Clever sætter strøm til ny lynladestation i København
19.6.2023 17:38:07 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Mandag eftermiddag satte ladeoperatøren Clever officielt strøm til ti nye lynladepunkter på Hans Knudsens Plads på Østerbro. Lynladestationen er den første, som selskabet sætter strøm til i Københavns Kommune, men det er ikke den sidste, lover selskabets direktør.

Det skal være nemt at vælge elbilen til i hverdagen, også selvom du bor i en storby som København. Sådan lød budskabet fra Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller, der mandag eftermiddag officielt kunne indvie selskabets lynladestation på Hans Knudsens Plads.
Med sig havde han Københavns Kommunes overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, der satte et par ord på vigtigheden af relevant ladeinfrastruktur:
”Den grønne omstilling er på vej, den er vigtig, og den er nødvendig. Men i Københavns Kommune kan vi ikke lykkes med den alene. Vi har brug for gode partnerskaber på tværs af brancher, og det skal være med nogen, der har grønne ambitioner ligesom os. Her er Clever en vigtig brik i det grønne puslespil, for de er nemlig med til at tage ansvar for den grønne omstilling ved at sætte lynladestationer op her i hovedstaden.”
Lynladestationen på Hans Knudsens Plads har fem lynladestandere, der fremover kan levere lynhurtig opladning til ti elbiler på samme tid. Og det er der brug for, hvis endnu flere skal vælge elbilen til i hverdagen – også dem, der bor i storbyen, lød det fra Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller:
”Elbilens allerstærkeste kort er, at du kan lade den, hvor du er – også selvom du bor i en storby som København. Det er fx derfor, at vi løbende sætter ladestandere op, hvor det giver mening for dig i din hverdag – når du er på arbejde, ude at handle eller skal have lynhurtig strøm til at komme videre ud i landet. Det vigtigste for os er at give dig frihed til at køre afsted i din elbil, uden at du skal bekymre dig om, hvorvidt der er strøm nok på bilen eller en ledig ladestander i nærheden.”
Flere ladepunkter på vej
Lynladestanderne på Hans Knudsens Plads er ikke de eneste ladestandere, som Clever planlægger at sætte strøm til i den kommende tid. Således vandt selskabet tidligere på året en del af Københavns Kommunes ladestanderudbud, og det betyder, at der i de kommende år skal sættes strøm til 162 Clever-ladestandere rundt om i København.
Og det er der brug for, for i takt med at antallet af elbiler på de danske veje stiger, gør behovet for relevant opladning det samme, fortæller Casper-Kirketerp-Møller:
”Med endnu flere elbiler på vejene er der brug for relevant ladeinfrastruktur, og derfor er vi hele tiden på udkig efter nye steder, vi kan sætte strøm til. Men det er også vigtigt, at vi husker at bruge ladeinfrastrukturen intelligent – både så vi mindsker kødannelse, men også så vi giver elbilens batteri gode levevilkår. Kan du lade elbilen stå i et par timer, så benyt kantstensopladning, og skal du have lynhurtig opladning til at komme hurtigt videre, så kan du fx lynlade på Hans Knudsens Plads."
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkOm Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med flere end 5500 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum