Biosolutions accelereres med yderligere 37,4 mio. i Region Sjælland
Et af de mest interessante globale vækstområder får nu en saltvandsindsprøjtning af de helt store i Region Sjælland. Med de såkaldte biosolutions-teknologier kan man bæredygtigt fremstille fødevarer, materialer og kemi. Og Sjælland er verdensførende på området.

Med en ny bevilling på 37,4 mio. sættes der nu ekstra skub i udviklingen inden for Biosolutions med udgangspunkt i Region Sjælland.
Og selvom de færreste måske helt forstår, hvad det er for bæredygtige processer begrebet Biosolutions dækker over, så forventer man, at det i fremtiden kommer til at spille en signifikant rolle i produktionen de kommende mange år. Fra flere sider identificerer man også Biosolutions som et af de områder, som spås en kæmpe verdensomspændende vækst i løbet af de kommende ti år
- Biosolution handler om, at vi kan producere en række forskellige varer langt mere bæredygtigt. Det er allerede ved at revolutionere fødevareindustrien, og det kan bruges til at producere alt fra forskellige kemiske produkter til konkrete materialer som fx gulvfliser. Og i Sjælland er vi verdensførende på området, særligt med udgangspunkt i de mange store virksomheder i Kalundborg, Køge og flere andre steder i regionen, fortæller Mads Váczy Kragh, som er direktør i Erhvervshus Sjælland.
De 37,4 mio. kroner kommer fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til det såkaldte Biosolutions-fyrtårn, som er et partnerskab mellem Erhvervshuset, Food & Bio Cluster Denmark, Knowledge Hub Zealand og en række vidensinstitutioner som Absalon, DTU, KU, RUC, Teknologisk Institut og flere andre.
Hos Food & Bio Cluster Denmark ser man de nye midler som et helt afgørende rygstød for Biosolutions i både Sjælland og resten af Danmark.
- Vi står simpelthen på en guldmine af know-how her i Danmark. Og særligt i Region Sjælland er der et enormt potentiale. Mange af teknologierne på området er nye, og derfor er fokus på at få flyttet dem fra forskningsstadiet ud mod markedet. Vi skal arbejde med innovation, afprøvning og test, så de gode projekter kan blive til industrier. Vi er godt på vej, og midlerne er et afgørende rygstød for at vi kan fortsætte rejsen, udtaler Lars Visbech, direktør i Food & Bio Cluster Denmark.
En af de regionale indsatser, som har et særligt fokus på området er Knowledge Hub Zealand, som ligger i Kalundborg. Her ser direktør Christian Beenfeldt midlerne som et vigtigt step på vejen for Kalundborg og hele regionen.
- Der er rigtig meget medvind på biosolutionsområdet. Og det betyder, at vi i løbet af nogle år kommer til at se en revolution af, hvordan vi producerer en række varer. En produktion som vil være langt mere bæredygtig og skabe en helt ny industri inden for Biosolutions. De nye midler tager os til next step. Vi er ved at udvikle nogle test- og skaleringsfaciliter i verdensklasse, og det kommer til at drive og accelerere udviklingen. Det er meget, meget positivt, udtaler Christian Benfeldt.
Også i de Sjællandske kommuner er man meget glade for den nye bevilling. Formand for KKR, som er samlingen af de 17 sjællandske kommuner, ser meget positivt på udviklingen.
- I Region Sjælland er vi blandt de verdensførende på et rigtig stort vækstområde omkring Biosolutions. Og det har en kæmpe betydning for hele regionen, fordi det skaber nye arbejdspladser, tilflytning og vækst. Med de nye midler får vi mulighed for at booste indsatsen, så vi ikke bare holder føringen, men udbygger den, fortæller borgmester Mikael Smed fra Vordingborg.
De 37,4 mio. kroner er bevilget fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne kommer bl.a. fra EU’s Social- og Regionalfond.
Nøgleord
Kontakter
Mads Váczy KraghErhvervshus Sjælland
Tlf:41 99 98 00mvk@ehsj.dkLars Visbech SørensenFood & Bio CLuster
Tlf:4056 7128lvs@foodbiocluster.dkChristian BeenfeldtKnowledge Hub Zealand
Tlf:+45 23 82 27 68chbe@kalundborg.dkStefan Poulsen
Tlf:31602040Tlf:31602040sp@ehsj.dkFølg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Cirkulært byggeri rykker over Østersøen – 125 virksomheder skal med26.6.2025 05:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt samarbejde skal hjælpe byggebranchen med at genanvende materialer og mindske affald – syv partnere fra fem lande står bag.
Sjællandske startups skal være en del af et iværksætterland i verdensklasse23.6.2025 12:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.000 nye virksomheder er registreret i Region Sjælland inden for det seneste år. Drømmen om egen virksomhed er stor, men hvordan kommer man godt fra start som iværksætter eller startup? Det skal Erhvervshus Sjællands nye iværksætterguide hjælpe med.
Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden: Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri6.6.2025 09:35:07 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Biosolutions Zealand-programmet opruster sjællandske SIMVal nu til at kunne levere komplette valideringsprojekter og akkrediterede kalibreringer til biosolutionsindustrien. Det er afgørende, fordi biosolutions kun kan bringes på markedet, hvis processer og udstyr opfylder kravene i både nationale og internationale standarder. Med investeringen i nyt laboratorieudstyr styrker SIMVal sin markedsposition og viser, hvordan sjællandske virksomheder kan få støtte til at omstille sig til en industri i hastig vækst.
Er din virksomhed klar til det uventede?14.5.2025 06:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
Flere kurser på vej: SMV'er får starthjælp til deres grønne regnskaber10.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Der er konkrete økonomiske gevinster at hente for virksomheder, som har styr på deres CO2-regnskab og ESG-dokumentation. Kurserne fra Erhvervsfyrtårn Femern gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med den grønne afrapportering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum