Eurojackpot nærmer sig mytisk rekord
For 11. gang i træk var der fredag aften ingen vindere af førstepræmien i Eurojackpot. Kun fire gange i historien er der gået flere trækninger i Eurojackpot, uden at topgevinsten er blevet udløst – den ene af gangene endte det med en dansk gevinst på 750.000.000 kroner.

Det gælder om noget så simpelt, som at ramme syv små tal: Fem vindertal og to stjernetal.
Simpelt, men samtidigt meget svært. I hvert fald er det nu 11 gange i træk ikke lykkedes for de mange håbefulde spillere fra hele Europa at ramme de syv tal, der udløser alle pengene i førstepræmiepuljen i Eurojackpot.
Derfor er puljen bare vokset og vokset, og til aftenens trækning er den på 601 millioner kroner.
Det er på alle måder et helt ufatteligt beløb, og det bliver nærmest bare fjollet, hvis man skal begynde at nævne ting, som man kan købe for så mange penge: Med 601 millioner kroner i banken kan man stort set købe, hvad man vil, når man vil det, sådan er det bare.
Eurojackpot bliver spillet i 18 lande i hele Europa, men herhjemme hos Danske Spil håber man på, at de mange penge bliver vundet af dansker. Igen.
”Vi elsker, når vi får lov at udbetale store gevinster til vores kunder, og vi gør det gerne hver eneste uge – men når det så er sagt, så er det også noget helt særligt, når vi, som nu her med Eurojackpot, springer nogle uger over for så til gengæld at udbetale EKSTRA store gevinster. Lige nu er der over 600 millioner i førstepræmiepuljen, og hvis den bliver vundet af en dansker, vil det helt sikkert være en af de oplevelser, vi aldrig nogensinde vil glemme her i Danske Spil. Vi krydser fingre for en dansk vinder i aften,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Igennem årene siden Eurojackpot kom til Danmark i 2012 er det 11 gange sket, at førstepræmiepuljen er vundet af en dansker.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store lotteri, hvor danskerne siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den største, danske gevinst nogensinde blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
FAKTA:
De 11 danske vindere af Eurojackpots førstepræmie fordelt over årene:
2023: 1
2022: 2
2021: 2
2018: 1
2017: 3
2015: 1
2012: 1
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
Danskerne kan vinde millioner hvis Vingegaard vinder gult igen4.7.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddsene siger én ting – hjertet noget andet. For selv om konkurrenten Tadej Pogacar er favorit på papiret, tror danskerne massivt på Vingegaard – og det kan give dem millioner i lommerne.
Millionær på Klasselotteriet: Vil købe båd og trække sig tilbage før tid2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtsjælland, som har vundet over en million i Klasselotteriet, ved godt hvad pengene skal gå til: En stor motorbåd og en tidligere pension, så han kan genopleve barndommens magiske sejl-togter.
Danske Spil efterlyser Bilka-millionær30.6.2025 09:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere kom en hel del rigere ud af weekenden, end de gik ind i den. Takket være millioner af kroner fra Lotto og Eurojackpot.
Millionær på Lotto købte straks dyr latte-maskine, men: ”Vi er tilbage på Nescafe!”28.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke altid, at dyrere er bedre. Det er en af de ting, som Medlem nummer 4689 af Danske Spils Millionærklub har opdaget, efter at han blev millionær med Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum