Aarhus tog flot afsked med Ocean Race-bådene
Som den første danske værtsby nogensinde kan Aarhus se tilbage på 11 succesfulde dage med The Ocean Race. Bådene sejlede videre til næste stop i hollandske Haag torsdag eftermiddag, og blev vinket farvel af mange tusinder glade mennesker på både land og til vands.

Torsdag d. 8. juni er World Ocean Day. Ganske passende var det også dagen, hvor de spektakulære, højteknologiske Ocean Race-både forlod havneområdet i Aarhus under store klapsalver fra det talstærke publikum og begav sig afsted på næste etape i den verdensomspændende havkapsejlads, som betragtes som verdens hårdeste.
Udover besøget fra de imponerende både og to velafviklede In-Port Races søndag d. 4. juni, bød The Ocean Race Stopover i Aarhus på stor folkefest over 11 dage, to bådklasser (IMOCA og VO65), en oplevelses-ø med fokus på bæredygtighedsprojekter og en masse sjove og lærerige gratis tiltag for hele familien.
Det er således en begejstret borgmester, som ser tilbage på arrangementet:
”The Ocean Race er forløbet flot og har været en stor succes. Med en sådan megaevent bringer vi hele verden til Aarhus, både i form af udenlandske gæster og rosende medieomtaler af arrangementet. Udover et naturligt fokus på sejlsportsdelen har vi brugt vores værtskab som en løftestang til at diskutere det fortsatte behov for grøn omstilling og nye løsninger. Samtidig har publikum haft en fest i fantastiske rammer på havneområdet, for eksempel på Sustainability Island på Pier 2, hvor skolebørn og familier har kunnet gå på opdagelse i inspirerende bæredygtighedsprojekter,” siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune.
Rådmanden for Kultur og Borgerservice glæder sig over byens vellykkede værtskab:
”Jeg glæder mig over, at vi her i Aarhus endnu engang har bevist, at vi er gode til at være værter for store internationale begivenheder. The Ocean Race i Aarhus har været 11 fremragende dage med sejlsport i verdensklasse, tusindvis af glade gæster i alle aldre, flere end 600 fantastiske frivillige og danmarkspremiere på to spektakulære droneshows, som til fulde levede op til de høje forventninger og var et flot alternativ til et fyrværkerishow. Vi kan være stolte af endnu en velafviklet event, som vækker genklang i resten af verden,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.
Også hos den nationale samarbejdspartner Sport Event Denmark er der stor tilfredshed:
”Fem stjerner til Aarhus Kommune og The Ocean Race-organisationen for at omfavne og prioritere den grønne omstilling og hensynet til verdenshavene i så høj og flot grad, som tilfældet er med denne event. Intet mindre end verdensklasse, og klart et eksempel til efterfølgelse for andre, det være sig værtsbyer som internationale event rettighedshavere,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
Fakta:
- Mellem 350.000 og 400.000 oplevede The Ocean Race Stopover i Aarhus.
- Flere end 10.000 mennesker fordelt på omkring 1000 tilskuerbåde var på Aarhusbugten i løbet af de 11 dage.
- Flere end 600 frivillige involveret før, under og efter eventen – både på land og på vand.
- Eventen bød på Danmarks første droneshow nogensinde – et show med 200 droner.
- Tre summits i løbet af eventen: Ocean Race Summit – med deltagelse af finansminister Nicolai Wammen – et Business Summit for erhvervslivet og Ocean Youth Summit – en konference for unge skabt af andre unge.
- Flotte paradesejladser: Flotiller af (sejl)både fra lokale sejlklubber i inderhavnen.
- Sustainability Island – et velbesøgt lærings- og inspirationsområde på Pier 2.
- Flere end 7.000 skolebørn deltog i læringsforløb på Sustainability Island og rundt på eventpladsen – derudover var der dagligt mange besøg fra daginstitutioner og skoler, som deltog i forskellige åbne aktiviteter med fokus på leg og læring.
- Omkring 100 akkrediterede journalister/fotografer.
- Blandt de offentlige partnere er Aarhus Kommune, Sport Event Denmark og Region Midtjylland.
- Den Aarhus-baserede IT-virksomhed Trifork er officiel Stopover Presenting Partner.
- Salling Fondene støtter folkefesten.
- Sailing Aarhus, Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Worldperfect og VisitAarhus er også partnere i projektet.
Fotos:
Sailing Energy/The Ocean Race (to både)
Per Bille (menneskemængde)
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comBilleder
Om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Fart, foil og verdensklasse: iQFOiL VM 2025 indtager Aarhus2.7.2025 12:43:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden VM i Sejlsport i 2018, skal der igen afholdes et olympisk verdensmesterskab, når iQFOiL World Championships 2025 løber af stablen fra den 4. til 11. juli, som bliver med Aarhus Internationale Sejlsportscenter som vært og Aarhus som epicenter for den hurtigst voksende olympiske bådklasse. Med over 200 deltagere fra hele verden og en spænding, der allerede kan mærkes i Sejlsportscenteret og blandt deltagerne, tegner mesterskabet til at blive en sommerbegivenhed i absolut verdensklasse – både på og uden for vandet.
Nyvalgt formand for DanskHåndbold sætter ord på bl.a. fremtidens håndboldslutrunder – live på Folkemødet11.6.2025 16:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Adm. Direktør Heino Marnow Knudsen i en personlig samtale med DanskHåndbolds nyvalgte formand, Torsten Laen, om bl.a. store håndboldslutrunder i Danmark.
Silkeborg vært for EM Gravel i 202811.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg skal være vært for EM i gravelcykling i 2028. Det bliver et mesterskab, der ikke blot samler Europas bedste gravelryttere, men også kan inspirere flere danskere til at dyrke motion i naturen.
Vi skal turde stille spørgsmålet: Hvad skal sporten kunne i fremtiden?10.6.2025 14:01:24 CEST | Pressemeddelelse
DanskHåndbold og Sport Event Denmark sætter sportens samfundsansvar og arven fra store sportevents til debat på Folkemødet
Nedtællingen er i gang: 100 dage til FIBA 3x3 Europe Cup rammer hjertet af København28.5.2025 06:36:56 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis 100 dage forvandles København til Europas basketball-hovedstad, når FIBA 3x3 Europe Cup 2025 løber af stablen midt i byen – som den ubestridte hovedattraktion under CPH Street Days, Københavns Kommunes nye streetfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum