Danske musikorganisationer: Sådan sikres rimelige indtægter fra musikstreaming

Syv musikorganisationer, der repræsenterer musikkens skabere og udøvere, har det seneste år samarbejdet om at finde løsninger, der kan medvirke til at sikre udøvende og skabende kunstnere rimelige indtægter fra musikstreaming. Resultatet er et katalog med anbefalinger, der sammen vil kunne bidrage til at rette op på de ubalancer og markedsfejl, som eksisterer på markedet for musikstreaming.

"Dybt alvorlig situation"
”Den manglede økonomiske udvikling på streamingmarkedet har skabt en dybt alvorlig situation for vores organisationers medlemmer, som ikke bliver ordentligt betalt for deres arbejde. Derfor er vi meget glade for, at vi nu efter en omhyggelig proces med at undersøge streamingøkonomien, analysere streamingordninger i Europa og samarbejde med aktører i musikbranchen og det politiske miljø, kan præsentere vores katalog med konkrete anbefalinger. Vi mener, at disse anbefalinger er afgørende, hvis vi som musikbranche skal kunne lykkes med at sikre rimelige indtægter fra musikstreaming til dem, som rent faktisk står bag musikken," udtaler forperson i Koda, Loui Törnqvist, på vegne af arbejdsgruppen.

Baggrunden for den alvorlige situation er blandt andet, at streamingpriserne allerede er lave og ovenikøbet har været fastfrosset i over 10 år samtidig med, at den gennemsnitlige udbetaling pr. stream er faldende. Dertil kommer, at musikkens skabere og udøvere får den mindste bid af kagen. Der er ikke udsigt til, at markedet selv vil rette op på de indgroede fejl.

Et musiknummer skal eksempelvis afspilles tæt ved to millioner gange på en betalt abonnementstjeneste, før en sangskriver tjener, hvad der svarer til en fuldtidsforsikret dagpengesats på små 20.000 kr. Dette er vel at mærke, hvis der ikke er flere rettighedshavere om at dele indtægterne.

Derudover står gratistjenester som for eksempel YouTube, TikTok og Spotify Free for 60 procent af danskernes musikforbrug online. Det gavner tjenesternes annonceindtægter og børsværdi, men ikke dem, der skaber og udøver musikken.

Anbefalinger skal sikre musikkens skabere og udøvere rimelige indtægter
Anbefalingerne peger blandt andet på, at musikkens værdi ikke bør undermineres med for eksempel gratisabonnementer. Samtidig skal sociale medier og brugergenererede platforme som YouTube betale mere for anvendelsen af musik, så den matcher nutidens brug og markedsværdi.

Andelen af streamingindtægterne skal højnes for musikkens skabere og udøvere, som leverer tjenesternes indhold, da de i dag kun modtager cirka 22 procent af indtægterne. For at hjælpe musikkens skabere og udøvere med mere rimelige indtægter skal de tildeles en uoverdragelig vederlagsret for musikstreaming, som skal indføres i ophavsretsloven. En sådan ordning ses i flere andre EU-lande. Dertil kommer blandt andet anbefalinger om mere gennemsigtighed samt fokus på ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik.

"Prisen for et musikstreamingabonnement har været uændret siden 2011, og med den negative prisudvikling og nye typer af multibrugerabonnementer svarer det til et samlet værditab på cirka 40 procent for streamet musik på brugerniveau. Dette er et tydeligt eksempel på den manglende udvikling på streamingmarkedet. Vi er klar over, at det kræver noget helt ekstraordinært at omsætte bare nogle af disse anbefalinger til virkelighed, og at der ikke er nogen lette løsninger. Vi er dog samtidig overbeviste om, at hvert eneste skridt i den rigtige retning vil gøre en forskel, og vi vil arbejde for at få så mange som muligt af vores forslag gennemført. Vi tror nemlig på, at den samlede sum af vores anbefalinger vil kunne sikre, at musikkens skabere og udøvere får den betaling, de fortjener, for deres bidrag til en sangs succes," udtaler forperson i Dansk Musiker Forbund, Thomas Sandberg, på vegne af arbejdsgruppen.

