Tre sommervarme vinternyheder fra Billund Lufthavn
Sommerferieaktiviteten venter lige om hjørnet i Billund Lufthavn, og temperaturen har for længst nået sommertemperaturen. Det kan man roligt vænne sig til, for til vinter er der to nye varme vinterdestinationer fra Billund Lufthavn: Dubai og Marokko. Og så kommer der to ugentlige afgange til Gran Canaria.

Der er fuld fart på aktiviteten i Billund Lufthavn. Udsigterne til rekordmange passagerer er gode, og enden på rutenyheder er langt fra slut. Danskerne kan se frem til tre vinternyheder fra Billund Lufthavn bl.a. starter to nye charterdestinationer op: Bravo Tours starter charterflyvninger til Marokko, og Primo Tours starter charterflyvninger til Dubai.
– Bravo Tours og Primo Tours tilføjer to nye destinationer i deres portefølje fra Billund Lufthavn, og vi ser meget frem til at få både Dubai og Marokko på vores destinationskort. Begge destinationer er spændende, og de tilbyder begge noget, som en lang række charterdestinationer ikke kan, siger Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation og fortsætter:
– Vi har haft stor passagervækst frem til nu, og aktiviteten vil fortsætte med at være høj et godt stykke frem. Det er derfor også helt fantastisk, at vi kan være med til at præsentere nyheder henover vinteren, hvilket i den grad øger optimismen for, at aktiviteten fastholdes på det høje niveau, vi nu er på.
Gran Canaria: Lang ferie eller kort, varm vinterferie
AirBaltic vil fra den 1. december flyve fra Billund Lufthavn til den populære vinterdestination Gran Canaria to gange om ugen. To ugentlige afgange på mandage og fredage er et attraktivt produkt, der rammer flere målgrupper, da der både er mulighed for en forlænget weekend, en uges ferie, 10-dages ferie eller meget længere.
Gran Canaria er en stor favorit blandt danskerne, der har brug for et lyspunkt i de mørkere danske måneder, og det er der nu mulighed for med to afgange til dertil.
– En varm vinterferie er for mange danskere med til at holde batteriet opladet på henover vinteren. Og Gran Canaria er en destination, hvor en lang række danskere er i flere uger, men fra den her vinter er det også muligt at få et skud D-vitamin på en forlænget weekend eller en mandag-fredagsferie, siger Jesper Klausholm og afslutter:
– Vi har store forventninger til, at AirBaltic får god succes med den her rute, da det for det første er utroligt attraktive rejsedage, og de her ruteflyvninger er et godt supplement til charterflyvningerne til Gran Canaria, fordi man med AirBaltic kan planlægge sin rejse fra a til b, og det kan være med til at tiltrække endnu flere gæster dertil.
Tidstabeller:
Bravo Tours flyver fra den 21. december til Marokko på torsdage.
Primo Tours flyver fra den 27. december til Dubai på lørdage.
AirBaltic flyver fra den 1. december til Las Palmas, Gran Canaria på mandage og fredage.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Fortsat masser af fly fra Billund Lufthavn1.5.2025 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes feriefavoritter og Europas store lufthavne hitter – flere flyselskaber udvider mulighederne for rejsende fra Vestdanmark.
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
Foråret banker på – vinteren er gået rigtig godt3.3.2025 10:50:02 CET | Pressemeddelelse
Februar i år havde en dag mindre end 2024 – hvor der var skudår – alligevel rejste flere passagerer gennem Billund Lufthavn i årets sidste vintermåned. Samlet set vokser trafikken i de tre vintermåneder med cirka 5 procent i forhold til samme periode i fjor.
Passagervækst i januar - uvished om Ryanair fortsætter fra Billund Lufthavn3.2.2025 14:31:27 CET | Pressemeddelelse
Ryanair annoncerede i slutningen af januar, at selskabet lukker sin base med to fly ved udgangen af marts 2025. Beslutningen er en reaktion på den nye passagerafgift, der blev indført i januar 2025
Bag kulisserne i Billund Lufthavn10.1.2025 09:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kom tæt på hverdagen i Billund Lufthavn, når ny serie følger medarbejderne gennem både rutiner og udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum