Er du træningsafhængig? En ny test giver dig svar!
Har det taget overhånd med at træne i sådan en grad, at du måske er ”afhængig” af det? Med et relativt simpelt spørgeskema kan du finde ud af det.
Mia Beck Lichtenstein, professor i digital psykiatri på Syddansk Universitet, har været med til at videreudvikle et system, der screener din adfærd. Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, viser et nyt studie, at dit forhold til træning kan være problematisk.
- Øger du hele tiden din træning?
- Bruger du træning til at regulere dit humør?
- Føler du skyld, hvis din træning ikke går som planlagt?
- Træner du trods sygdom og skader?
Hvis du kan svare ja til blot nogle af de spørgsmål, kan du tage testen længere nede i artiklen for at finde ud af, om du har symptomer på træningsafhængighed.
En ny og bedre test til at screene for træningsafhængighed
Testen er et produkt af et internationalt studie, som har videreudviklet og afprøvet et nyt og bedre spørgeskema. Det skema, som indtil nu har været mest brugt i studier verden over, er helt tilbage fra 00’erne.
Det gamle skema har nogle svagheder, idet det mangler at spørge til nogle grundlæggende symptomer på træningsafhængighed, som ”skyld over at miste en træning” samt ”træning på trods af skader”.
- Ved at tilføje to spørgsmål og en ny svarkategori er testen blevet opdateret – og nu også afprøvet på flere forskellige sprog. Den nye udgave af spørgeskemaet rummer flere facetter af fænomenet træningsafhængighed, og dermed bliver vi bedre til at identificere det, siger psykolog og professor på Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein, der har været med til at videreudvikle testen.
Træningsafhængighed kan give alvorlige udfordringer
Mia Beck Lichtenstein, og de andre forskere bag, håber på, at det nye skema kan skabe konsensus i forskningsmiljøerne for træning og træningsafhængighed om, hvordan man påpeger et eventuelt problem.
- Træningsafhængighed ses typisk hos 3-10% i forskellige idrætsgrene, men tallene svinger en del, fordi der er brugt forskellige skemaer og undersøgt forskellige motionsformer. I vores danske studier er forekomsten 5-8% hos både motionister og elite-atleter. Med det nye skema får vi et solidt værktøj, som kan bruges på tværs af sprog og kultur, forklarer Mia Beck Lichtenstein.
- Forskning viser, at træningsafhængighed øger risikoen for skader, mistrivsel, samt et rigidt og ensidigt liv, hvor hele identiteten og selvværdet er knyttet til krop og træning. Vejen ud af afhængigheden kan man finde ved at skabe en sund træningsbalance, hvor der også er plads til træningsfrie dage, venner, familie, hobbies og andre værdier end en veltrænet krop.
Testen: Er du træningsafhængig?
Sæt ét kryds for hvert udsagn og læg tallene sammen for de 8 udsagn. Hvis din samlede score er 34 eller højere, er der risiko for, at du er afhængig af træning.
OBS: Husk, at testen kun er vejledende
Træningsafhængighed er ikke en diagnose, og det er derfor vanskeligt at sige helt præcist, hvornår din træning er blevet en afhængighed. Men hvis du har en meget høj score (34 eller højere), er det sandsynligt, at din tilgang træning kan få negative konsekvenser for dit helbred.
Meget uenig |
Lidt Uenig |
Uenig |
Enig |
Lidt enig |
Meget enig |
|
1. Træning er det vigtigste i mit liv. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
2. Min familie og/eller min partner er bekymret for min træningsmængde |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
3. Jeg bruger træning til at ændre humør (f.eks. for at få et kick eller slippe væk). |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
4. Jeg øger hele tiden min daglige træning. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
5. Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg rastløs, irritabel eller trist. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
6. Selvom jeg skærer ned på min træning, ender jeg alligevel med at træne lige så tit som før. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7. Jeg føler skyld, hvis jeg mister en planlagt træning eller hvis min træning ikke går så godt som planlagt |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
8. Jeg er tilbøjelig til at træne, når jeg er (eller inden jeg er helt kommet mig efter) sygdom eller skader |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Er din score høj?
Hvis du har en høj score på skemaet, kan du ifølge Mia Beck Lichtenstein forsøge gradvist at skære ned i din træning og erstatte den med andre aktiviteter. Vær nysgerrig på, hvad der ligger bag din træningsadfærd og søg professionel hjælp hos eksempelvis en psykolog, hvis din træning er ude af kontrol. Ofte ligger der netop psykologiske problemer bag, og træning bliver et redskab til at dulme eller flygte fra svære følelser og relationer.
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkMia Beck LichtensteinProfessor i digital psykiatriKlinisk Institut, Syddansk Universitet
mlichtenstein@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum