Rekordmange studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet
26.6.2023 05:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
På otte år er der blevet 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er færdige eller i gang med en uddannelse, fem år efter de bestod deres studentereksamen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det betyder, at gruppen af ufaglærte studenter nu udgør cirka 25.000 personer. Tendensen risikerer at skabe en ny stor gruppe af ufaglærte.

UNGDOMSUDDANNELSER
Cirka 25.000 studenter under 30 år er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Det er cirka 10.000 flere personer end i 2014 og flere end nogensinde målt før.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre, der går frem til og med 2022.
"Det er bekymrende, at rekordmange unge ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået deres studentereksamen. Opsvinget på arbejdsmarkedet har gjort det nemt for mange unge at få et ufaglært arbejde, og det kan givetvis forklare, at nogle har udskudt de videre studier. Men hvis de ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil de blive en del af et ufaglært arbejdsmarked, hvor der generelt vil være lav jobsikkerhed og løn,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at kun syv ud af ti ufaglærte 30-årige studenter er i beskæftigelse, mens det gælder knap ni ud af ti studenter med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse.
Samtidig har hver tredje 30-årige ufaglærte student aldrig været i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens resten har været i gang, men er faldet fra.
”Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til at tage en videregående uddannelse. Så det er slet ikke godt, når de unge ikke kommer videre. Derfor kan der være et potentiale i styrke vejledningen for gymnasieelever, så de er bedre klædt på, til tiden efter studentereksamen,” siger Emilie Agner Damm.
”Det tyder på, at der er for mange unge, der vælger at gå gymnasievejen i første omgang, hvor de måske havde passet bedre ind på en anden, mere praktisk uddannelsesretning. Dem skal vi blive bedre til at vejlede i folkeskolen, så de får et klarere billede af de uddannelsesmuligheder, de rent faktisk har,” siger Emilie Agner Damm.
I maj præsenterede Reformkommissionen et forslag om en ny højere praktisk eksamen, HPX, som giver adgang til erhvervsuddannelser og HF.
”Reformkommissionens HPX er et interessant forslag, der kan være en god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den bedste vej. De har måske brug for en mere praktisk retning, hvor der samtidig er det samme sociale liv som på gymnasierne og følelsen af, at uddannelsesvalget ikke er så definitivt som 15-16-årig,” siger Emilie Agner Damm.
Analysen hovedkonklusioner:
- Fra 2014 til 2022 er der blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter.
- Andelen af studenter, der holder mere end to sabbatår, er næsten fordoblet de seneste otte år. Knap fire ud af ti af studenterne fra 2020-årgangen var stadig ikke i gang med en uddannelse to år og en sommerferie efter studentereksamenen.
- Andelen af en årgang, der læser videre direkte efter deres studentereksamen, er faldet fra 26 procent i 2012 til 11 procent i 2022.
- Ufaglærte studenter er i mindre grad i beskæftigelse (68 procent) end dem, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse efter studentereksamen (88 procent). De ufaglærte studenter arbejder i højere grad i konjunkturfølsomme brancher.
En stigende andel af studenter er ikke i gang med en uddannelse to og fem år efter studentereksamen
Figuren viser andelen en studenterårgang, der hverken er i gang med eller har afskluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, henholdsvis to og fem år efter de bestod studentereksamenen. For eksempel er 38,3 procent af studenterne, der fik deres studenterhue på i 2020, hverken i gang med eller har afsluttet en uddannelse to år efter.
|
År, hvor studentereksamenen blev bestået |
Uden uddannelse to år efter |
Uden uddannelse fem år efter |
|
2008 |
21,5 pct. |
9,3 pct. |
|
2009 |
19,4 pct. |
8,7 pct. |
|
2010 |
19,1 pct. |
9,4 pct. |
|
2011 |
18,7 pct. |
9,7 pct. |
|
2012 |
19,8 pct. |
10,6 pct. |
|
2013 |
21,2 pct. |
10,9 pct. |
|
2014 |
22,8 pct. |
11,7 pct. |
|
2015 |
24,8 pct. |
11,9 pct. |
|
2016 |
26,0 pct. |
11,7 pct. |
|
2017 |
27,8 pct. |
12,6 pct. |
|
2018 |
29,7 pct. |
- |
|
2019 |
32,8 pct. |
- |
|
2020 |
38,3 pct. |
- |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum