P+, Pensionskassen for Akademikere

P+ finder ny investeringsdirektør i egne rækker

Del

P+, Pensionskassen for Akademikere udnævner Jasper Riis til investeringsdirektør. Han tager over efter Kåre Hahn Michelsen.

Jasper Riis, chef for likvide investeringer i P+, starter 15. juni i rollen som investeringsdirektør i pensionskassen. Her afløser han Kåre Hahn Michelsen, som er indtrådt i direktionen i P+ og starter som adm. direktør, når Søren Kolbye Sørensen går på pension 1. oktober.

”Skiftet til den her rolle var ikke planlagt, da jeg sagde ja til mit nuværende job, men jeg glæder mig meget til at tage hul på opgaven. P+ er en spændende arbejdsplads, som står stærkt lige nu. Personligt henter jeg stor energi i at være med til at varetage så mange menneskers pensionsopsparing, især nu hvor vi tilbyder medlemmerne at skifte til en mere moderne pensionsordning i markedsrente og dermed giver dem større valgfrihed,” siger Jasper Riis.

Jasper Riis har været ansat som chef for likvide investeringer i P+ i godt tre måneder. Han kom til P+ fra Danske Bank Asset Management, hvor han stod i spidsen for et team af porteføljemanagere, og har tidligere arbejdet i bl.a. Velliv, ATP og Deutsche Bank.

”Jasper har mange års erfaring fra både den finansielle verden og pensionsbranchen og har arbejdet på tværs af aktivklasser. Jeg er overbevist om, at han har en god forståelse for, hvad det kræver at styre en portefølje og er godt forberedt til at lede investeringsafdelingen. De seneste tre måneder har vist, at vi arbejder godt sammen og er enige om, hvor vi skal lægge energien og prioritere indsatsen, når vi skal træffe vigtige beslutninger,” siger Kåre Hahn Michelsen, som frem til 1. oktober har titel af direktør.

Adm. direktør Søren Kolbye Sørensen glæder sig over, at der er lykkes at finde en ny investeringsdirektør til P+ i eget hus.

”Jeg oplever Jasper som særdeles kvalificeret og har fået et rigtig godt indtryk af ham i den tid, han har arbejdet her i P+,” siger Søren Kolbye Sørensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om P+

P+, Pensionskassen for Akademikere har over 110.000 medlemmer, forvalter 148 mia. kr. og er et af Danmarks 10 største pensionsselskaber.

Følg pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra P+, Pensionskassen for Akademikere

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye