Sommerferien byder på mange dage med tæt trafik
De kommende uger vil mange danskere tage på ferie i bil og med campingvogn. I perioder vil nogle veje derfor være præget af tæt trafik. Vejdirektoratet opfordrer til, at man kører uden for de mest trafikerede tidsrum og sætter ekstra tid af til rejsen – særligt i weekenderne.

Fredag 23. juni begynder skolernes sommerferie, og når klokken ringer ud for sidste gang på landets skoler, så indvarsler det også den uofficielle start på sommerferietrafikken.
Tusindvis af danskere vil pakke bilen og sætte kursen mod sommerhuset og grænserne hen over de næste syv uger. Derfor vil man opleve, at der i nogle perioder vil være mange biler på vejene. Det gælder særligt i weekenderne, hvor der er skiftedag i de danske sommerhuse.
Vejdirektoratet opfordrer til, at man kører hjemmefra i god tid og forsøger at undgå de mest trafikerede tidsrum. Det er også altid en god idé at holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk og lytte til P4 Trafik under køreturen.
Vejarbejde kan give forsinkelser
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej skal være opmærksomme på, at der i sommerferien bliver udført vejarbejde i begge retninger mellem 54 Ejer Bavnehøj og 55 Horsens N. Hastigheden er nedsat til 80 km/t, og der er indsnævrede vejbaner, hvilket betyder risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.
På E20 Fynske Motorvej bliver der ligeledes udført vejarbejde. Det sker i begge retninger mellem 54 Vissenbjerg og 56 Ejby og betyder, at der kun er to spor farbare i hver retning samt en hastighedsnedsættelse til 80 km/t. Der kan være risiko for kødannelser og forlænget rejsetid på strækningen. Vejarbejdet med disse restriktioner forventes at vare til og med uge 26.
Sådan bliver trafikken i Tyskland
I sommerferien er der også planlagt vejarbejde flere steder på hovedfærdselsårerne i Tyskland. Vejdirektoratet opfordrer danske trafikanter til at tjekke deres rute, inden de tager afsted. Dette kan for eksempel ske via FDM eller tyske ADAC.
Læs FDM's køprognose for Tyskland
Gode råd til trafikanter:
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på Trafikinfo.dk.
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser, for eksempel ved vejarbejder.
- Hav mad og drikkevarer med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under din køretur.
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder



Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 507 mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt15.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 10 km af rute 507 på Aalborgvej mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt fra den 20. maj og cirka 5 uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Vester Åby14.5.2025 09:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 15. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 44 ved Vester Åby. Arbejdet forventes at tage cirka to uger.
Rute 469 får ny asfalt ved Vorbasse13.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 15. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 469 ved Vorbasse. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Danskerne er gode til at holde til højre – hvis de selv skal sige det13.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bilister mener selv, at de er flittige til at holde til højre på motorvejen. Men samtidig mener de fleste af dem ikke, at deres medtrafikanter er gode nok til at gøre det. Vejdirektoratet relancerer nu kampagne, der skal minde bilisterne om at holde til højre.
Støjende arbejde ved ny jernbane over Vestfyn udsat til lørdag og søndag9.5.2025 13:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. og søndag den 11. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne nær Odense. Arbejdet var oprindelig planlagt til at blive udført fredag og lørdag, men bliver rykket en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum