Aller Media Denmark styrker deres selskaber
Aller Media Denmark har etableret en ny bureaugruppe, der skal gå under navnet Ahead Group. Ahead Group skal bestå af forskellige typer af bureauer, herunder OTW og Heartbeats, der allerede er en del af koncernen.
Målet er at styrke forretningen inden for digitale ydelser, strategiske marketing ydelser og dialogydelser, samt sikre en mere stabil vækst. Etableringen og væksten af Ahead Group skal bl.a. ske gennem opkøb, med et særligt fokus på virksomheder, der kan understøtte Aller Medias digitale transformation.
I spidsen for den nye Ahead Group har Aller Media hentet Heine Jørgensen, der bliver administrerende direktør. Og kendskabet til mediekoncernen er heller ikke helt nyt, da Heine for to år siden var interim CEO i OTW med opgaven at transformere OTW. Siden da har Heine Jørgensen siddet i bestyrelsen for OTW.
Heine kommer fra en stilling som VP Nordic i Adform og har tidligere været CEO i Mediabrands Denmark.
”Hele marketingbranchen er i bevægelse – det er ikke nyt – men det er omfanget og hastigheden, der i den grad øges. Og i den virkelighed er det både spændende og relevant at opbygge Ahead Group i Aller Media Denmark. OTW er meget stærke inden for storytelling og Heartbeats har evnen til producere stærkt og vedkommende indhold. Det giver et utroligt solidt afsæt til at opbygge Ahead Group, der skal udvikles yderligere på tværs af content, marketing, digital performance og relation marketing,” siger Heine Jørgensen, og fortsætter:
”Jeg kommer med erfaring fra både internationale og lokale bureaugrupper, og har arbejdet på tværs af media, kreativitet og digital. Den erfaring vil jeg selvfølgelig trække, lige såvel, som jeg vil trække på evnen til at se og etablere samarbejder og kompetencer på tværs af mennesker, fagligheder og ydelser – dét bliver kerneopgaven og fremtidens fundament for Ahead Group. Jeg glæder mig til at komme i gang og ser virkelig frem til samarbejdet.”
Og forventningerne til samarbejdet er i den grad gengældt.
”Vi ser meget frem til samarbejdet med Heine, der kommer med den helt rette erfaring i forhold til at vækste vores selskaber og skabe endnu mere synergi mellem de forskellige ydelser. Samtidig kommer Heine fra en baggrund inden for udvikling af kommercielle løsninger og digitale strategier, og det er lige præcis dét, der skal til for at styrke vores bureauer og hele forretningens digitale transformation,” siger Charlotte Riparbelli, CEO for Aller Media Denmark og fortsætter:
”Både Aller Media i Sverige og Norge har etableret Ahead Groups med fokus på opkøb af forskellige bureauer, der skal sikre den samlede forretning – også i fremtiden. Det er derfor et helt naturligt skridt, at vi i Danmark følger trop og opbygger en samlet enhed til vores selskaber, der med tiden gerne skulle vokse med endnu flere bureauer og ydelser.”
Heine starter som CEO for Ahead Group i Aller Media Denmark den 1. juli.
Kontakter
Karen-Sofie BrunseKommunikationschef
Tlf:+45 51 51 81 02Billeder
Information om Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
HULiGENNEM - Danmarks nye lydunivers til børn lanceres i dag25.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag, mandag den 25. november, er der endelig hul igennem til planeten HULiGENNEM. Et public service-univers fuld af sjov, inspirerende og lærerig lyd til børn.
Aller Media vinder mediestøtte til otte brands1.11.2024 15:42:18 CET | Pressemeddelelse
Det er netop blevet offentliggjort, at både femina, Vi Elsker Serier, SØNDAG, BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, Ude og Hjemme og Isabellas er blevet tildelt mediestøtte fra den nye magasinpulje, der nu gør det muligt for magasiner med publicistisk indhold at få en bid af mediestøttekagen.
Aller Media bliver en nordisk integreret medievirksomhed - Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic bliver nu fuldt ud til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024
Charlotte Riparbelli har valgt at forlade Aller Media Denmark, der nu bliver til Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første kvinde i Aller Media Denmarks historie overtog Charlotte Riparbelli i marts 2020 posten som administrerende direktør efter en periode som konstitueret direktør. Nu, efter næsten fem år i direktørstolen, har Charlotte Riparbelli besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det sker i forbindelse med, at Aller Media Nordic fuldt ud bliver til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024
HULiGENNEM henter erfaren indholdschef9.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM, Danmarks nye planet og public service-lydunivers til børn, får endnu en ny, dygtig mediespiller til holdet. Rune Hedeman bliver indholdschef på det nye univers, hvor han blandt andet skal sikre den høje faglige kvalitet på tværs af redaktionerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum