Optimisme blandt boligejerne: Kun hver sjette forventer prisfald det kommende år
Danske boligejere ser optimistisk på boligpriserne det kommende år, og det kan få betydning for, hvordan boligmarkedet udvikler sig. Kun hver sjette tror, at boligpriserne vil falde de kommende 12 måneder, mens hver anden forventer, at priserne vil være uændrede. Det viser en ny Epinion-undersøgelse, foretaget for Finans Danmark.
Boligpriserne herhjemme har været nedadgående siden midten af 2022, men der er optimisme at spore blandt danske boligejere. Kun én ud af seks forventer nemlig, at boligpriserne kommer til at falde det næste år. Hver anden tror, at prisen på deres boliger forbliver uændret – og knap 18 pct. forventer, at prisen på deres bolig vil stige.
”Selv om der i længere tid har været negative forventninger til boligprisudvikling fra blandt andet Nationalbanken og Økonomiministeriet, ser boligejerne noget lysere på fremtiden. En del af forklaringen kan være, at danskerne oplever, at forbrugerpriserne ikke længere stiger lige så meget som tidligere, og udviklingen i renteniveauet er fladet ud. Men om boligmarkedet udvikler sig i den ene eller den anden retning, kan kun tiden vise,” siger Ane Arnth Jensen viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og tilføjer:
”Danskernes forventning til boligpriserne kan få stor betydning for, hvordan boligmarkedet egentlig udvikler sig. Står man som boligejer over for at skulle sælge sin bolig, kan man have en idé om, hvad prisen på boligen skal være. Det kan i sig selv påvirke udviklingen, hivs boligejerne tror på, at deres bolig ikke er faldet i værdi. Men et salg kræver naturligvis, at boligkøberne er klar til at betale prisen, og det er vigtigt, at man som boligkøber først og fremmest tager udgangspunkt i egne behov og økonomi og ikke lader sig påvirke af forventning til priserne.”
Boligpriserne ramte toppen i midten af 2022, men var i slutningen af 2022 næsten tilbage på niveauet som i slutningen af 2020. Det halve års boligprisfald har dermed næsten udlignet halvandet års prisstigninger.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar – revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest2.9.2025 10:26:25 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-Kommissionen om revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest (SGEI).
Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter1.9.2025 11:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks kommentar til Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter
Finans Danmark: Regeringens finanslovsforslag fjerner barrierer for finansiering af el-nettet29.8.2025 11:37:14 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark hilser det velkommen, at regeringen i forslaget til Finansloven for 2026 har lagt op til at fjerne uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, der hidtil har skabt udfordringer for realkreditbelåning af udbygningen af det danske el-net.
Høringssvar - vejledning om kreditværdighedsvurdering27.8.2025 14:57:57 CEST | Nyhed
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har sendt udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering i høring.
Flere end 500 danskere ofre for falske bankbude i 2. kvartal 202525.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Først ringer de til dig, og så tropper de op med historier om, at de kommer fra banken og vil hjælpe dig med at undgå svindel. Men i virkeligheden vil de bare have dine penge. I april, maj og juni har landets banker registreret 519 sager om falske bankbude, der har svindlet uskyldige danskere for i alt 6,9 mio. kroner. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Der er samtidig eksempler på, at de kriminelle ’bankbude’ både er mere udspekulerede – og sågar truende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum