Stigende priser udsætter havneprojektet på Skibbroen
Stigende priser på entreprenørarbejde og byggematerialer gør, at Tønder Kommune udsætter arbejdet med at færdiggøre udgravningerne og omdannelsen af den gamle havnefront i Tønder. Ambitionen er nu at få projektet med på næste års budget, så den gamle havn kan indvies til næste års julehandel.
Økonomisk ansvarlighed og ingen kompromiser i forhold til kvalitet.
Det er begrundelserne for at udsætte arbejdet med at udgrave, modernisere og omdanne Tønder Havn. Det er dog fortsat ambitionen, at Tønder Kommune vil investere i bevarelsen og omdannelsen af den gamle havnefront i Tønder, så der kan skabes en attraktiv seværdighed, hvor gæsterne kan opleve et stykke spændende lokalhistorie.
Projektet har været sendt i udbud, men da de indkomne priser var væsentligt højere end det, der var budgetteret med, har Tønder Kommune valgt at annullere licitationen.
”I det såkaldte Midtby-udvalg har vi haft en god drøftelse om problemstillingen. Vi ønsker at realisere projektet, men ikke at gå på kompromis med kvaliteten, så vi har anbefalet et nyt udbud og håbet om at restfinansieringen kan tilvejebringes i forbindelse med budget 2024 i Tønder Kommune” fortæller Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen.
Borgmesteren understreger, at Kommunalbestyrelsen fortsat finder projektet meget spændende, og at projektet bliver taget op igen ved budgetforhandlingerne i september.
Tønder Kommune har desuden besluttet, at der skal laves et genudbud af projektet henover sommeren. Ved at være i god tid og samtidig give den vindende entreprenør god tid til at planlægge og opføre projektet, håber kommunen, at flere entreprenører derved finder projektet interessant og giver et tilbud på projektet til en god pris.
Udførelsesperioden for omdannelsen af Tønder Havn er nu planlagt til tidsrummet januar 2024 til 1. november 2024. Det vil betyde, at det færdige formidlingsprojekt står klar til julehandlen 2024.
”Mens vi venter, laver vi hen over sommeren en midlertidig udstilling på Skibbroen. Der vil også blive opstillet legemuligheder for børnene, mens forældrene kan nyde det flotte springvand i det nye byrum på Skibbroen” fortæller Jørgen Popp Petersen og tilføjer, at der i forbindelse med den udvendige, midlertidige udstilling også vil blive arrangeret forskellige andre aktiviteter.
Havneområdet i Tønder dukkede frem i forbindelse med et udgravningsarbejde på Skibbroen i slutningen af 2021 og kan dateres tilbage til 1600-tallet. Det var første gang i 87 år, at havnefronten atter så dagens lys efter, at den blev tildækket tilbage i 1934.
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
De to historiske broer åbner snart for trafik igen31.7.2025 16:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end et halvt års intensivt renoveringsarbejde er de to fredede broer ved Lægan og Møllehus snart klar til at blive genåbnet for trafik. Det betyder, at både bilister, cyklister og gående igen kan krydse Vidåen ad de to historiske buebroer fra den 4. august klokken 15.
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum