd om problemet? Og hvordan bør de tolke klager, som både kan udspringe af reelle fremskridt på integrationsområdet og dække over fortsat diskrimination?
”Politikere kan med rette spørge, hvorfor folk klager, når de faktisk har fået det bedre. Her viser undersøgelsens resultater, at det er vigtigt at forstå baggrunden for utilfredshed, før man konkluderer, om klager er uberettigede eller ej. Omvendt bør man forstå, at mangel på klager ikke nødvendigvis er udtryk for, at alt er i orden. Begge dele peger på, at det er vigtigt at søge dialog med de mennesker, det handler om, inden man reagerer politisk,” mener Merlin Schaeffer.
--
Om studiet
Det nye studie ’The Integration Paradox: A Review and Meta-Analysis of the Complex Relationship Between Integration and Reports of Discrimination’ er publiceret i tidsskriftet International Migration Review.
I artiklen belyser de to forfattere, Merlin Scheaffer og Judith Kas, det såkaldte ’integrationsparadoks’, der dækker over, at velintegrerede immigranter og deres efterkommere generelt oplever mere diskrimination.
Gennem analyser af i alt 280 statistiske estimater i 42 enkeltstudier bekræfter den såkaldte metaanalyse eksistensen af integrationsparadokset og kommer med bud på dets underliggende mekanismer.
Integrationsparadokset, som studiet undersøger, er en variant af det mere generelle Tocqueville-paradoks, som er opkaldt efter den franske politiker og politiske filosof Alexis de Tocqueville. Han beskrev i midten af 1800-tallet, hvordan politiske og sociale fremskridt ofte fører til større utilfredshed i befolkningen, fordi der kommer større opmærksomhed på de tilbageværende uligheder.
Kontakter
Merlin Schaeffer (taler engelsk/tysk)
Professor
Sociologisk Institut
Mail: mesc@soc.ku.dk
Telefon: 35 33 16 92
Mobil: 51 30 02 34
Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Ny forskning: Danske børn møder fire typiske læringsmiljøer i familien20.4.2024 12:12:45 CEST | Pressemeddelelse
Forældres værdier og familieaktiviteter har stor betydning for børns læring. Med data fra 44 danske familier har forskere fra Sociologisk Institut og VIVE identificeret fire idealtypiske læringsmiljøer i familierne. Mød bl.a. de ’Ambitiøse arrangører’ og de ’Afslappede pragmatikere’.
Svingende kaffepriser presser vietnamesiske bønder mentalt17.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vietnamesiske kaffebønder oplever markant større stress og psykiske vanskeligheder. Det skyldes meget omskiftelige kaffepriser på de internationale markeder, viser en ny undersøgelse, som udviklingsøkonomer står bag.
Økonomer vil tillægge naturen større værdi8.3.2024 06:23:00 CET | Pressemeddelelse
Den etablerede økonomiske praksis undervurderer systematisk naturens samfundsøkonomiske værdi, mener en international kreds af økonomer. I tidsskriftet Science foreslår de en ny beregningsmodel, der inddrager fremtidig økonomisk vækst og presset på naturen.
Færre ukrainske flygtninge har symptomer på posttraumatisk stress22.2.2024 07:54:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse blandt ukrainske flygtninge i Danmark viser et markant fald i andelen, der beretter om tegn på posttraumatisk stress, PTSD. Men selv om flere trives, er mange også usikre på fremtiden, og ikke mindre end 60 pct. ønsker at blive permanent i Danmark.
Derfor beholder du dit elselskab – selvom du kan spare penge ved at skifte8.2.2024 04:55:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste mennesker beholder deres elleverandør, selvom det er hurtigt og ukompliceret at skifte til en billigere konkurrent. Nu har en økonom opklaret, hvad der holder folk tilbage – og hvad der kunne sikre danskerne billigere elaftaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum