Folketingets Ombudsmand

Behov for fortsat fokus på nye varetægtsarrestanter

Del

Ombudsmandens tilsynsafdeling har på voksenområdet gennemført en række tilsyn med fokus på forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter.

Disse mennesker kan være i en usikker og sårbar situation, efter en anholdelse og varetægtsfængsling har vendt op og ned på deres liv. Og der kan blandt andet være en forøget risiko for, at de udfører selvbeskadigende handlinger såsom selvmordsforsøg i de første døgn efter en varetægtsfængsling.

Ombudsmandens besøg i arresterne og hos politiet viser, at kriminalforsorgen og politiet gennemgående har forståelse for varetægtsarrestanters sårbare situation og er opmærksomme på at vejlede dem om deres rettigheder og sørge for deres sikkerhed.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler ombudsmanden dog generelt

  • at kriminalforsorgen sikrer en fortsat opmærksomhed på, at nye indsatte vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder i forbindelse med indsættelsen i arresterne
  • at personalet i arresterne modtager vejledning eller undervisning i, hvordan de afdækker psykiatriske forhold, herunder selvmordstanker, hos nye arrestanter.

Tilsynsbesøgene har også afdækket, at politiet i flere politikredse jævnligt må anbringe en anholdt i detentionen natten over, fordi der på grund af overbelægning i kriminalforsorgen ikke er plads til den anholdte i en arrest – selv om detentionslokaler ikke er egnet til almindelig overnatning.

Ombudsmanden vil som opfølgning på tilsynsbesøgene drøfte sine anbefalinger og de omtalte mere generelle forhold, som undersøgelsen har afdækket, med Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.

Læs hele Temarapporten om ombudsmandens tilsyn i 2022

Læs nyhed om temaet for ombudsmandens tilsyn i 2022 på voksenområdet

Yderligere oplysninger:

FAKTA

Undersøgelsen omfattede tilsynsbesøg i otte arrester og otte politikredse:  

  • Vestre Fængsel (modtagelsesafdelingen)
  • Københavns Politi
  • Københavns Vestegns Politi

  • Hillerød Arrest
  • Nordsjællands Politi

  • Odense Arrest
  • Fyns Politi

  • Aarhus Arrest
  • Østjyllands Politi

  • Aalborg Arrest
  • Nordjyllands Politi

  • Esbjerg Arrest
  • Syd- og Sønderjyllands Politi

  • Nykøbing Mors Arrest
  • Holstebro Arrest
  • Midt- og Vestjyllands Politi

Folketingets Ombudsmand gennemfører tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, især hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.

Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, der bidrager med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise.

Hvert år vælges et tema for årets tilsynsbesøg.

Læs ombudsmandens tidligere temarapporter

Læs mere om ombudsmandens tilsyn

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Kommitteret i ombudsmandens Tilsynskontor, Morten Engberg, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel

Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav. Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste. Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet hav

Afslutter undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning om tillægslån4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om tillægslån. I undersøgelsen bad ombudsmanden styrelsen om at redegøre for dens overvejelser om bl.a. vejledningsindsatsen i forbindelse med udsendelse af breve til boligejerne. Herunder bad han om at få svar på, hvorfor brevene om tillægslån ikke blev sendt til alle berørte boligejere på samme tid, og hvorfor indholdet af brevene var ændret, efter de første breve var udsendt. Ombudsmanden bad også Vurderingsstyrelsen oplyse om dens vejledningsindsats om tillægslån for 2025. Styrelsen har svaret bl.a., at beslutningen om at udsende brevene på forskellige tidspunkter tog udgangspunkt i en vurdering af størrelsen på den restskat eller det tillægslån, som den enkelte boligejer kunne forvente. Styrelsen har også oplyst, at brevenes indhold i løbet af 2024 blev justeret ud fra en kommunikationsfaglig vurdering på baggrund af henvendelser fra boligejere. I lyset af det, som Vurderingsstyrelsen har

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2024 – blandt andet med artikel om Børnekontorets samtaler med børn ved tilsynsbesøg1.4.2025 10:15:53 CEST | Pressemeddelelse

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor udsatte børn og unge bor og opholder sig. Det kan for eksempel være børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede døgninstitutioner eller private opholdssteder for børn og unge. Børnene og de unges rettigheder er i fokus, når Børnekontoret er på besøg. Det er også et vigtigt formål med tilsynene at sikre, at børnene og de unge trives på institutionerne, og at de har gode og trygge relationer til de voksne, som arbejder dér. Derfor er et af hovedelementerne ved Børnekontorets tilsyn samtalerne med de børn og unge, der bor på stederne. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning handler en af artiklerne om, hvordan Børnekontoret gennemfører samtaler med udsatte børn og unge i forbindelse med tilsynsbesøg. Herunder ikke mindst hvordan man opbygger en uformel og tryg ramme om en samtale med et barn eller ungt menneske, som man ikke har mødt før. Flere tusind klik på Myndighedsguiden Bere

Undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-system til sager om udsatte børn og unge12.3.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye