Åndenød og træthed følger patienter længe efter Covid-19

Foto af måling af lungefunktion: Aarhus Universitetshospital.

Den største andel af patienterne i undersøgelsen har været indlagt på Aarhus Universitetshospital, men der er også patienter med fra de tidligere hospitaler i Holstebro og Herning.

En andel af patienterne var indlagt på det daværende Covid-afsnit i Herning i 2020, og blev efter udskrivelsen inviteret til at blive undersøgt for langtidsfølgerne af sygdommen på det tidligere lungemedicinske afsnit i Holstebro.

Steffen Leth, klinisk lektor ved Aarhus Universitet og afdelingslæge ved Infektionssygdomme på Regionshospitalet Gødstrup, er ph.d.-medvejleder på studiet for Søren Sperling, læge på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen af patienterne i regionen siden Corona-pandemiens start i 2020.

"Vi er nu lidt mere end tre år efter COVID-19 pandemiens start, og nu kan vi begynde at se konturerne af de kendetegn hos personer, der lider af senfølger og de langsigtede prognoser efter Covid-19, når det eksempelvis gælder organskade og livskvalitet. Den viden kan vi blandt andet bruge til at arbejde hen imod et reelt behandlingstilbud samt understøtte politiske beslutningstagere i deres prioritering af understøttende tilbud til denne patientgruppe" siger Steffen Leth. 

Patienterne i undersøgelsen blev inviteret til undersøgelse 3 og 12 måneder efter udskrivelse. Her blev de interviewet om symptomer, fik målt lungefunktion og udfyldte spørgeskemaer om åndenød og træthed.

Overordnet fandt forskerne, at en gruppe patienter havde let nedsat iltoptagelse i lungerne 12 måneder efter indlæggelse. 20 % oplevede svær åndenød 12 måneder efter deres indlæggelse, mens 14 % rapporterede udtalt træthed.

Begrænset bedring over tid

12 måneder efter indlæggelse med covid-19 var lungefunktionen fortsat påvirket hos 39 %. Den største reduktion i lungefunktion blev påvist hos patienter, som under deres indlæggelse var meget alvorligt syge og havde brug for respiratorbehandling. Lungefunktionen blev kun bedret i begrænset omfang fra 3 til 12 måneder efter indlæggelsen.

”12 måneder efter indlæggelse med covid-19 var lungernes evne til at transportere ilt fra luftvejene til blodbanen fortsat nedsat hos de patienter, som havde behov for respiratorbehandling under deres indlæggelse, mens den for størstedelen af de andre patienter var normal", siger Søren Sperling.

Patienternes vejrtrækning og kondition blev undersøgt ved en gangtest. Her fandt forskerne, at størstedelen af patienter kunne gå længere 12 måneder efter indlæggelse, sammenlignet med gangtesten lavet 3 måneder efter indlæggelse. Patienternes evne til at holde en normal iltmætning i blodet under gangtesten blev også betydelig bedret over tid.

Vedvarende symptomer

20 % af alle patienter rapporterede fortsat svær og uændret åndenød 12 måneder efter indlæggelse. Oplevelsen af graden af åndenød var uafhængig af, hvor syge patienter var i forbindelse med deres indlæggelse. Andelen af patienter uden åndenød steg dog markant fra 35 % til 51 %. Antallet af patienter med svær træthed faldt fra 20 % ved opfølgning 3 måneder efter indlæggelse til 14 % 12 måneder efter indlæggelse.

"Andelen af patienter med vedvarende oplevelse af svær åndenød var uændret over tid. Hos en gruppe af disse patienter, kan åndenøden forklares med nedsat lungefunktion, men 12 måneder efter indlæggelse med covid-19 var der fortsat en gruppe af patienter med uforklaret åndenød”, siger Søren Sperling.

Forskerne opfordrer til, at der bliver lavet nye studier, hvor patienter med covid-19 sammenlignes med patienter med andre luftvejsinfektioner, og de foreslår, at fremtidige studier også undersøger for funktionelle lidelser for at afdække og forstå årsager til langvarige og foreløbig uforklarede symptomer.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Prospektivt observationsstudie
Samarbejdspartnere: De lungemedicinske afdelinger på regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Ekstern finansiering: Novo Nordisk
Interessekonflikter: Nej