_____________________________________________

Her er anbefalingerne til rimelige indtægter fra musikstreaming:

Musikkens værdi skal sikres - stop for gratis
Værdien af musikstreamingabonnementer undermineres med gratis streamingtjenester og andre gratis platforme, der udhuler værdien af musik i hele markedet. 60 procent af danskernes samlede digitale musikforbrug, opgjort i tid, foregår på gratis musiktjenester, hvor betalingen til kunstnerne i bedste fald er ti gange lavere end på abonnementstjenesterne. Vi har brug for et opgør med gratis musik og stoppe med at lade de skabende og udøvende kunstnere medfinansiere en markedsstrategi, der modarbejder en bæredygtig og sund streamingøkonomi.

Prisen på abonnementer skal stige
Abonnementsprisen på musikstreamingtjenesterne har været fastfrosset i mere end ti år. Oveni det skal man lægge den negative effekt af familieabonnementer og andre multibrugerabonnementer. Den gennemsnitlige betaling pr. bruger er på den baggrund faldet med cirka 40 procent. Der er derfor behov for, at streamingtjenesterne løfter deres abonnementspriser markant.

Øg skabernes og udøvernes andel af indtægterne
Musikkens skabere og udøvere modtager kun cirka 22 procent af musikstreamingindtægterne på trods af deres helt afgørende betydning for en sangs succes. Dem, der skaber indholdet, bør derfor få en større andel af den økonomi, som streamingtjenesterne genererer.

Betalingsniveauet skal op på sociale medier
Streamingøkonomien lider under, at de første aftaler med sociale medier og brugergenererede platforme, såsom YouTube, blev indgået dengang de selv kunne bestemme prisen på rettigheder på grund af manglende lovgivning på området. Betalingen til rettighedshaverne skal højnes, så den matcher nutidens brug og markedsværdi på de sociale medier og brugergenererede platforme.

Indfør uoverdragelig vederlagsret
Inspireret af ordninger, der ses i flere andre EU-lande, skal Danmark indføre en regel i ophavsretsloven, der sikrer, at musikkens skabere og udøvere får en uoverdragelig vederlagsret ved musikstreaming. Denne vederlagsret skal betales direkte af tjenesterne til kunstnerne – uden at påvirke eksisterende rettighedsbetalinger.

Skab ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik
Kunstig intelligens (AI) giver spændende nye muligheder i forbindelse med skabelse og kuratering af musik, men AI må ikke underminere det økonomiske grundlag for kunstnerne. Det menneskelige, kunstneriske udtryk former vores identitet og værdier, og der skal derfor sikres ordentlige rammevilkår i forhold til AI-skabt musik på streamingtjenester. For eksempel kan der blive behov for at kigge på en differentieret fordeling af indtægterne, hvis AI-skabt musik for alvor gør sit indtog på musikstreamingtjenesterne.

Giv indsigt i algoritmer
Rettighedshaverne har for lidt indsigt i musikstreamingtjenesternes algoritmer, som ellers er afgørende for at vide, hvordan lytterne agerer og for at forhandle aftaler og vilkår. Der skal være fuld åbenhed om, hvordan tjenesternes algoritmer virker.

Pålæg transparenskrav
Musikstreamingtjenesterne, sociale medier og brugergenererede platforme skal pålægges transparenskrav om deres data og content ID-systemer. Tjenesterne har i stigende grad udviklet komplekse, selvskabte procedurer til identifikation af værker, hvilket gør det vanskeligt for den enkelte udøvende og skabende kunstner at få retmæssig betaling. Der skal være fuld transparens om, hvordan disse systemer fungerer.

Stop streamingsnyd
Click-fraud bliver mere og mere udbredt. Det er for eksempel, når der sættes en hær af computere til at klikke på sange, der efterfølgende hentes penge fra. Kunstnerne kan ikke løse dette problem selv, men streamingtjenesterne skal i højere grad overvåge og kontrollere egne tjenester for at stoppe streamingsnyd.