Rekordmange studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet

UNGDOMSUDDANNELSER

Cirka 25.000 studenter under 30 år er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Det er cirka 10.000 flere personer end i 2014 og flere end nogensinde målt før.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre, der går frem til og med 2022.

"Det er bekymrende, at rekordmange unge ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået deres studentereksamen. Opsvinget på arbejdsmarkedet har gjort det nemt for mange unge at få et ufaglært arbejde, og det kan givetvis forklare, at nogle har udskudt de videre studier. Men hvis de ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil de blive en del af et ufaglært arbejdsmarked, hvor der generelt vil være lav jobsikkerhed og løn,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser også, at kun syv ud af ti ufaglærte 30-årige studenter er i beskæftigelse, mens det gælder knap ni ud af ti studenter med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse.

Samtidig har hver tredje 30-årige ufaglærte student aldrig været i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens resten har været i gang, men er faldet fra.

”Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til at tage en videregående uddannelse. Så det er slet ikke godt, når de unge ikke kommer videre. Derfor kan der være et potentiale i styrke vejledningen for gymnasieelever, så de er bedre klædt på, til tiden efter studentereksamen,” siger Emilie Agner Damm.

”Det tyder på, at der er for mange unge, der vælger at gå gymnasievejen i første omgang, hvor de måske havde passet bedre ind på en anden, mere praktisk uddannelsesretning. Dem skal vi blive bedre til at vejlede i folkeskolen, så de får et klarere billede af de uddannelsesmuligheder, de rent faktisk har,” siger Emilie Agner Damm.

I maj præsenterede Reformkommissionen et forslag om en ny højere praktisk eksamen, HPX, som giver adgang til erhvervsuddannelser og HF.

”Reformkommissionens HPX er et interessant forslag, der kan være en god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den bedste vej. De har måske brug for en mere praktisk retning, hvor der samtidig er det samme sociale liv som på gymnasierne og følelsen af, at uddannelsesvalget ikke er så definitivt som 15-16-årig,” siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Analysen hovedkonklusioner:

• Fra 2014 til 2022 er der blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter.

• Andelen af studenter, der holder mere end to sabbatår, er næsten fordoblet de seneste otte år. Knap fire ud af ti af studenterne fra 2020-årgangen var stadig ikke i gang med en uddannelse to år og en sommerferie efter studentereksamenen.

• Andelen af en årgang, der læser videre direkte efter deres studentereksamen, er faldet fra 26 procent i 2012 til 11 procent i 2022.

• Ufaglærte studenter er i mindre grad i beskæftigelse (68 procent) end dem, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse efter studentereksamen (88 procent). De ufaglærte studenter arbejder i højere grad i konjunkturfølsomme brancher.

En stigende andel af studenter er ikke i gang med en uddannelse to og fem år efter studentereksamen

Figuren viser andelen en studenterårgang, der hverken er i gang med eller har afskluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, henholdsvis to og fem år efter de bestod studentereksamenen. For eksempel er 38,3 procent af studenterne, der fik deres studenterhue på i 2020, hverken i gang med eller har afsluttet en uddannelse to år efter.

År, hvor studentereksamenen blev bestået	Uden uddannelse to år efter studentereksamen	Uden uddannelse fem år efter studentereksamen
2008	21,5 pct.	9,3 pct.
2009	19,4 pct.	8,7 pct.
2010	19,1 pct.	9,4 pct.
2011	18,7 pct.	9,7 pct.
2012	19,8 pct.	10,6 pct.
2013	21,2 pct.	10,9 pct.
2014	22,8 pct.	11,7 pct.
2015	24,8 pct.	11,9 pct.
2016	26,0 pct.	11,7 pct.
2017	27,8 pct.	12,6 pct.
2018	29,7 pct.	-
2019	32,8 pct.	-
2020	38,3 pct.	-

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her