TDC Erhverv lancerer banebrydende løsning på cloudproblematik
Sager som kritikken af Aula herhjemme, og det tyske datatilsyn, der har fastslået at myndigheders brug af Office 365 i Tyskland er ulovligt, har skabt store bekymringer både hos privat virksomheder og offentlige organisationer. For hvad gør vi i Danmark ved problematikken omkring brugen af cloudløsninger og opbevaring af data udenfor EU? Det har TDC Erhverv som de første nu fundet løsningen på, når de lancerer en ny og innovativ platform under navnet TDC Erhverv CloudKey™. Med den nye platform sikres ikke blot beskyttelse af brugernes data, men også at de store cloudløsninger fortsat kan bruges. Dermed vil tidligere investeringer i cloudteknologi og løsninger ikke gå tabt.

Danmark er det anden mest digitaliserede samfund i verden, og offentlige og private organisationer bruger dagligt et bredt udvalg af cloudløsninger. Mange udbydere af disse løsninger har dog koncernhjemland i et tredjeland, eksempelvis USA. Det kan give udfordringer, da cloudleverandøren kan blive pålagt at udlevere læsbare persondata til koncernhjemlandets myndigheder, hvilket strider mod både europæisk og dansk datalovgivning.
Tilbage i 2022 fastslog Datatilsynet, at børns data i Helsingør Kommune ikke var tilstrækkeligt beskyttet ved brugen af Googles Chromebooks, i februar i år var det Aula, der hostes af AWS, som Datatilsynet ikke mener lever op til GDPR reglerne, og i december sidste år fastslog det tyske datatilsyn, at det er ulovligt for de tyske myndigheder at bruge Microsofts Office 365-løsning.
Det er tidligere blevet beskrevet, hvordan et forbud mod Office 365 vil påvirke landets kommuner og regioner markant og blandt andet koste over 300 mio. kr om året. Dermed er TDC Erhverv CloudKey™ løsningen på et juridisk og økonomisk problem, der fylder meget for rigtig mange virksomheder - både i Danmark og resten af EU, hvor ord som GDPR og NIS2 har givet grå hår. Potentialet er derfor også kæmpestort. 
 
Første løsning på markedet – TDC Erhverv har søgt om patent 
TDC Erhverv CloudKey™ er den første løsning på markedet, der løser den omdiskuterede cloudproblematik. Derfor har man også søgt om patent på det, der ifølge direktør John Henriksen, fremtidssikrer brugen af cloudløsninger i Danmark.
 "TDC Erhverv CloudKey er en banebrydende platform, der ikke findes i nogen lignende form på markedet. Det er en enkel, fremtidssikret løsning for private virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker fuld databeskyttelse - noget, som kun bliver mere og mere efterspurgt i fremtiden. Derfor ser vi også et kæmpe behov og potentiale i markedet." siger direktør John Henriksen og fortsætter: 
 
”Det har været vigtigt for os at udvikle den helt rigtige løsning, der både beskytter borgernes data og samtidig tillader brugen af cloudløsninger fra udlandet. TDC Erhverv CloudKey er derfor en supplerende, teknisk foranstaltning, der sikrer brugernes data, men samtidig tillader, at applikationerne kan bruges fuldstændig som før. Det er nemlig ikke realistisk at fravælge verdens største og mest innovative softwareleverandører, hvis vi fortsat vil være et digitalt foregangsland. Derfor har vi udviklet en løsning, der supplerer fremfor erstatter.” 
Data krypteres af dansk virksomhed
Det, løsningen kort fortalt gør, er at kryptere data og gøre den ulæselig for uvelkomne. Det løser problematikken omkring udlevering af læsbare persondata til tredjeland, som strider imod dansk og europæisk lovgivning. Samtidig er det også en afgørende faktor, at TDC Erhverv CloudKey™ er 100% dansk og underlagt dansk lovgivning.
“Vi krypterer data, inden den bliver lagret hos cloudleverandøren, der dermed ikke kan tilgå den i et læsbart format – og det kan fremmede stater, der måtte ønske adgang heller ikke. Platformen bygger på tjenester, som opereres og opbevares på dansk jord under dansk lovgivning – og som drives af TDC Erhverv; en dansk virksomhed. Samtidig implementerer vi en lang række kontrolmekanismer. Det er med til at sikre brugernes rettigheder og give den gennemsigtighed, som også er en del af moderne, kompliceret datahåndtering,” fortæller Claus Westergaard Kraft, direktør for TDC Erhverv Solutions, som har udviklet platformen.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkOm TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov udvikler sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Læs mere om TDC Erhverv på tdc.dk.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
Markant stigning i cyberaktivitet: Teleselskab har foretaget fire millioner blokeringer på blot 14 dage22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen bliver ved med at stige, og der er ingen udsigter til, at den vil aftage. På blot få måneder er antallet af forsøg på adgang til ondsindede domæner tæt på fordoblet, hvilket tydeligt viser et trusselsbillede under konstant forandring. Det fremgår af den seneste kvartalsmæssige sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
TDC Erhverv opruster på kvanteområdet med erfaren teknologi- og kvantediplomat6.10.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv har hentet Sebastian Damm Wray hjem til Danmark som Head of Quantum Networks and Security, hvor han skal lede virksomhedens kvantesatsning. Sebastian kommer med international erfaring som dansk teknologi-diplomat og senest som kvante-diplomat med ansvaret for Danmarks kvanteteknologiske samarbejde med USA og Canada.
TDC Erhverv og D-mærket indgår samarbejde om at styrke danske virksomheders it-sikkerhed16.9.2025 06:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder kæmper med it-sikkerheden, mens cybertruslen vokser. Et nyt samarbejde mellem TDC Erhverv og D-mærket skal hjælpe virksomheder med at løfte deres tekniske it-sikkerhed – og samtidig understøtte virksomhedernes vej til at blive D-mærket.
Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne4.9.2025 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum