Strategisk samarbejde skal bringe digital og teknologisk ekspertise tættere på patienterne
8.6.2023 13:40:21 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

I dag blev en hensigtserklæring underskrevet af DTU’s rektor og Rigshospitalets direktør på vegne af Region Hovedstaden. Hensigtserklæringen går på at øge samarbejdet og etablere et strategisk partnerskab inden for rammerne af universitetshospital for at styrke udvikling og udnyttelse af teknologiske sundhedsløsninger til fremtidens patienter.
"Vi ønsker langt større integration af sundhedsfaglighed og teknologiske og digitale kompetencer, så vi kan lære af hinanden og endnu hurtigere få gavn af de mange nye muligheder og løsninger på det stigende behov for individualiseret diagnostik og målrettet behandling, der udvikles i disse år. Der er behov for, at fremtidens medarbejdere og ledere skal forstå og kunne navigere i det teknologiske på samme niveau som det sundhedsfaglige," siger hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, Rigshospitalet.
Det kommende partnerskab tænkes regi af konceptet ”universitetshospital”. Det skal dække både uddannelse, innovation, forskning og behandling og ventes blandt andet at betyde, at studerende og medarbejdere fra DTU med teknologiske kompetencer i højere grad end nu knyttes til både behandlingen og udviklingsarbejdet på hospitalsgangene, tæt på patienterne.
"Vi har allerede i dag mange eksempler på samarbejder mellem ingeniører, læger, sygeplejersker og andre faggrupper. Men vi ønsker at skabe ny grobund for, at flere nye idéer og løsninger kan spire frem. Og det tror vi på gøres bedst i en konstruktion, hvor det er det normale og ikke i særlige tilfælde, at medarbejdere og studerende kan bevæge sig ubesværet på tværs af institutioner i en samlet juridisk konstruktion," siger Anders Bjarklev," rektor på DTU.
Det er Region Hovedstaden, der har bedt Rigshospitalet om på vegne af regionen at udvide og skærpe det strategiske samarbejde med DTU. DTU og Rigshospitalet har derfor igangsat en proces, med hensigt i løbet af 2023 at kunne tegne rammerne for og indgå et strategisk partnerskab, der bygger videre på og løfter det nuværende samarbejde, der er baseret på mange stærke enkeltstående projekter.
Eksempler på nuværende, fælles initiativer og samarbejdsprojekter mellem DTU og hospitaler i Region Hovedstaden.
Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi
En uddannelse med bred, faglig spændvidde, hvor de studerende på uddannelsen lærer at udvikle avanceret teknologisk udstyr og metoder til brug for diagnosticering og behandling af sygdomme. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem DTU, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Københavns Universitet og Rigshospital
Delestillinger der kombinerer forskning og behandling
Eksempelvis ingeniør og forsker Abigail Kressner, der arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Begge steder med fokus på at forbedre og udvikle nye teknologier og metoder til behandling af høretab.
Udvikling og innovation: Alarmsystemet WARD
Det intelligente alarmsystem WARD måler blodtryk, puls, iltmætning og andre vitale parametre på patienter, der skal overvåges f.eks. efter en operation. Systemet er udviklet i samarbejde mellem forskere på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og DTU og bygger på kunstig intelligens og en algoritme, der kan sortere i data, så det kun alarmerer personalet, når det er nødvendigt.
Yderligere information
- Pressechef DTU, Peter Trads, 51 15 73 78, pettra@dtu.dk
- Pressekonsulent, Rigshospitalet, Helle Falborg Pedersen, 35 45 04 08, helle.falborg.pedersen@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
