Nu udmøntes 312 mio. kr. til at videreudvikle de lokale er-hvervsfyrtårne
Nu tages de næste skridt i udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne, som skal være med til at styrke dansk vækst og beskæftigelse rundt i landet og understøtte udviklingen af de danske styrkepositioner. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har således besluttet at udmønte 312 mio. kr. til at videreudvikle de lokale erhvervsfyrtårne.

De otte lokale erhvervsfyrtårne er frontløbere, som accelererer udvikling af nye og eksisterende styrkepositioner gennem konkrete projekter, som er placeret steder i Danmark med særligt gode forudsætninger inden for det pågældende erhvervs- og teknologiområde. Erhvervsfyrtårnene har fokus på at opdyrke fremtidens styrkepositioner inden for hhv. det grønne område (biosolutions, vandteknologi, CO2-fangst, Power-to-X og sektorkobling samt bæredygtigt byggeri), life science og på robotområdet.
Støtten går bl.a. til aktiviteter, der fremmer innovation, forretningsudvikling, grøn omstilling, kompetenceløft og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft i de lokale erhvervsfyrtårne.
Det glæder erhvervsminister Morten Bødskov, at ambitionsniveauet hos erhvervsfyrtårnene er så højt og ambitiøst.
”De lokale erhvervsfyrtårne yder et vigtigt bidrag til at drive udviklingen af Danmarks teknologier og bæredygtige løsninger samt til at udvikle vores styrkepositioner. Jeg er begejstret over det høje ambitionsniveau, der præger erhvervsfyrtårnene, og deres vedvarende vilje til fremdrift og udvikling. Jeg ser frem til arbejdet med udviklingen af erhvervsfyrtårnene på de kommende partnerskabsmøder til efteråret. For det er gennem samarbejde og fælles indsats, at vi kan skabe en stærk og bæredygtig fremtid for Danmark."
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i denne ansøgningsrunde samlet modtaget ansøgninger for ca. 600 mio. kr. kroner, og bestyrelsen har prioritet de ansøgninger, som bestyrelsen vurderer bedst kan realisere visionerne for de lokale erhvervsfyrtårne, og som forventes at have den største effekt.
Ifølge Christian Motzfeldt, som er forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, har det langt fra været let at vælge blandt de mange spændende projekter.
”Erhvervsfremmebestyrelsens udvælgelse af de støtteberettigede projekter er en spændende proces, og det er positivt at erfare, hvor mange gode kræfter og initiativer der ligger i de enkelte ansøgninger. Innovation og adgang til kvalificeret arbejdskraft – ikke mindst i SMV’er – er vitale områder i stort set alle lokale erhvervsfyrtårne, og disse dele står generelt også centralt i de projekter, der har fået støtte.”
Bag de lokale erhvervsfyrtårne står bredt sammensatte lokale konsortier, der består af store og små virksomheder, kommuner, erhvervshuse, vidensinstitutioner, klynger, kommuner m.v., der skulder ved skulder arbejder for at realisere visionerne i de indgåede partnerskabsaftaler mellem bl.a. staten og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Fakta om de lokale erhvervsfyrtårne
Indsatsen tager afsæt i partnerskabsaftalerne, som i efteråret 2022 blev indgået mellem de lokale konsortier for hvert af de otte erhvervsfyrtårne, staten, det lokale erhvervshus’ bestyrelse og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med henblik på at sætte strategisk retning for det videre arbejde.
Der er afsat samlet 1 mia. kr. i EU-midler til at udvikle de lokale erhvervsfyrtårne. Bestyrelsen udmøntede den 2. februar 2022 de første 500 mio. kr. til etablering af de lokale erhvervsfyrtårne. Nu udmøntes yderligere i alt 312 mio. kr. fra EU's regionalfond, Socialfonden Plus og de decentrale erhvervsfremmemidler til den fortsatte udvikling af erhvervsfyrtårnene.
Erhvervsfyrtårn |
Tilsagn, mio. kr. |
Fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 (Nordjylland) |
36,0 |
Vandteknologi (Midtjylland) |
32,1 |
Grøn energi og sektorkobling (Sydjylland) |
25,3 |
Udvikling af fremtidens industri og næste generation robotter (Fyn) |
43,3 |
Biosolutions (Sjælland) |
37,4 |
Bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen (Sjælland) |
54,5 |
Life Science og offentlig-private samarbejder (Hovedstaden) |
72,8 |
Udvikling, test og demonstration af grøn energi (Bornholm) |
10,8 |
Ud over de 10,8 mio. kr. har bestyrelsen prioriteret at give det bornholmske fyrtårn en ekstra chance for at gennemføre en innovationsindsats ved at genudbyde op til 8 mio. kr. til dette formål i en ny annoncering.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om ”Lokale erhvervsfyrtårne II” og de støttede projekter, kan du kontakte kontorchef Pernille von Lillienskjold, - Telefon: 3529 1750 - E-mail: perlil@erst.dk
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Klimakompasset styrkes yderligere til fordel for landets SMV’er21.11.2023 16:30:51 CET | Pressemeddelelse
Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 mio. kr. til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.
195 mio. kr. skal hjælpe virksomheder med at mindske deres klimaaftryk16.11.2023 16:15:54 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil bidrage til at reducere små og mellemstore virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængde og samtidig gøre dem mere konkurrencedygtige. Grøn omstilling og cirkulær økonomi er en af bestyrelsens signaturindsatser, og med den markante investering på 195 mio. kr. får danske virksomheder hjælp til at rykke sig på den cirkulære dagsorden.
110 mio. kr. skal løfte fire turismeområder og tiltrække nye investeringer14.11.2023 11:50:49 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer.
69 mio. kr. kroner skal styrke virksomheders potentiale inden for velfærdsteknologi13.11.2023 14:18:27 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sætter skub i implementering og skalering af velfærdsteknologi ved at investere 69 mio. kr., som skal være med til at udvikle danske virksomheders styrkeposition på området og give et løft til velfærdssektoren ved bedre anvendelse af ny teknologi. Ti projekter har fået del i pengene.
Jobtørstige ukrainere får fast job: Serhii blev fastansat og vil nu uddanne sig i Danmark7.7.2023 11:37:27 CEST | Pressemeddelelse
En særlig Ukraine-indsats i Randers Kommune har fået flere ukrainske flygtninge i job, og projektet har samtidig gjort en række lokale virksomheder motiverede for at ansætte medarbejdere fra Ukraine. En af disse medarbejdere er 33-årige Serhii Kuzmenko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum