GF Forsikring lander erhvervsdirektør
12.6.2023 12:04:11 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
ERHVERVSNAVNE: Brian Breer Clausen bliver GF Forsikrings første erhvervsdirektør. Med sin tunge branche- og ledelseserfaring skal han stå i spidsen for en erhvervsforretning i rivende udvikling.

43-årige Brian Breer Clausen kommer som erhvervsdirektør i GF Forsikring til at spille en central rolle i forhold til at sikre, at det medlemsejede selskab styrker sin position på erhvervsområdet.
- Vi er glade for, at vi efter en grundig rekrutteringsproces blandt et stort felt af kandidater har ansat GF’s første erhvervsdirektør. Brian har et yderst empatisk væsen og en kemi, der passer godt med resten af GF. Desuden har han den helt rette kombination af procesforståelse, stærke lederevner og detaljeret forretningsforståelse i et forsikringsselskab. Vi glæder os meget til samarbejdet, siger kommerciel direktør i GF Forsikring, Martin Høj.
Bag sig har Brian Breer Clausen en lang karriere på mere end 18 år fra Tryg Forsikring, senest som skadedirektør, og det er med til at understrege hans forsikringsfaglige tyngde, forklarer Martin Høj.
- Via sin tid i Tryg har Brian en solid indsigt i erhvervsområdet – bl.a. var han i en periode salgsdirektør med ansvar for salg af erhvervsforsikringer. Det er lige netop den indsigt, der er med til at gøre ham til den rette profil til at tage fat på de spændende udfordringer, der ligger og venter forude hos GF Erhverv, siger han.
Udover sine erfaringer fra Tryg har Brian Breer Clausen været ansat som underdirektør i Gældsstyrelsen, hvor han i forbindelse med udflytningen af de statslige arbejdspladser bl.a. fik til opgave at skabe et stort departement for International Gældsinddrivelse med base i Tønder.
Store erhvervsambitioner
GF Forsikring har store ambitioner med erhvervsforretningen, og ifølge Martin Høj har GF med ansættelsen af Brian Breer Clausen taget et vigtigt skridt i forhold til at indfri ambitionerne.
- I GF Forsikring har vi et mål om, at vi inden for ti år har samme markedsandel inden for erhvervsforsikringer, som vi har på privatforsikringer. Det er et ambitiøst mål, som kræver, at vi bygger en helt ny erhvervsorganisation op, hvor vi investerer i kompetencer, produkter og digitalisering. Vi er allerede godt i gang med det arbejde – og Brian bliver en vigtig brik i at drive det frem, siger han.
Hovedpersonen selv glæder sig til at blive en del af et ambitiøst projekt.
- GF Forsikring er inde i en virkelig spændende udvikling. Jeg glæder mig til at lande i stolen og lære alle mine nye dygtige kolleger at kende, og derefter glæder jeg mig til – sammen med dem - at tage GF’s erhvervsforretning til nye højder, siger Brian Breer Clausen.
Brian Breer Clausen har første arbejdsdag i GF Forsikring den 12. juni.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Tlf:+45 70 22 00 75presse@gfforsikring.dkRasmus DamkjærGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkFølg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum