Danmarks næststørste gevinst nogensinde er i spil i aften
Der er helt vanvittige 538 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje i aften: Hvis puljen går til en dansker, vil det være den næsthøjeste lotteri-gevinst i Danmark nogensinde - med afstand.

For lidt under et år siden vandt en dansker svimlende 750.000.000 kroner i Eurojackpot – det er suverænt den største gevinst, der nogensinde er vundet herhjemme. Og hvis en dansker vinder førstepræmien i aftenens trækning i Eurojackpot, så bliver det en lige så suveræn andenplads på listen over de største gevinster, der nogensinde er vundet i Danmark.
538.000.000 millioner kroner.
Fem-hundrede-og-otte-og-tredive millioner kroner.
En halv milliard – OG så lige 38 millioner oven i.
Uanset, hvordan man vender og drejer det, så er det et nærmest absurd stort beløb, der kan vindes af en umanerligt heldig vinder i aftenens trækning i Eurojackpot.
Det er så mange penge, at selv hos Danske Spil, hvor man ellers er vant til at udbetale store præmier, lige må synke en ekstra gang op til aftenens trækning.
”Det er altid ekstra spændende, når vi nærmer os en af de helt store præmiepuljer. Her hos Danske Spil kommer vi aldrig nogensinde til at glemme sommeren 2022, hvor vi fik lov at udbetale danmarkshistoriens største lotteri-gevinst på 750 millioner kroner til en heldig dansker – og hver gang førstepræmiepuljen i Eurojackpot igen bevæger sig op i de højeste luftlag, så drømmer vi om at få lov til at gøre det igen,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Eurojackpot er et gigantisk lotteri, hvor spillere fra 18 forskellige lande kan spille med. Siden starten i 2012 er det 10 gange sket, at førstepræmien er blevet vundet af en dansker, og det sker ganske ofte, at en af andenpræmierne lander inden for Danmarks grænser.
Der kan spilles med om rekordgevinsten indtil kl. 19.00 i aften.
Fakta:
De 11 danske Eurojackpot-førstepræmier
1. 759.318.630 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
2. 315.009.958 Eurojackpot, 2015 (Region Hovedstaden)
3. 310.785.127 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
4. 210.688.619 Eurojackpot, 2018 (Region Sjælland)
5. 148.183.435 Eurojackpot, 2017 (Region Nordjylland)
6. 135.177.015 Eurojackpot, 2012 (Region Hovedstaden)
7. 114.000.000 Eurojackpot, 2017 (Region Hovedstaden)
8. 107.000.000 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
9. 69.678.692 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
10. 63.287.630 Eurojackpot, 2022 (Region Sjælland)
11. 63.257.880 Eurojackpot, 2017 (Region Sjælland)
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: ”Det bliver dødtæt!”7.11.2025 09:05:03 CET | Pressemeddelelse
Oddssætterne hos Danske Spil forudser en rigtig gyser i fredagens afsnit af Vild med dans. Tre par skal danse for at undgå at ryge hjem.
Vinder million i Lotto: ”Det er vigtigt for mig, at de ikke bare bliver fyret af på gejl”5.11.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Vendsyssel drømmer om at bruge milliongevinst fra Lotto på at få sig et mindre tidskrævende arbejde. ”Det her er en kæmpe hjælp,” siger han.
Welling og SF stikker i udbrud i København4.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre af Danske Spils kunder tror nu på SF og Sisse Marie Welling i København, mens både Ø og S ifølge Danske Spils tal sakker bagud.
Danske Spil efterlyser millionær fra supermarked på Frederiksberg3.11.2025 10:37:16 CET | Pressemeddelelse
To heldige danskere vandt milliongevinster i Eurojackpot fredag aften: Men hvem ligger inde med den ene kupon, som nu er 1.841.987 kroner værd?
Uhyggelig stor gevinst i Lotto: Dansker løber med 20 mio. kr.2.11.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Weekenden bød ikke kun på halloween og uhyggelige kostumer, men også på en Lotto gevinst, der fik hårene til at rejse sig – af glæde! I hvert fald for en heldig dansker fra Tårnby Kommune, som ramte plet på de syv vindertal og nu kan se frem til at indkassere 20 millioner skattefrie kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum