Nyt partnerskab: Der er brug for en biodiversitetslov
PensionDanmark og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om nye anbefalinger for at styrke biodiversiteten i byudviklingen på en måde, der både er gavnlig for naturen og skaber ekstra værdi på bundlinjen. En biodiversitetslov er nødvendig for at få stadfæstet naturen som hjørnestenen i et bæredygtigt samfund, lyder det blandt andet fra det nye partnerskab.
Fremtiden tilhører ’naturpositive’ forretningsmodeller og en økonomi, hvor virksomheder investerer i at genoprette naturen og bruger den som værktøj til at skabe forretningsmæssig værdi og bremse tabet af natur. Nu er et nyt partnerskab klar med en stribe konkrete anbefalinger til, hvordan naturen kan få bedre vilkår i udviklingen af fremtidens byer.
Bag anbefalingerne står Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, og Danmarks største grønne forening, Danmarks Naturfredningsforening. Og partnerskabet kommer med en klar opfordring til folketinget om at arbejde for en dansk biodiversitetslov, som skal sikre rettidig handling, sammenhægende løsninger og bred forankring.
”Tabet af biodiversitet er en underbelyst risiko for verdensøkonomien, og der er brug for en massiv og bred indsats, hvis vi skal bremse og vende udviklingen. Som en af Danmarks største bygherrer vil vi gøre vores, fordi vi grundlæggende tror, at ejendomme med højere naturværdi også giver et højere afkast. Men der er også brug for, at politikerne træder til og sikrer en sammenhængende indsats i al byudvikling og på tværs af kommuner, regioner og stat,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Anbefalingerne er udarbejdet af en fælles, tværfaglig arbejdsgruppe, som har hentet input fra eksperter for at sikre den bedst tilgængelige viden om, hvordan man bevarer, beskytter og styrker biodiversitet. Og mens bygherrer og NGO’ere blandt andet anbefales at kortlægge byggeriernes samlede værdikædes indvirkning på biodiversiteten og facilitere lokalt engagement, så opfordres politikerne først og fremmest til at anerkende truslen mod naturen og sætte den øverst på dagsordenen.
”Det er nødvendigt med en politisk anerkendelse af, at biodiversitet er en hjørnesten i et bæredygtigt samfund. Med det pres, naturen er under, er der brug for sammenhængende løsninger, og her en central juridisk forankring i en biodiversitetslov – ligesom vi har set det med klimaloven – det helt rigtige afsæt,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Fakta: Anbefalinger for biodiversitet i byudviklingen
Folketinget skal arbejde for en dansk biodiversitetslov med følgende afsæt:
- Anerkend at biodiversitet er en hjørnesten i et bæredygtigt samfund.
- Sammenhængende problemer kræver samlede løsninger.
- Indtænk bevaring, beskyttelse og styrkelse af biodiversitet i al byudvikling.
- Sikr samarbejde for biodiversitetsplanlægning på tværs af kommuner, regioner og stat.
Bygherrer og NGO’ere skal bevare, beskytte og styrke biodiversitet med følgende afsæt:
- Sæt forståelse af den lokale naturkontekst forrest ved grundkøb.
- Kortlæg byggeriets værdikæder og disses samlede indvirken.
- Gør byens kanter til brændpunkter for livets udfoldelse og naturdannelse.
- Facilitér lokalt engagement før, under og efter anlæg.
- Frem kommunikation af naturens værdiskabelse
PensionDanmarks første biodiversitetsrapport kan læses her.
Kontakter
Kommunikations- og pressechef Jacob Therkelsen, PensionDanmark, +45 3112 6708, jth@pension.dk
Pressechef Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, 3119 3246, emil@dn.dk
Billeder
Vedhæftede filer
PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
PensionDanmark investerer i fremtidens supercomputere19.9.2024 11:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Med en investering i amerikanske Atom Computing er PensionDanmarks medlemmer nu positioneret til at få afkast fra selskabets kvantecomputere, som rummer et stort kommercielt potentiale.
Pensionsindbetalinger er et overenskomstanliggende og ikke op til politikerne at reformere5.7.2024 10:41:17 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets parter skabte for 30 år siden det pensionssystem, der bliver kaldt det bedste og mest bæredygtige i verden. I kraft af det kan almindelige lønmodtagere se frem til en fornuftig levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet, og systemet bidrager samtidig til at mindske belastningen på det offentlige velfærdssystem.
Mænds Sundhedsuge: PensionDanmark tager kampen op mod ulighed i sundhed13.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt PensionDanmarks medlemmer er mænd i øget risiko for kritisk sygdom, og de benytter sig mindre af deres sundhedsordning end kvinder. Derfor sætter PensionDanmark spot på ulighed i sundhed i anledning af Mænds Sundhedsuge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum