Millioner på vej til dansk hjerteforskning

29 millioner kroner er på vej fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden til danske forskere og deres otte forskellige projekter. Hjertesygdom er blevet en folkesygdom, og der er akut behov for livreddende viden og forskning, hvis kurven skal knækkes.

Blodpropper, hjerteflimmer, hjertestop, medfødte hjertefejl, åreforsnævring, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det er blot et lille uddrag fra en meget lang liste over hjerte-kar-sygdomme, som flere og flere danskere rammes af hvert eneste år.

I dag lever omkring 524.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom, og hvert år kommer mere end 56.000 nye danskere til. Alene åreforkalkning i hjertet koster samfundet 3,66 mia. kr. i pleje, medicin og behandling hvert eneste år, og i 2050 anslås det, at antallet af danskere med kronisk hjertesygdom vil være steget med 33 procent. Hver femte af os dør i dag af en hjerte-kar-sygdom.

- Hjerte-kar-sygdom er for længst blevet en folkesygdom. Hvis ikke du selv har hjerte-kar-sygdom, tør jeg næsten garantere, at du kender én, der har. Sygdommene koster samfundet milliarder, belaster vores i forvejen pressede sundhedsvæsen, forringer vores livskvalitet drastisk, og værst af alt koster de alt, alt for mange danskere livet. Vi har simpelthen et akut behov for livreddende viden og forskning, hvis vi skal have noget håb om at knække den kurve, siger adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft.

Derfor uddeler Hjerteforeningen og Børnehjertefonden hvert år millioner af støttekroner til dansk hjerteforskning. I år er det lykkedes at sende 29 millioner kroner af sted til danske forskere. Støttekronerne fordeles mellem otte projekter, der spænder særdeles bredt inden for hjerteforskningen.

- Vi vil med de udvalgte projekter i år gerne signalere, at der er behov for forbedringer og ny viden hele vejen rundt. Vi skal blive bedre til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, bedre til at identificere højrisikoborgere og følgelig sætte tidligere ind og bedre til den akutte behandling ved hjertestop eller ved en blodprop i hjertet, forklarer Anne Kaltoft.

- Der er også et kolossalt behov for at aflaste sundhedsvæsenet og forhindre dyre genindlæggelser af hjertepatienter. Vi skal derfor have langt mere fokus på hjertepatienternes mentale trivsel og på digitale behandlings- og rehabiliteringsløsninger, som hjertepatienterne kan bruge i eget hjem, og som kan være mere nyttige end et besøg hos lægen eller på hospitalet, siger hun.

Hver en støttekrone, der i år sendes af sted til dansk hjerteforskning, kommer fra danskerne selv. Gennem medlemskaber, donationer og arv fra danskere, virksomheder og fonde har Hjerteforeningen siden 1962 støttet dansk hjerteforskning med over 800 millioner kroner.

- Gavmilde danskere har givet støtte til Hjerteforeningen, og vi giver den nu videre til livreddende hjerteforskning. Det er vi meget taknemlige for og stolte over, siger Anne Kaltoft.

Fakta om støtten og projekterne

Hjerteforeningen uddeler i år kr. 22.019.000 i støtte til seks udvalgte hjerteforskningsprojekter. Børnehjertefonden støtter yderligere to projekter med kr. 500.000 hver. Herudover bidrager Hjerteforeningen årligt med yderligere kr. 6.000.000 til Danish Cardiovascular Academy (DCA) i et samarbejde, der skal understøtte og fremme eliteforskningstræning og uddannelse af yngre forskningstalenter. Hjerteforeningen uddeler ud over støtten til DCA udelukkende forskningsstøtte inden for udvalgte temaer, som understøtter foreningens strategiske målsætninger.

Inden projekterne udvælges, er de igennem en længere bedømmelsesproces hos internationale fagspecialister, et brugerpanel af danske hjertepatienter, pårørende og borgere i højrisiko for hjerte-kar-sygdom og et forskningsudvalg rekrutteret af Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse mere om de enkelte projekter, der støttes i år:

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom efter præeklampsi

Projektet kort: Svangerskabsforgiftning er forbundet med en øget risiko for en række komplikationer under graviditet og fødsel samt en markant øget risiko for efterfølgende at udvikle hjerte-kar-sygdom. Projektet vil medvirke til at reducere risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom blandt kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning.

Karoline Kragelund Nielsen, Københavns Universitetshospital, Steno Diabetes Center Copenhagen, støttes af Hjerteforeningen med kr. 4.835.000.

CT-scanning af hjertets kranspulsårer i stedet for invasiv undersøgelse hos patienter med akut koronart syndrom – et lodtrækningsforsøg

Projektet kort: I dag køres patienter med akut eller truende blodprop i hjertet til større sygehuse for røntgen-undersøgelse af hjertet (KAG). Projektet vil undersøge, om det er lige så effektivt at foretage en CT-scanning af hjertet, som kan laves på de fleste lokale sygehuse, og kun sende de patienter, som har behov for ballonudvidelse eller bypassoperation, videre til større sygehuse. Projektet vil potentielt reducere indlæggelsesdage og ambulancetransporter samt reducere den risiko, patienterne udsættes for.

Niels Thue Olsen, Københavns Universitetshospital, Herlev Hospital og Gentofte Hospital, støttes af Hjerteforeningen med kr. 3.720.000.

Hvilken type vanddrivende medicin er bedst ved hjertesvigt og væskeophobning?

Projektet kort: Akut hjertesvigt medfører ofte væskeophobning, der kan give åndenød og risiko for skader på organer, bl.a. nyresvigt. I dag anbefales kun ét vanddrivende præparat (Furix) i internationale retningslinjer. Det er et problem, hvis patienten udvikler nedsat følsomhed eller resistens. Forskerne vil teste to andre vanddrivende præparater sammen med Furix for at se, om de kan være alternativer og dermed give flere behandlingsmuligheder.

Johannes Grand, Amager og Hvidovre Hospital, støttes af Hjerteforeningen med kr. 4.692.000.

Det danske studie af hjertestop udenfor hospital (DANOHCA)

Projektet kort: Projektet undersøger ved lodtrækning fire forskellige behandlingsmetoder, som hver især har potentiale til at kunne reducere dødeligheden for patienter, som er blevet genoplivet efter hjertestop udenfor hospitalet, men er bevidstløse ved indlæggelse.

Christian Hassager, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, støttes af Hjerteforeningen med kr. 3.200.000.

Kilder til mening i livet med hjertesygdom. Udvikling og evaluering af et tilbud i hjerterehabilitering

Projektet kort: Hjerte-kar-sygdom indebærer ofte mange forandringer, og patienter kan opleve at mangle mening med livet. Det kan medføre dårligere psykisk og fysisk helbred. Projektets formål er at udvikle og evaluere et samtalebaseret kommunalt rehabiliteringstilbud til hjertepatienter og deres pårørende, der styrker deltagernes oplevelse af meningsfuldhed og deres mentale helbred. 

Nina Rottmann, Syddansk Universitet, støttes af Hjerteforeningen med kr. 1.500.000.

Decentralt nationalt studie med hjemme-søvnapnø-undersøgelse hos patienter med atrieflimren (VIR-SAAF)

Projektet kort: Ubehandlet søvnapnø forværrer prognose og symptomer ved atrieflimren. Projektet undersøger, om en hjemmeundersøgelse for søvnapnø (og evt. behandling) vil forbedre livskvalitet, øge fysisk aktivitet og nedsætte hyppigheden af atrieflimren. I projektet udvikles, benyttes og evalueres brugen af en komplet decentral digital platform i samarbejde med patienter og vil sikre, at deltagelse, undersøgelser og kommunikation med forskere kan ske i patientens eget hjem. 

Morten Lamberts, Københavns Universitetshospital, Herlev og Gentofte Hospital, støttes af Hjerteforeningen med kr. 4.072.000.

Risikovurdering og obstetrisk håndtering af gravide, der venter et hjertesygt barn

Projektet kort: Gravide, der venter et barn med en medfødt hjertemisdannelse, er i øget risiko for at udvikle komplikationer i graviditeten, som kan forværre prognosen for det nyfødte barn. Projektets formål er en individuel risikovurdering af den enkelte gravide for at kunne tilrettelægge et optimalt og trygt graviditetsforløb.

Charlotte Kvist Ekelund, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, støttes af Børnehjertefonden med kr. 500.000.

Gravides medicinforbrug og associerede kardielle abnormiteter hos den nyfødte

Projektet kort: Projektet undersøger mulige hjertemæssige konsekvenser af moderens medicinforbrug under graviditeten hos den nyfødte. Ved hjælp af en machine-learning-algoritme udviklet af Statens Serum Institut, data fra de danske sundhedsregistre og Copenhagen Baby Heart-studiet kan projektets resultater muligvis danne baggrund for nye kliniske retningslinjer for brug af lægemidler under graviditet samt forebyggelse af medfødte hjertefejl hos børn. 

Kasper Iversen, Københavns Universitetshospital, Herlev og Gentofte Hospital, støttes af Børnehjertefonden med kr. 500.000.