Tranerne danser foråret ind i Vestsverige
En helt sikker forårsbebuder er de mange traner ved Hornborgasjön, og de danser ligefrem foråret ind. Hornborgasjön i Vestsverige er det bedste sted at se de mange tusinde traner, når de tager et hvil på vejen til deres ynglepladser længere nordpå. Området ved Hornborgasjön byder på mange variationer af traneoplevelser, og i år er det muligt at bo i et helt nyt trætopshus hos Trädhushotellet Islanna lige i nærheden af søen med de mange traner.

”Her i Vestsverige er tranernes ankomst virkelig et sikkert forårstegn, og tranedansen ved Hornborgasjön er virkelig et must at opleve. Lige nu har gæster fra Danmark en ekstra økonomisk fordel ved rejser til Sverige på grund af den rekordlave svenske kronekurs, hvor man slippe med 66 danske kroner for 100 svenske, så det kan måske give muligheden for at forkæle sig selv med en forårstur til Sverige,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
Fra midten af marts til midten af april holder tranerne til ved fuglesøen Hornborgasjön. Op imod 20.000 traner om dagen samles ved søen, og rekorden er 27.300 på én gang. Det er en spektakulær oplevelse at se så mange af de store, flotte fugle på en gang. Dansen foregår mellem traneparrene, som holder sammen hele livet. De cirkler rundt om hinanden, laver høje, hurtige hop og så bukker de sig stilfuldt imod hinanden. Tranerne er store fugle på 100-130 cm, med lange ben og et vingefang på omkring to meter. Man kan se dem fra udsigtstårne og platforme. Guider ved infocentret kan fortælle mere om tranerne og området.
Læs mere: https://www.vastsverige.com/en/hornborgasjon/sights-and-activities/crane-season/
Nyt trætopshus hos Trädhushotellet Islanna
Lige til forårets tranedans åbner Trädhushotellet Islanna et nyt hus oppe i trækronerne. Det nye hus er det tredje trætopshus, hotellet råder over, og det må siges at være en både eksklusiv og unik overnatningsmulighed. Det nye hus ved navn ”Lilla Islanna” er en tro kopi af ejernes egen bolig nede på jorden. Huset er en klassisk svenskrød hytte med hvide detaljer og flot træarbejde. Det er bygget af bæredygtige materialer og indrettet med genbrugsmøbler. Her kan man nyde livet fra oven, og der er ikke en gang brug for at komme ned på jorden for at spise morgenmad, den serveres i en kurv, som hejses op i huset om morgenen. Inden længe hejses huset op på sin plads i et stort egetræ. Så snart huset kan bookes, kommunikeres det på hjemmesiden.
Læs mere: http://islanna.com
3 tips til en vellykket tranetur
1. Tranedansen opleves bedst morgen og aften
Særligt smuk er traneoplevelsen ved solopgangens magiske morgenlys og i solnedgangens skumringslys. Tranerne kommer flyvende ved solopgang, så spiser og danser de, og om aftenen flyver de til deres sovepladser på lavt vand i søen. De store fugle kommer nogle gange tæt på de besøgende, kun 30-40 meters afstand. Trods det er det en god idé at tage en kikkert med, så man rigtigt kan nyde skuespillet.
En helt ny mulighed er guidning ved daggry med afgang kl. 6.00 fra Stadshotellet i Skara 25. marts eller fra Kurorten Mösseberg 1. april med ankomst til tranedansen lige til solopgang og tranernes morgensang - en spektakulær måde at starte dagen på. Der indgår morgenmad og en varm drik i guidningen. Guidningen foregår på svensk.
I hele traneperioden kan man stå tidligt op og se traner og bagefter varme sig på en dejlig tranemorgenmad hos Löwings Ateljé i nærheden af Hornborgasjön. Her serveres morgenmadsbuffet fra 22. marts – 16. april kl. 8-10.
2. Besøg Varnhems klosterkirke, et historisk magtcentrum
Området mellem byerne Skara, Falköping og Skövde har været et historisk magtcentrum og et af de steder, hvor åndelig, politisk, kulturel og økonomisk magt var koncentreret i middelalderen. Klosterkirken er det sidste hvilested for fire svenske middelalderkonger og Stockholms grundlægger Birger Jarl. For nylig er klostersøen blevet renoveret, og man kan nu nyde den samme udsigt over den, som munkene gjorde i sin tid. Der er en vandresti rundt om søen med smuk udsigt over klosteret. Jan Guillous bøger om tempelridderen Arn, som blev opdraget af munkene, har gjort kirken ekstra berømt. Allerede i vikingetiden fandtes her en privat kirke, den gamle krypt er bevaret, og nu kalder man pladsen for Kata gård. Både Varnhems klosterkirke og Kata gård åbner for sæsonen 18. marts.
3. Oplev naturen til fods
Vandring er en særligt god måde at opleve området på. Man kan både vandre på Pilgrimsruten fra Falköping til Varnhem. På bjerget Mösseberg, 327 meter over havets overflade ved Falköping, er der vandring med smukke udsigter. Eller på bjerget Billingen hvor vandrestien Trollstien snor sig gennem skov, forbi bjergskråninger og den skjulte perle Rododendrondalen.
Læs mere: https://www.vastsverige.com/da/hornborgasjon/sevardheter/11-forarsudflugter-i-tranernes-land/
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comVelkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Kom i julestemning i Småland – julemarkeder og et julemandstog7.10.2025 11:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig, og i Småland er forberedelserne i fuld gang. Regionen byder på ægte svensk julestemning med fem af Sveriges mest traditionsrige julemarkeder og mulighed for afslappende hotelophold i hyggelige omgivelser. Desuden kan man tage med julemandstoget og møde julemanden himself.
Efterårsferie i solen: Valencia byder danskerne velkommen med direkte fly og nye oplevelser2.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret nærmer sig, og mens temperaturerne i Danmark daler, venter der stadig sol og sommervarme i Valencia. Med de direkte flyruter fra København til Valencia med både SAS og Norwegian kan danskere nemt tage turen sydpå og opleve Spaniens tredjestørste by og alle de mange oplevelser, den byder på.
Vestsveriges bedste kanelbolle fundet lige til Kanelbullens dag1.10.2025 10:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober dufter hele Sverige af nybagte kanelboller, når Kanelbullens dag fejres landet over. I Vestsverige går man et skridt videre og hylder den svenske fika-tradition ved at kåre Vestsveriges bedste kanelbolle.
Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed25.9.2025 08:09:39 CEST | Pressemeddelelse
FN har udpeget Gøteborg som organisationens nye Sustainable Lifestyle Hub – et internationalt knudepunkt, der skal fremme innovation og styrke arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål inden for turisme, events og livsstil. Udnævnelsen blev offentliggjort 24. september under FN’s generalforsamling i New York.
Nordens største kulturevent, gys og grin på Liseberg, Norén-premiere og meget mere: Fem grunde til at besøge Gøteborg i efteråret17.9.2025 09:32:46 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret i Gøteborg byder på store kulturoplevelser. Mød forfattere på Nordens største bogmesse. Oplev Lars Noréns sidste værk på scenen. Få gåsehud i Lisebergs Halloween-univers. Se månebilleder hos World of Volvo. Og træd ind i en verden af illusioner på det nye Paradox Museum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum