Her kan du møde fremtidens fødevarer på Folkemødet
Klima og miljø er i højsædet, når Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen er vært for en række højaktuelle debatter og oplæg samt underholdning på Folkemødet 2023. Der vil være gæster fra bl.a. landbruget, banksektoren, detailhandlen og Folketinget.

Fødevareproduktionens klima- og miljøpåvirkning er et højaktuelt politisk emne lige nu.
Hvis du vil klædes på til at forstå de udfordringer, både landbruget og resten af samfundet står overfor og høre, hvad vi kan gøre for at sænke det enorme klima- og miljømæssige aftryk, vores mad har på kloden, så bevæg dig en smule nordpå fra Folkemødets hovedscene og besøg Fremtidens Plantebaserede Fødevarer i teltet A16 i Danchells anlæg.
Her kan du møde Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen og høre en lang række lærerige debatter med gæster fra bl.a. landbruget, banksektoren, detailhandlen, grønne organisationer og politikere fra Folketinget.
Vi skal bl.a. diskutere, hvorfor vi mennesker kan gå i panik, når vi ikke kan få kød på tallerknen. Vi skal debattere, hvordan dansk landbrug kan se ud i fremtiden. Vi får besøg af nogle af de største banker til en snak om, hvilken rolle finanssektoren spiller i omstillingen til en mere plantebaseret produktion i landbruget. Og du kan komme med til langbords, når vi spørger økonomer og politikere ind til, hvorfor afskaffelsen af Store Bededag tæller med som en samfundsøkonomisk gevinst i Finansministeriets regnemodeller, når de op til 20 milliarder om året, som statskassen kan spare ved at danskerne spiser efter kostrådene, ikke gør?
Der er garanti for at blive klogere på højspændte og aktuelle emner, hvis vigtighed ikke skal undervurderes.
Det fulde program er vedhæftet som pdf herunder. Du kan også finde programmet for Fremtidens Plantebaserede Fødevarer og se alle debattører og gæster på Folkemødets hjemmeside.
Vi glæder os til at se dig.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Vedhæftede filer
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en af de mest centrale aktører på det plantebaserede område i Danmark. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi arbejder også for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Ny pris hylder Danmarks bedste plantebaserede takeaway2.7.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Plantebranchen og Danmarks Restauranter og Caféer hylder Dansk Vegetarisk Forening de bedste plantebaserede takeaway-måltider og produkter i fire kategorier, hvor et kompetent dommerpanel vurderer smag, innovation og kvalitet.
EU skal lære af Danmark: Nyt initiativ skal sprede dansk plantepolitik30.6.2025 05:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk initiativ skal udbrede erfaringerne fra Danmarks plantebaserede fødevarepolitik og inspirere EU til politiske løsninger, der styrker klima, sundhed og fremtidens landbrug.
Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation4.6.2025 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Generalsekretæren i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), Rune-Christoffer Dragsdahl, er blevet valgt til forperson for den internationale organsation IVU.
Dansk Vegetarisk Forening i kraftig vækst: Fordobler medarbejderstaben og udvider med ernæringskontor9.4.2025 13:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening styrker med flere nyansættelser sin rolle som videnspartner i omstillingen til fremtidens fødevaresystem, både i Danmark og internationalt.
Ny undersøgelse bekræfter behovet for flere plantebaserede alternativer i takeaway-branchen – nyt samarbejde viser vejen13.2.2025 13:41:10 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DTU viser, at takeaway-mad i Danmark fortsat har et for højt indhold af fedt og salt samt for få kostfibre og grøntsager. Samtidig er danskernes forbrug af takeaway steget markant de seneste år. Dette understreger behovet for et bedre udbud af plantebaseret takeaway. Et samarbejde mellem branchen og grønne organisationer viser vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum