DLG åbner for sluserne til nyt partnerskabskoncept
Andelsselskabet DLG, der er ejet af 26.000 landmænd, præsenterer nu konceptet ´DLG Partnerskab´, hvor man som andelshaver overlader indkøb af udvalgte produkter til specialister i koncernen.

Under navnet ´DLG Partnerskab´ åbner DLG nu op for, at andelshavere kan blive en del af et tillidsbaseret partnerskab mellem andelsselskab og landbrug. I konceptet overlader landmanden forvaltningen af udvalgte produkter til DLG, som i stedet vil håndtere handlen ud fra en konstant overvågning af det globale marked for korn, afgrøder, og råvarer.
Ifølge Vicekoncerndirektør for Salg & Kunderelation i DLG, Camilla Blicher Simonsen, har en model for strategisk samhandel været efterspurgt af mange landmænd.
”DLG Partnerskab er for de kunder, der med ro i maven har tillid til, at DLG over tid kan handle bedre ind end en selv. Vi har et stærkt setup, hvor mange øjne er rettet mod, hvad der sker i verden, og som kan vurdere, hvornår det er en god idé at foretage disponeringer. Vi har sat nogle stærke systemer op, hvor vi løbende tager pulsen på vores positioner i markedet, og med det in mente er vi overbeviste om, at vi kan sikre en konkurrencedygtig pris til vores ejere og kunder – uden at vi går på kompromis med kvaliteten,” siger hun.
Camilla Blicher Simonsen understreger, at DLG Partnerskab er for de landmænd, der mener, at de kan bruge tiden bedre på bedriften frem for at følge med i kornbørserne på skærmen. Dermed vil DLG Partnerskab ikke nødvendigvis være den rigtige løsning for alle.
”Der er mange landmænd, der synes det er interessant at følge med i markedet, og som selv ønsker at træffe beslutningen om, hvornår der skal købes ind. Men der er også landmænd, der hellere vil være i produktionen eller ønsker et større fokus på ledelse og strategi. Med DLG Partnerskab giver vi andelshavere mulighed for at lægge en del af deres arbejde over til os, så de kan fokusere på andre gøremål,” siger hun.
Dialog og transparens er vigtigt
Før den enkelte andelshaver kan blive en del af DLG Partnerskab, er det vigtigt med en klar forventningsafstemning med sin salgskonsulent. Dialog og transparens er nogle af nøgleordene for, at DLG Partnerskab bliver en succes.
”Vi vil løbende sørge for at holde landmændene orienteret om, hvilken pris de har opnået, og det vil vi sammenligne med dagspriser og de priser, som andre andelshavere, der ikke er med i partnerskabet, har handlet til. Dialog, tillid og transparens er helt centralt for, at alle får glæde af konceptet,” siger Camilla Blicher Simonsen.
Via DLG´s Kundeportal kan landmanden sammenholde den opnåede pris ved DLG Partnerskab med den gennemsnitlige pris for sammenlignelige produkter. Det koster ikke andelshaverne noget at være med i DLG Partnerskab, hvilket adskiller sig fra andre indkøbsforeninger.
Bestemmer selv, hvad der skal indgå
Andelshavere, der vil være en del af DLG Partnerskab, vælger selv hvilke produkter af de tilgængelige varegrupper, der skal indgå i aftalen.
I første omgang vil DLG Partnerskab primært omfatte en række råvarer og produktgrupper inden for færdigfoder og tilskudsfoder, hvor råvarerne indgår. Blandt andet er hvede, soja, byg, raps og roepiller nogle af de råvarer, der bliver inkluderet i DLG Partnerskab, men planen er, at flere varegrupper kommer med over tid.
”I begyndelsen vil det primært være råvarer, der bruges i foder til kvæg, grise og fjerkræ, som vi har fokus på, men vi kigger allerede ind i at lave samme model inden for planteavl. Det kunne f.eks. være inden for gødning og planteværn,” siger Camilla Blicher Simonsen.
DLG har over en længere periode haft pilotkunder tilknyttet for at teste, udvikle og forbedre konceptet.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044https://www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder
Om DLG
DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af knap 26.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.
I 2022 havde DLG-koncernen en omsætning på 80 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
Stor koncern sender alle medarbejdere på førstehjælpskursus9.11.2023 13:57:41 CET | Pressemeddelelse
Over de næste tre år uddanner DLG samtlige medarbejdere i Danmark i livreddende førstehjælp. Uddannelsen bliver obligatorisk, så medarbejderne er i stand til at håndtere akutte situationer som sygdom, tilskadekomst og brand – både på arbejdspladsen, i privaten og i det offentlige rum.
Anita Eckardt indtræder i DLG’s bestyrelse2.11.2023 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
DLG’s repræsentantskab har valgt Anita Eckardt som nyt eksternt medlem af DLG’s bestyrelse. Hun overtager posten efter Marianne Rørslev Bock.
Ny finansieringsaftale skal drive vækst og grøn omstilling i DLG30.10.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny finansieringsaftale på mere end 1 mia. euro skal sikre fortsat vækst, investeringer og forretningsudvikling i koncernen. Som et af de første landbrugsselskaber i Europa kobler DLG-koncernen nu de indirekte CO2-udledninger fra værdikæden til vilkårene i aftalen.
Nyt projekt vil revolutionere bæredygtig proteinproduktion til fødevarer og fiskeproduktion25.10.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
GreenImPro-projektet understøtter det voksende behov for bæredygtige proteinkilder og vil samtidigt reducere EU's import af soja. Projektet ønsker at gøre op med afhængigheden af soja ved at skabe nye, lokalt producerede proteiningredienser gennem en skalérbar og økonomisk bæredygtig proces med det ultimative mål at forbedre grønne bioraffinaderiers økonomiske bæredygtighed. Innovationsfonden har investeret knap 11 mio. kr. i projektet.
DLG’s næstformand fylder 50 år2.10.2023 14:35:05 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 2. oktober fylder Carl Christian Lei, næstformand i DLG, 50 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum