Spies: Sommerferie på Mallorca og efterårsferie på Gran Canaria direkte fra Aarhus Airport
Spies har i år to af danskernes spanske favoritter i solskinskataloget fra Aarhus Airport. Selskabets første rejse til Mallorca letter lørdag den 24. juni, og fra den 14. oktober 2023 sætter Spies Gran Canaria ind med fuldt efterårs- og vinterprogram til østjyderne.

Mallorca er en af danskernes favorit sommerrejsemål. Det slår også igennem hos rejseselskabet Spies, som for første gang i nyere tid har Middelhavsøen på sommerprogrammet fra Aarhus Airport. Derved kan østjyderne rejse med Spies til Palma de Mallorca og snuppe en solferie i blandt andet Alcudia, Magaluf, Cala d’Or eller Pollenca. Sommerprogrammet går i luften den 24. juni og sidste afgang er den 29. juli. Flyvetiden fra Aarhus er tre timer med Airbus 321 fra Spies’ eget flyselskab Sunclass Airlines.
Om Mallorca som rejsemål siger Spies’ kommunikationschef, Sofie Folden Lund: ”Mallorca har for længst fjernet sig fra det stereotype grisefestimage og har udviklet sig til en livsnyderdestination med kilometerlange strande, charmerende bugter, lokale Mallorca-vine, delikate tapas, bjergrige cykelruter og pulserende Palma.”
Hun fremhæver, at øen rummer et rigt udvalg af oplevelser til familier og voksne, der rejser uden børn. Spies lægger stor vægt på, at gæsterne kan booke den hoteltype, der matcher deres behov. Således tilbyder rejsebureauet blandt andet familieferieophold på deres eget vandkantshotel Sunwing Alcudia Beach og kun for voksne-ferie på Sunprime hoteller ved Playa de Palma og i Pollencabugten.
Op mod efterårsferien går turen længere sydpå til det yndede vinterrejsemål, Gran Canaria. Spies åbner således en ny verden for østjyske rejsende, som søger lækre familie-resorts, ferieluksus i strandkanten eller hoteller, der er specialiserede i ferieophold for rejsende uden børn. Spies tilbyder rejser til blandt andet det helt nyrenoverede Ocean Beach Club i Playa del Cura, familiehotellet Sunwing Arguineguín Seafront i Arguineguín og voksenhotellet Sunprime Atlantic View i Playa del Inglés med afrejse fra Aarhus Airport.
BRA – Braathen Regionals Airlines flyver Spies-gæsterne til Gran Canaria t/r i flyselskabets nyerhvervede Airbus 319 med plads til 145 passagerer. Rejserne går i luften i takt med skolernes efterårsferie den 14. oktober og sidste afgang er den 30. marts 2024. Der er afgang fra Aarhus Airport kl. 8.00 og med en times tidsforskel, lander man på Gran Canaria lige over frokost kl. 12.40. Flyvetiden er 5 timer og 40 minutter.
Nøgleord
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder



Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.
Lufthavnen står næsten færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Nordjyske Viggo løber Danmarks første lufthavnsmaraton den 23. april15.4.2025 16:12:05 CEST | Presseinvitation
Viggo Iversen fra Hanstholm skal løbe Danmarks første maraton i en lufthavn. Det sker onsdag den 23. april kl. 6.30-11.45 i Aarhus Airport.
Større SAS-fly mellem Aarhus og København øger trafikken ud i verden25.3.2025 07:08:46 CET | Pressemeddelelse
Flagskibet for SAS’ europæiske flåde, Airbus A320, introduceres nu på ruten mellem Aarhus og København. Det betyder øget trafik til europæiske og internationale destinationer via København med kortere transit.
Pegasus Airlines starter flyvninger til Tyrkiet fra Aarhus Airport27.1.2025 12:31:22 CET | Pressemeddelelse
Europas førende lavprisselskab, Pegasus Airlines, åbner en ny direkte rute mellem Aarhus og Antalya i maj 2025. Det er første gang nogensinde, at flyselskabet har touch down i Østjylland.
Et turbulent 2024 landede som Aarhus Airport’s tredjebedste år3.1.2025 14:54:12 CET | Pressemeddelelse
December måned blev en god slutspurt i Aarhus Airport på et udfordrende år. 16,6 procent flere passagerer rejste gennem lufthavnen i årets sidste måned til sammenligning med december 2023. Det samlede passagertal for 2024 lander på 6 procent færre rejsende end i 2023.
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum