Nye tal er et nødsignal fra svinestien
Landbrugets plan mod den høje dødelighed blandt pattegrise fungerer ikke. Knap hver fjerde pattegris er stadig dødfødt eller dør i farestien, viser nye tal. Politikerne må gribe ind mod ekstrem avl, mener Dyrenes Beskyttelse

Dødeligheden blandt pattegrise er stagneret på et højt og meget problematisk niveau ifølge nye tal fra svineproduktionen. Sidste år overlevede 23,3 procent af pattegrise ikke i farestalden. Enten blev de født døde eller døde inden de blev taget fra soen.
- Tallet er en alarmklokke om de ekstremt pressede grise i danske stalde. Det indikerer primært en fuldstændig mislykket avlspraksis, der også er forbundet med rekordhøj dødelighed blandt søerne og fikseringen af en million søer hvert år, siger Britta Riis.
Andelen af døde pattegrise er kun 0,1 procent lavere end niveauet i 2021, som var det højeste i mere end et årti. Derfor har Dyrenes Beskyttelse ingen tillid til de justeringer, svinebønderne foretog i avlsprogrammet for søer for et år siden.
- Branchen formår ikke at forbedre overlevelsen selv. Landbruget har i mere end et årti gentagne gange lovet at rette op på avlen. Vi har ikke brug for flere løfter, frivillige aftaler eller støtteordninger. Vi skal lovgive for at sikre gode livsvilkår for grisene," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Konkret ønsker foreningen en lovpligtig avl af mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Målet er at få kuld med et antal grise, som søerne selv kan passe.
Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen har lovet at forhandle en pakke med bedre velfærd til landbrugsdyrene. Organisationen mener, at tiltag for både pattegrise og søer er en obligatorisk opgave for ministeren.
"Der skal ske noget nyt og konkret for at forbedre levevilkårene i danske svinestalde," siger Britta Riis.
Nye tiltag vil kunne hjælpe et utroligt antal dyr. Der blev født 43.3 millioner nye pattegrise i Danmark i 2022. Heraf døde 10 millioner før de blev taget fra soen, næsten alle sammen kort før, under eller i de første dage efter fødslen. I 2022 døde 27.437 pattegrise i gennemsnit hver dag.
Danske søer er avlet gennem årtier til at få formentlig de største kuld i verden. Med de meget store kuld følger mange små og mindre livskraftige grise, som dør kort før, under eller i dagene efter fødslen. De levendefødte grise må konkurrere om livsvigtig råmælk ved soens yver, hvor der er for få patter i forhold til antallet af grise. Sult gør de nyfødte grise svagere og øger risikoen for, at soen lægger sig på dem, da de er mere passive.
I 2010 blev fokus for alvor rettet mod bagsiden af avlen, da DR afslørede, at over 25.000 danske pattegrise døde hver dag. Landbruget lovede efterfølgende forbedringer med henvisning til den forsinkede effekt af nye avlsmål fra 2004. Avlsmålet blev dengang ændret til at fokusere på antallet af levende grise på den femte dag efter fødslen, også kendt som LG5. Tidligere var avlsmålet antallet af grise ved fødslen. Men LG5 har medført, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er steget med fem grise siden 2004. Kuldstørrelse steg igen i år fra 19,8 til 19,9. Dyrenes Beskyttelse mener, at der skal foretages betydelige ændringer i avlen for at få give pattegrisene og søerne en bedre chance.
"Der avles stadig efter kuld med alt for mange grise i forhold til soens antal patter og alt for svage grise. Der skal avles efter et antal robuste grise, som søerne har en chance for selv at passe," siger Britta Riis.
Pattegrisdødelighed i procent
2014 21,6
2015 21,2
2016 20,9
2017 21,4
2018 22
2019 23,2
2020 23,1
2021 23,4
2022 23,3
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Søren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkOm Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
Rigsrevisionens undersøgelse kan afsløre årtiers svigt af grise11.6.2025 09:27:31 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Svigtede dyr vælter ind: Dyreinternater gør klar til travl sommer10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget over 2.800 dyr i årets første måneder, og antallet forventes at stige eksplosivt hen over sommeren. Organisationen forbereder sig på en sæson med overfyldte internater.
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum