Svendborgsundbroens beton trænger til vedligehold
Efter sommerferien begynder Vejdirektoratet arbejdet med at reparere betonen på Svendborgsundbroen. Arbejdet får betydning for trafikken på broen.

Svendborgsundbroen har knap 57 år bag sig siden indvielsen i 1966, og betonen trænger flere steder til en kærlig hånd for at kunne holde mange år endnu. Derfor går Vejdirektoratet efter sommerferien i gang med at reparere betonen både udvendigt og indvendigt på brokassen, som bærer vejbaner og cykelstier.
Arbejdet er inddelt i to etaper.
Etape 1
Fra 1. august til 1. september arbejder Vejdirektoratets entreprenør kun på ydersiden af broen. Arbejdet betyder en let afspærring på broen. Der vil fortsat være et kørespor i hver retning, men det nordlige fortov (for fodgængere og cyklister, knallerter) bliver lukket. Det andet fortov er bredt nok til at fungere som en dobbeltrettet sti.
Etape 2
Fra 1. september til årets udgang reparerer entreprenørens mandskab også beton inde i broen. Den eneste mulighed for at komme ind i broen er gennem mandehullerne, som er placeret i kørebanen Der vil derfor blive der sat betonautoværn op på broen, og vejbanerne bliver indsnævret. Der vil dog fortsat være et farbart spor i hver retning, samt én farbar dobbeltrettet sti til fodgængere, cyklister og knallerter.
Støj fra arbejdet
En del af arbejdet med at reparere betonen på Svendborgsundbroen vil støje og være hørbart for en række af de omkringboende borgere. Specielt kan de udvendige arbejder, som laves fra lifte, der enten holder oppe på broen eller står på jorden under broen, give støjgener.
Når der arbejdes på den del af broen, som går over Svendborgbanen, skal dette udføres om natten af hensyn til togdriften. Arbejdet kan give natlige gener på grund af støj. Øvrigt arbejde udføres i dagtimerne.
Arbejderne over Svendborgbanen udføres i perioden uge 43 og 44 i tidsrummet 00:00 til 04:00. Dog vil der i dagene fra og med d. 26.10.23 til og med d. 31.10.23 udføres arbejder i tidsrummet 22:20 til 04:20.
Arbejderne fra lifte kan desuden give anledning til, at bevoksning tæt ved broen skal beskæres for at gøre plads til liften. De berørte lodsejere vil blive kontaktet direkte af Vejdirektoratet.
Efter en pause hen over vinteren genoptager entreprenøren arbejdet i 2024. Vejdirektoratet melder tidspunktet ud i god tid, inden arbejdet begynder.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte give for trafikanterne og de omkringboende borgere.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Line Faxøe Enghave LauridsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 24Tlf:61 34 88 85lfel_k@vd.dkJens GendersKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 23jege@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Populære rastepladser ved Karlslunde får 28 lynladere til elbiler18.8.2025 10:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Rastepladserne Karlslunde Øst og Karlslunde Vest langs Køge Bugt Motorvejen er nogle af de mest velbesøgte langs de danske motorveje. Nu bliver de begge udvidet med 14 lynladere til elbiler.
Flere elbilister får nem og hurtig opladning på Fynske Motorvej18.8.2025 10:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udvider ladeinfrastrukturen på Fyn med 28 nye lynladepladser ved de populære rastepladser Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd nær Vissenbjerg på E20. Arbejdet med at bygge ladeparker på de to rastepladser er netop gået i gang og de skal efter planen stå klar til brug i begyndelsen af 2026.
Spærringer ved og omkring <58> Hedensted og <55> Horsens N på E4515.8.2025 10:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Der er omkørsel via til- og frakørselsramperne, når E45 Østjyske Motorvej spærres i aften- og nattetimerne forbi <58> Hedensted og <55> Horsens N i forskellige perioder fra den 18. august og måneden ud. Samtidig spærres broen over motorvejen ved Hedensted fra den 19. august.
Spærringer og forventet trængsel i forbindelse med bronedrivning ved <58> Hedensted den 23. og 24. august15.8.2025 10:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal rive den gamle bro for Gesagervej over E45 ved <58> Hedensted ned. Arbejdet totalspærrer motorvejen. En samtidig koncert i Horsens vil i en periode give trængsel på omkørselsruterne.
Rute 11 i Spjald får ny asfalt15.8.2025 09:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 i Spjald. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum