Danmark investerer i Sydafrikas udfasning af kul
Sydafrika ønsker at udfase kul og samtidig tiltrække investeringer i grøn energi. Det støtter Danmark gennem et nyt initiativ ”Danish-South African Green Power Partnership”, som skal bidrage til at løse Sydafrikas aktuelle energikrise og styrke dansk engagement og investeringer i grøn omstilling.
Det nye samarbejdet indebærer en finansieringspakke på cirka 1,2 milliarder kroner og er annonceret under Statsministerens besøg hos den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa i denne uge.
”Sydafrika står midt i en akut energikrise med daglige strømafbrydelser, som går ud over både befolkningen og industrien. Produktionen af el kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen, fordi størstedelen af landets el-produktion stammer fra gamle kulkraftværker. Der er stort behov for nye og grønne energiløsninger. Danmark har allerede tæt grønt samarbejde med Sydafrika og jeg er glad for, at vi udbygger dette med et specifikt fokus på grøn energi. Det er vigtigt, at Sydafrikas omstilling får succes og bliver en inspiration for andre,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
Det nye initiativ bygger videre det Grønne Strategiske Partnerskab, som Danmark og Sydafrika indgik i 2022, med fokus på samarbejde om klima og den grønne omstilling.
Initiativet ”Green Power Partnership” har specifikt fokus på styrket myndighedssamarbejde med Sydafrika på energiområdet for at skabe forbedrede rammebetingelser for investeringer og udbygning af vedvarende energi. Derudover omfatter det subsidierede lån og investeringer til bæredygtig energiinfrastruktur gennem Danida Sustainable Infrastructure Finance og Investeringsfonden for Udviklingslande. Endeligt gives der støtte til en retfærdig og grøn omstilling med fokus på styrkelse af social dialog mellem arbejdsmarkedets parter, tekniske uddannelser og omskoling af kularbejdere.
”En af bekymringerne ved den grønne omstilling er frygten for at miste arbejdspladser. I Sydafrika gælder det særligt for de tusindvis af mennesker, som arbejder i landets store kulsektor. I kampen mod klimaforandringerne er det vigtigt, at vi husker de mennesker. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at den grønne omstilling bliver retfærdig og inkluderende. Det er afgørende for at sikre opbakning til klimahandling og for at nå Parisaftalens mål. Den grønne omstilling er en mulighed for fornyelse. Grøn vækst, grønne jobs, nye muligheder – og håb for unge afrikanere,” siger Dan Jørgensen.
Baggrund
Statsminister Mette Frederiksen er på fælles besøg med Nederlandenes premierminister Mark Rutte i Sydafrika, hvor de har mødtes med Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa.
Det nye ”Green Power Partnership” består af en kombination af lån subsidieret af den danske stat gennem Danida Sustainable Infrastructure Finance, investeringer i grøn omstilling fra Investeringsfonden for Udviklingslande, samt –støtte til udvidet energisektorsamarbejde og øget social dialog blandt arbejdsmarkedets parter mv. finansieret over udviklingsbistanden.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren drøfter styrket samarbejde med Indiens udenrigsminister i en afgørende tid21.5.2025 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren tager i dag imod den indiske udenrigsminister i København for at drøfte et styrket bilateralt samarbejde i en tid, der binder Danmark og Indien tættere sammen.
Joint donor statement on humanitarian aid to Gaza21.5.2025 09:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Whilst we acknowledge indications of a limited restart of aid, Israel blocked humanitarian aid entering Gaza for over two months. Food, medicines and essential supplies are exhausted. The population faces starvation. Gaza’s people must receive the aid they desperately need.
Danmark og Kinas udenrigsministre mødes i Beijing19.5.2025 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 75-året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Kina mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing.
Europaministeren rejser til Montenegro og Albanien med ønsket om et større og stærkere EU19.5.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 19. og tirsdag den 20. maj er det de to EU-kandidatlande, Montenegro og Albanien, den danske europaminister besøger.
Udenrigsministeren markerer 75 års diplomatiske relationer i Beijing15.5.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 17.-19. maj rejser Lars Løkke Rasmussen til Kina, hvor han blandt andet skal mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og handelsminister Wang Wentao
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum