Vedligeholdelse på Vestforbrænding kan skabe gener

Der er som tidligere år taget en række initiativer, som skal begrænse generne – blandt andet opsætter vi støjværn og bruger elektriske kompressorer og værktøj.
Arbejdet med vedligeholdelse af anlægget er planlagt over lang tid og forventes denne gang at komme til at vare frem til og med 9. juli. Det omfatter stort og tungt materiel og store komponenter til blandt andet en af vores forbrændingsovne. Det er også et arbejde, som vil foregå uden for normal arbejdstid og fra tidlig morgen og i aftentimerne.
-Som i de foregående år, kan det ikke undgås, at vi kommer til at støje mere, end vi gør i det daglige. Det er vi meget bevidste om, og vi handler naturligvis på det, hvis det bliver for voldsomt. Vi har i en længere periode og gennem vores indsatser ikke givet anledning til større gener, end et affaldsenergiværk, som vores, normalt kan give anledning til, siger pressechef på Vestforbrænding, Per-Henrik Goosmann, som tilføjer, at både ansatte og udefra kommende håndværkere, som skal medvirke til arbejdet, er instrueret i at begrænse støjen mest muligt.
Der vil i kortere perioder også være en risiko for lugtgener, som Vestforbrænding normalt reducerer betydeligt gennem luftudskiftning. Både støj- og lugtgener vil følge vindretningen.
Ud over Vestforbrændings egne teknikere og håndværkere, vil op mod 150 personer komme udefra og deltage i arbejdet. Det vil skabe ekstra trafik i området.
-Vi bestræber os på at begrænse generne ved vedligeholdelsen så meget som muligt. Skulle de opstå alligevel, håber vi på vores omgivelsers forståelse for, at de sker i en god sags tjeneste for at sikre fjernvarme og affaldshåndtering i hele 19 kommuner med 1 mio. borgere, siger Per-Henrik Goosmann.
Hvis du som nabo oplever usædvanlig støj, lugt eller støv så ring til Vestforbrænding på +45 44 85 70 00 i dagtimerne. Er det aften eller weekend, kan du kontakte eller informere os via nabo@vestfor.dk
Nøgleord
Kontakter
Hvis du som nabo oplever usædvanlig støj, lugt eller støv så ring til os på +45 44 85 70 00 i dagtimerne. Er det aften eller weekend, kan du kontakte eller informere os via nabo@vestfor.dk
Du er velkommen til at kontakte undertegnede for uddybning af denne presseinfo:
Pressechef Per-Henrik Goosmann: pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31
Miljøkonsulent Gordon Kofod Isberg: gkoi@vestfor.dk / tlf. 24 80 51 64
Billeder
Links
Information om I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Stor interesse for Vestforbrændings nye fjernvarmeudbud29.4.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april udløb fristen for at søge om at blive prækvalificeret til Vestforbrændings anden etape af deres store fjernvarmeudrulning. Og interessen er stor. Vestforbrænding har modtaget mange ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få lov til at byde på en eller flere totalentrepriser.
Gratis kompost til din have28.3.2025 10:36:28 CET | Pressemeddelelse
Du kan hente kompost på Vestforbrændings genbrugsstationer fra den 28. marts til den 9. maj
Nyt stort udbud i Vestforbrændings varmeplan24.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor arbejdsindsats og en vellykket dialog med potentielle leverandører resulterer nu i, at Vestforbrænding netop har sendt de næste seks leverancer af sin Varmeplan 2030 i udbud. Udbuddet omfatter fjernvarmearbejde i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Frederikssund, hvor ca. 17.000 husstande får mulighed for at udskifte olie- eller gasfyret til fjernvarme.
Vestforbrænding vinder 18 udbud17.2.2025 12:04:52 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har udbudt behandlingen af restaffald på vegne af 18 kommuner. Det sker efter, kommunerne nu er forpligtede til at konkurrenceudsætte behandlingen af forbrændingsegnet affald. Det er første gang i vores del af landet, at der har været udbudt forbrændingsegnet affald fra husholdningerne. Derfor har der også været spænding om både processen og udfaldet.
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners indgår partnerskab om CO2-fangstprojekt21.1.2025 08:13:28 CET | Pressemeddelelse
De to virksomheder er gået sammen for i fællesskab at udvikle, bygge og drive et CO2-fangstanlæg ved Vestforbrænding i Glostrup. Anlægget forventes at fange 500.000 tons CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum