DIF og Danske Spil skruer helt op for OL-stemningen til DM-ugen
9.6.2023 06:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

De over 100.000 tilskuere, der ventes til DM-ugen i Aalborg, kan se frem til endnu vildere oplevelser og en folkefest uden lige, når de på nærmeste hold kan følge atleternes kamp om at blive blandt de mere end 200 danmarksmestre, der skal kåres ved DM-ugen.
Danmarks Idrætsforbund, der står bag DM-ugen, har nemlig forlænget partnerskabsaftalen med Danske Spil, som nu er hovedpartner for andet år i træk. Det har muliggjort en opgradering af DM-ugens bankende hjerte, Honnørkajen, med flere nyskabende tiltag.
Der fragtes fx 140 tons sand ind på området til de altid seværdige beachvolleyball-finaler, og så kan man som noget nyt blandt andet opleve stangspring, kuglestød, faldskærmsudspring og bueskydning på pladsen. Derudover er der sket en markant opgradering af forholdene for de mange atleter, som får et nyt samlingssted lige ved Honnørkajen: Danske Spil Atletzone.
”DM-ugen er ikke alene kåringen af over 200 danmarksmestre. Det er også en stor folkefest med masser af tilbud til atleter såvel som tilskuere. Det er her, vi viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Store såvel som mindre sportsgrene får et unikt udstillingsvindue foran en ny, stor tilskuerskare til en samlende begivenhed med stor mediedækning. Partnerskabet med Danske Spil giver os mulighed for at skabe DM-ugens bankende hjerte på Honnørkajen, så vi får et naturligt samlingssted, hvor tilskuere kan opleve nervepirrende finaler og tage del i folkefesten. Vi er super glade for, at vi kan optimere så mange områder, og vi glæder os til at kunne tilbyde atleterne et samlingssted ved Honnørkajen. Sammen med Danske Spil har vi simpelthen hævet ambitionerne og bygget videre på succesen fra sidste år,” siger formand i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp.
Atletzonen bliver et naturligt samlingssted for atleter med bl.a. snacks, drikkevarer og juicebar. Herudover arrangerer Team Danmark inspirerende debatter, der tilbydes sportsmedicinsk behandling, og så bidrager en DJ til den gode stemning på loungeområderne ude og inde.
OL-stemning i Nordens Paris
Danske Spil giver hvert år sit overskud tilbage til fællesskabet, og midlerne går til tusindvis af formål inden for bl.a. idræt og foreningsliv og er med til at støtte både bredden og eliten. Til DM-ugen er der fokus på at lave en fest side om side med tilskuere, frivillige og atleter. Atletzonen er blot et af mange nye tiltag, der bidrager til en større og mere engagerende DM-uge for både deltagere og besøgende, og det er man stolt af i Danske Spil.
”Der bliver OL-stemning i nordens Paris, og vi er meget tilfredse med at have forlænget vores samarbejde med DIF og Team Danmark, så vi også fremover kan samle danskerne og hylde atleter, frivillige og foreningslivet, som er grundstenen i dansk idræt. Vi glæder os til at skabe en folkefest på Honnørkajen, som er DM-ugens hjerte, med loungeområder for atleter og publikum. Og vi ser frem til sammen med publikum at opleve landets bedste udøvere, når de lader sveden springe i kampen om at komme øverst på podiet,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.
Aftalen rækker ud over DM-ugen og indebærer også et olympisk partnerskab samt samarbejde om prisen Årets Idrætsforening, der hvert år uddeles til DR’s Sportsgalla. Aftalen er tegnet mellem Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Danske Spil og løber indtil januar 2025, så Danske Spil er med hele vejen til OL i Paris i 2024.
Om DM-ugen:
- DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
- Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
- DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 35 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard og meget andet.
- Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg.
- Det er anden gang, DM-ugen afholdes, og debuten fandt sted sidste år – også i Aalborg. I 2024 går værtsbystafetten videre til Herning.
- Se mere på www.dmugen.dk
Om Danske Spil:
Danske Spil er ejet af den danske stat samt DIF og DGI. Og med 1,9 mio. danskere, som årligt spiller med, er Danske Spil danskernes foretrukne spilselskab. I 2022 gav Danske Spil et rekordhøjt samlet samfundsbidrag på 2,8 mia. kr. tilbage til fællesskabet. Samtidig styrkede koncernen indsatsen for sunde spillevaner og lykkedes med mærkbart at reducere antallet af spillere, der viser tegn på problematisk spilleadfærd.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationskonsulent i DIF, Bodil Kjærgaard: 22252429
Danske Spil presse: 21213342
Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
