70 mio. kr. til specialiserede vækstforløb for iværksættere
Grønne iværksættere og iværksættere med vækstpotentiale inden for Danmarks styrkepositioner får med bevillingen på 62 mio. kr. til Beyond Beta samt 8 mio. kr. til Hub for innovation in Tourism adgang til forløb, der er skræddersyede med henblik på at indfri vækstpotentialet i deres virksomhed.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop besluttet at fortsætte med at give potentielle vækstiværksættere mulighed for at deltage i skræddersyede accelerationsforløb ved at give EU-tilskud til projekterne Beyond Beta 3 og Hubs for innovation in Tourism (HIT), som er forankret hos henholdsvis Erhvervshus Hovedstaden og Dansk Kyst- og Naturturisme. Begge projekter tilbyder iværksætterne individuelt tilpassede acceleratorforløb, hvor de modtager målrettet hjælp til at skalere forretningen.
Christian Motzfeldt, som er forperson hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, glæder sig over at kunne bevilge støtte til de udvalgte projekter:
”Vækstiværksætterne er vigtige for produktivitet og jobskabelse. I gennemsnit skabes 20 nye job per vækstvirksomhed. Det er derfor afgørende, at vi får flere vækstiværksættere. I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har vi tiltro til, at projekterne Beyond Beta og HIT kan bidrage til, at flere danske iværksættere på sigt udvikler sig til vækstiværksættere”.
Projekterne er en videreførelse af succesfulde indsatser, som siden 2021 har modtaget EU-REACT-midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Med fortsættelsen forventes i alt 525 iværksættere at blive bistået med at udvikle deres virksomheder.
Christian Motzfeldt roser iværksættermiljøets bidrag til erhvervsudviklingen i Danmark:
”Iværksættere bidrager med nye løsninger på samfundets udfordringer, ikke mindst i forhold til den grønne omstilling. Derfor glæder det mig, at vi i bestyrelsen kan bidrage med tilskud, så flere iværksættere med gode ideer til fremtidens Danmark får hjælp til at komme ind i et solidt vækstforløb”.
I den aktuelle bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er der særligt fokus på tech-iværksættere, iværksættere med grønne eller digitale forretningsmodeller samt turisme-iværksættere. Samtidig understøttes internationalisering, som ofte er en afgørende faktor for at komme ind i et solidt vækstforløb. Derudover kan iværksætterne få hjælp til samarbejde med eksisterende virksomheder, tilskud til privat rådgivning og til at finde investorer.
Fakta:
Beyond Beta og HIT tilbyder individuelt tilpassede modnings- og acceleratorforløb til iværksættere og hjælper med at lægge fundamentet til en skalerbar forretning. Med udvidelsen af indsatserne vil tilbuddene kunne gives til flere iværksættere inden for Danmarks styrkepositioner.
I juni 2023 besluttede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at videreføre de to projekter Beyond Beta og HIT med et tilskud på henholdsvis 62 mio. kr. og 8 mio. kr. Indsatsen er finansieret med 50 mio. kr. fra Regionalfonden og 20 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere, så kontakt Hannah Nagler-Olesen, mail: hannag@erst.dk, Tlf.: 3529 1617
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danske virksomheder er mere produktive end virksomheder i vores nabolande: ”Vi deler aktuelt data”30.6.2025 14:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Det går godt for små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt er udfordret. Herhjemme ligger produktiviteten mellem fem og 20 procent højere end i vores nabolande. Det glæder forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt, da det er, hvad bestyrelsen er sat i verden for at fremme – og pointerer, at de også spørger virksomhederne selv, hvordan det går. Aktuelle data, han nu vil dele.
Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.
Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum