Staten dropper turbokylling
Et bredt flertal på Christiansborg vil bandlyse turbokyllinger fra statslige indkøbsaftaler. Samtidigt skal Danmark arbejde for, at produktionen af turbokyllinger udfases i hele EU, fremgår det af den aftale, som Fødevareministeriet netop har offentliggjort. Dyreværnsforeningen Anima betegner initiativerne som både positive og bemærkelsesværdige.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige er blevet enige om fire initiativer, der skal forbedre velfærden for slagtekyllinger i Danmark såvel som resten af EU. Blandt andet skal staten fremadrettet gå foran med det gode eksempel og stoppe indkøb af de udskældte turbokyllinger. Den beslutning møder ros fra Anima:
“Turbokyllinger er avlet til at vokse ekstremt hurtigt, og tre ud af fire kan ikke gå normalt. Organsvigt og åndenød er almindelige problemer i produktionen. Derfor er det rigtig positivt, at man fra Christiansborg gør det meget klart, at denne måde at producere kyllinger på simpelthen ikke er i orden”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Anima vil nu række ud til landets kommuner med en opfordring til, at de følger trop og skriver turbokyllingerne ud af fremtidige indkøbsaftaler.
Vigtigt signal til detailhandlen
Ifølge Anima bør meldingen fra Christiansborg også være et vink med en vognstang til de dele af detailhandlen, som stadig hænger i bremsen, når det kommer til udfasningen af turbokyllinger:
“Vi har i flere år arbejdet målrettet på at få turbokyllingerne ud af supermarkederne, og heldigvis har flere store spillere som Lidl og Rema 1000 taget betydelige skridt i retning af en total udfasning. Men for andre går det alt for langsomt, og særligt hos Coop må de lige nu sidde med røde ører over at have fået baghjul af staten på et område, hvor de historisk har været frontløbere”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
EU skal også med
Blandt de øvrige initiativer i aftalen er det mest opsigtsvækkende, at Danmark skal arbejde for en udfasning af turbokyllinger på EU-plan og allerede til efteråret gøre en indsats for dette i forbindelse med den igangværende revision af EU’s samlede dyrevelfærdslovgivning. Et EU-forbud mod turbokyllinger vil have betydning for omkring seks milliarder kyllinger.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkAnima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Minkregningen eksploderer: Anima sender faktura til politikere23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har sendt et symbolsk girokort på 6.250 kroner til flere politikere, heriblandt Mette Frederiksen og Jacob Jensen. Beløbet svarer til, hvad hver voksen dansker allerede har betalt i erstatning til minkavlere. Anima opfordrer politikerne til at "afmelde abonnementet" for alle danskere ved at indføre et permanent forbud mod pelsavl.
Dyrevenner omringer OK’s hovedkvarter i to dage3.4.2025 10:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Som led i kampagnen mod turbokyllinger retter Anima nu en pegefinger mod OK. ”OK har købt et dyrevelfærdsproblem,” lyder det, med henvisning til sidste års opkøb af Coop. Med kyllingekager, ironiske papfigurer af CEO Michael Løve, store avisannoncer og et helt særligt kunstværk vil Anima nu overbevise OK’s medarbejdere på Åhave Parkvej om, at det er på tide at tage ansvar.
Nyborg Kommune vil stoppe indkøb af turbokyllinger25.3.2025 13:44:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forslag fra Socialdemokratiet i Nyborg vil sætte en stopper for kommunale indkøb af hurtigtvoksende slagtekyllinger - også kendt som turbokyllinger.
Anima vil have pels helt ud af genbrugsbutikker20.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima opfordrer nu Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og andre store velgørende organisationer med genbrugsbutikker til at implementere en pelsfri politik. Det sker i kølvandet på en bekymrende tendens, hvor genbrugspels er blevet populært igen blandt kendisser og influencere.
Anima: Dyremishandling kan ikke bekæmpes med dyremishandling28.2.2025 12:18:07 CET | Pressemeddelelse
Lige nu får kunstneren Marco Evaristti meget omtale af sine planer om at sulte tre grise som led i en kunstudstilling i Kødbyen, København. Dyreværnsorganisationen Anima deler kunstnerens kritik af det industrielle landbrugs systematiske mishandling, men tager på det kraftigste afstand fra kunstnerens valg om at mishandle tre grise i den højere sags tjeneste. Anima har nu politianmeldt kunstneren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum